XVIII.
►Hephæstos, ►Pallas og ►Artemis.
✂ Damerne har sikkert mærket, at hvor let det end er sagt, og hvor alvorlig og utrættelig De end har indskærpet, at man smukt skal “holde sine Fingre hos sig selv”, saa finder dog Herrerne, især de smaa Herrer, følgelig ogsaa Digterne, det sædvanlig ►tungt og tit umuligt, saa jeg kan endnu godt huske, at i min Ungdom var der en Dame, som, saasnart hun saae mig, gav mig et hullet Fingerbølle eller en anden ligegyldig Smaating at lege med, fordi hun havde ►mærket, at jeg kunde slet ikke holde mine Fingre hos mig selv, og at det da tit gik ud over en fin Sax, en lille Skrue, eller andre nyttige Ting, der ikke ►baadede ved Fingereringen! Kan nu selv saadanne Ting friste vore Fingre, hvad ikke da det egenlig Smukke, og, ►næst det “smukke Kiøn” er jo dog Intet ⓘ smukkere end “de skiønne Konster”, eller hvad man nu sædvanlig, med eet Ord, kalder “Konsten”, saa det undrer slet ikke mig, at Mange, som Konsten maatte inderlig ønske, vilde holde deres Fingre hos dem selv eller dog holde dem ved Skiøn-Skrift og Pølse-Pinde, de hverken kan eller vil dog holde deres Fingre fra Pensel, Meisel eller Grav-Stikke, hvoraf da følger med Jern-Nødvendighed, at vi faaer mange maadelige Konstnere og endnu flere ►daarlige Konst-Dommere, og deraf kommer det da naturligviis ogsaa, at jeg iaften fristes til at snakke vidt og bredt om Konsten, skiøndt jeg aldrig engang har 262kunnet giøre en Pølsepind, som ►jo blev casseret, og har heller aldrig kunnet giøre hvad man kalder et Digt, uden at ►Hegle-Mesterne fortalde mig, jeg var en Barbar, som reent vandalisk gjorde Brudd paa alle Former, overtraadte alle Konstens Regler, og burde derfor staae i Gabe-Stokken, Andre til et godt Exempel. See, det Sidste troer jeg rigtig nok, kommer af, at 692 (US) vore ►Hegle-Mestere er egenlig kun ►Hegle-Kræmmere, veed nok, at Byen hedder Snerpe, men ikke, hvor den snerper hen, veed nok, at der ogsaa i Poesien er Noget, man med Rette kalder Konst, og visse Regler, man ligesaalidt ustraffet kan ►overflyve, som overtræde, men veed ikke Andet end at den Poetiske Konst er En af de Boglige istedenfor En af de Himmelske, som vi ►Jordunger kun kan ►fuske paa, og hvis Love derfor, langtfra at være “Paragrapher i Prosodien”, er saa frie, som Fuglen i Luften, saa jeg er vis nok paa, jeg kunde snakke ligesaa fornuftig om Haandens skiønne Konster, som vore Recensenter om Aandens, men det er kun en daarlig Trøst, især da jeg veed, her er virkelige Konstnere tilstæde, som strax vilde mærke, jeg reiste udenlands, ikke til Konstens Tarv, men paa dens Bekostning. See, derfor har jeg fuldt og fast besluttet, at uagtet jeg i Aften maa stryge tæt forbi alle de saakaldte skiønne Konster, vil jeg dog, om muligt, ikke røre dem med Spidsen af en Finger, men da jeg veed, det er en meget vanskelig Sag, og at det er min svage Side at gaae det Smukke lidt for nær, saa vil jeg strax være min Skrøbelighed bekiendt, og haaber vist, at Konstnerne, skiøndt de er kildne, vil dog, saavelsom Damerne, være meget bedre for en gammelagtig Digter at komme tilrette med, end de Lærde, som, saasnart man giør den allermindste, enten grammatikalske eller prosodiske, logiske eller kosmologiske, kronologiske eller monologiske 263Bommert, raaber strax, at man skal holde Mund og lade “fornuftige Folk” tale, som veed ordenlig at tælle deres Tanker og veie deres Ord, saa at, ►om de end igrunden ingen Ting siger, saa fortaler de sig dog ikke heller!
✂ Da nemlig Grækerne, som bekiendt, ►alt giennem Aartusinder har ubestridt baaret Prisen i alle skiønne Konster, Aandens saavelsom Haandens, saa kunde jeg umulig forsvare at have givet et Overblik af de Græske Myther, hvis jeg listede mig forbi Konst-Mytherne, og dog er det for mig en meget farlig Sag at komme dem nær, da jeg ikke tør røre enten ved Malerier eller Billed-Støtter, og Haandens Konst dog synes at være den Eneste, der i ►Hephæstos har faaet et Olympisk Forbillede.
✂ Det Sidste maa imidlertid kun have sin Grund enten i Undergangen af de bedste Græske Konst-Myther, eller i en sælsom Øine-Forblindelse hos Mythologerne; thi Grækerne kunde umulig have saa stærk en Drift og saa ypperlige Anlæg til alskens Konst, som deres Levnets-Løb og efterladte Værker 693 (US) bevise, uden at de ogsaa i deres poetiske Ungdom maa have sværmet for Konsten og have drømt om endnu større Konst-Værker, end de nogensinde mægtede at frembringe.
✂ Nu er vist nok det 📌Alexandrinske Bibliothek saa grovt et Mythisk ►Sold, at giennem det kan Meget af det Fineste være tabt, men havde Mythologerne ikke været ►ugleblinde, vilde de dog hos 👤Hesiodos strax opdaget, at ingenlunde ►Hephæstos, men ►Pallas Athene var Grækernes Olympiske Liv-Billede for Konsten; thi han melder jo udtrykkelig, at det var, som et Side-Stykke til ►Pallas Athene, den storagtige ►Here udklækkede ►Hephæstos i sit eget kloge Hoved, og bragde ham blot ved Hjelp af Vinden til Verden, men kun som en Krøbling, der hverken kunde staae eller gaae, og 264fik aldrig den Ære at sidde tilbords med Guderne, men maatte nøies med at være Hof-Nar paa ►Olympen.
✂ Herrerne har ventelig allerede der den Indvending paa Munden, at ►Hephæstos, som man seer af ►Iliaden, kun var blevet til en Krøbling ved at smides hovedkulds ned af ►Olympen, da han vilde hjelpe sin kiære Moder at faae Bugt med den voldsomme ►Zeus, men skiøndt ogsaa denne smukke Historie viser, at Konsten hos ►Hephæstos selv i de Græske Skjaldes Øine var langt mere faldende end stigende, saa foretrækker jeg dog den anden ligesaa Græske Efterretning, at ►Hephæstos var en Krøbling fra Fødselen af, og maatte derfor først øve sin Konst paa at skaffe sig selv de forlorne Been, hvormed man aldrig giør store Spring, og hvormed vi, i ►Iliaden, seer ham humpe saa pudsig omkring, da han vil være Mund-Skiænk paa ►Olympen og efterabe den smagfulde ►Hebe, at alle Guder brister i Latter! Derfor, siger jeg, er ogsaa den Skiønhed, han i ►Aphrodite ægter, saa falsk, som hvad Skjaldene med Rette kalder hendes Moder: saa falsk, som “►Skum paa Vand”, og her føler vist Damerne, saavelsom jeg, at skal den forskrækkelig indviklede Konst-Sag nogenlunde ►opredes, da maae vi begynde med i Tankerne at rive alle de Skillerum ned, som baade Alexandrinske, Romerske, Franske og Tydske Konst-Dommere paa deres egen Haand har smækket op mellem Aandens og Haandens Konster, baade i det Hele og i det Enkelte, og derimod see til at faae eet nødvendigt Skille-Rum sat op igien, som Barbarerne har revet ned, Skille-Rummet nemlig mellem det Skiønne og det Hæslige, saa vi ansee intet Konst-Værk 694 (US) for ægte, med mindre det i det mindste fra en vis Side er skiønt, og kun ægte, forsaavidt det er skiønt!
✂ At faae begge disse Ting rigtig gjort, er nu vist nok 265ingen let Sag, men tvertimod en stor Konst, men store Konster har for Smaafolk, som vi og vore Lige, heller aldrig været og kan aldrig blive nogen let Sag, og alle Smaa-Konsterne, der, for Resten, som Damerne veed, hver til sit Brug, kan være gode nok, dem er det her hverken Tid eller Sted at tale om.
✂ Her, i Mythernes Egn og Poesiens, altsaa Aandens og Hjertets Verden maae vi nemlig betragte Konsten som noget “Guddommeligt”, der vel kun lykkes ret for den store Byg-Mester, som skabde baade Himmel og Jord og skiænkede 👤Adam i 👤Eva det bedste Forbillede paa ægte, levende Skjønhed, som Jorden kunde bære, men dog noget “ⓘ Guddommeligt”, som de bedst begavede Menneske-Børn ei kan bare sig for at ►fuske paa, fordi de, skabte i Guds Billede, virkelig har Kald til at efterligne Ham! Dette følde intet Folk dybere end Grækerne, derfor er deres Myther blevet Skiønhedens naturlige Billed-Sprog, og alle deres Guder igrunden Tusind-Konstnere, lige fra ►Zeus, hvis Mester-Stykke jo er ►Pallas Athene, lige ned til ►Hephæstos, hvis Mester-Stykke Damerne nok huske, var den hjerteløse ►Pandora, hvis ►glimrende, men falske Skiønhed dog langt meer var et Værk af ►Athene, ►Aphrodite, ►Muser, ►Chariter og ►Hermes, end af ►Hephæstos, der vel hos Grækerne ei er den plumpe Grov-Smed, han hos Latinerne, som ►Vulcanus, nedsank til, men er dog, som Konstner, kun en simpel Guld-Smed, Klein-Smed, Tømmermester og Billed-Hugger, altsaa ingenlunde de Olympiske men de dagligdags Konstneres Oldermand, ingen guddommelig Konstner, men kun en plump Konst-Afgud, som aldrig havde ordenlig “Gang eller Sæde” med de andre ►Olympier, var selv hæslig tilbunds og kunde da umulig 266giøre Noget, som var skiønt for meer end Øie og Haand, kunde slet Intet giøre, som tillige var skiønt for Aand og Hjerte!
✂ Hermed lade vi da ►Hephæstos fare til Philologerne og de ►mythiske Antiqvarer, som kalde alle smukke Damer ►Pandoras Døttre, og ansee det for Konstens Mester-Stykke at smedde sig konstige forlorne Been, at bygge Huse til Guderne med Hænder, og at fange ►Ares og ►Aphrodite under et haarfiint Guld-Net til Skogger-Latter for alle ►Olympier!
✂ 695 (US) Derimod vil jeg bede Damerne vende Øiet bort fra alle saadanne ►glimrende Narre-Streger og meer end ►slibrige Konst-Værker, for engang fra Konstens Side at betragte den ægte Græske ►Pallas Athene, til hvis Med-Beiler vi hørde, Fru ►Here, lidt indbildsk, havde sammenflikket ►Hephæstos, og hvem han da ogsaa, efter Mythen, beilede til, men naturligviis forgiæves, ei blot fordi den moderløse ►Athene med Rette kaldes den “►Koldbrystede”, men især, fordi hun var alt for ►vittig til at finde Behag i en plump Hof-Nar, og alt for kiær ad Skiønhed til at omfavne saadan en hæslig, humpende, ►sortsmuttet Tølper.
✂ Vist nok var ►Pallas Athene, efter den Græske Mythe, først og fremmerst, selv et Konst-Værk af Fader ►Zeus, men ethvert levende Konst-Værk har baade Drift og Dyd til at forplante sig, saa, som et levende Konst-Værk af ►Zeus, var hun netop derved en født Konstnerinde af første Skuffe, der vel ►alt i ►Iliaden kan synes nedsunket til en simpel ►Sye-Jomfru og ►Dreiels-Væverske, men var dog ►aabenbar mythisk bestemt til især at sye Folk sammen, og at væve Spindet af den Olympiske Hjerne, som var hendes ►underlige Moder-Skiød.
✂ At nu ogsaa 📌Grækenlands ►Arilds-Skjalde har betragtet 267►Pallas Athene som Olympisk Konstnerinde og Væverske i en langt høiere Orden, end ►Dreilet eller selv Silken hører til, det har vist nok Mythologerne, selv i 📌Alexandrien, sædvanlig overseet, eller, rettere, oversprunget, men de har dog ogsaa røbet dem selv, ved at fortælle os, der var en meget ►konstig Lydisk Væverske, ved Navn ►Arachne, som brystede sig af at have overgaaet ►Pallas Athene, med et Tæppe, hvori “Gudernes Kiærligheds-Historier” var indvævede, men som hængde sig selv i Fortvivlelse, da Gudinden sønderrev hendes Mester-Stykke, og blev saa forvandlet til “Edderkoppen”, der endnu bestandig hænger i sit eget Spind; thi naar man blot veed, at “►Arachne” paa Græsk betyder en “Edderkop”, da seer man let, at der ved den Lydiske Væverske skal forstaaes en Poetisk eller Æsthetisk Dame, der ►fusker paa den Mythologiske Konst med Hjernespind om Guderne udaf sit eget Hoved, medens ►Athene maa betragtes som den ægte mythiske Konstnerinde, der kun væver hvad ►Zeus selv har spundet, ►opspundet i sin Olympiske Hjerne.
✂ Mesteren for ►Arachne-Mythen har nu ►aabenbar, paa ►Athenes Vegne, villet give os et Vink om, at de mange “Kiær 696 (US) ligheds-Historier”, hvori ►Zeus under ►allehaande Skikkelser er Helten, maa agtes for uægte mythisk Arbeide eller Lydisk Edderkoppe-Spind i Luften, og skiøndt det kan ligne den “►koldbrystede” Væverske at fordømme alle Kiærligheds-Historier, som ►Olympierne uværdige, saa skal jeg dog ikke nægte, at i mine Øine er de Fleste det virkelig ogsaa, men deri mener jeg dog, at “Kiærligheden” eller Elskoven ►ͻ: ►Elske-Huen er aldeles uskyldig, saa det beviser ingenlunde, at Den ►jo ogsaa har en Olympisk Historie”, som fortjende at indvæves paa de fineste Tepper, og turde vel giøre ►Athenes Mester-Stykke Rangen stridig.
✂ 268Hvorfor nu denne Olympiske Kiærligheds-Væv ►fattes i 📌Grækenland, har jeg allerede givet det bedste Vink om, jeg kunde, ved at pege paa “Middel-Alderen”, som den rette Kiærligheds og Vorfrues Tid, det ikke var Grækerne muligt at komme i Forkiøbet, men kun at ►trylles og ►trylle, skuffes og skuffe med Skinnet af, men var det naturlige Græker-Øie for Menneske-Naturen, følgelig ogsaa for Hjertet og Dets skiønne Konster, saa godt, som jeg saa tit har sagt, da maa det ogsaa have opdaget Trangen til en mythisk Konstnerinde, som ikke var “►koldbrystet”, ikke udsprunget af en Olympisk Hjerne i fuld Rustning, som ►Athene, men stille udviklet under et ømt Moder-Hjerte, som ►Letos Tvillinger, og vil Damerne, uagtet deres naturlige Forkiærlighed for ►Apollon, skiænke hans deilige Tvilling-Syster et af de kiærlige Øiekast, som gaae midt ind i Hjertet, da vil de udentvivl klarlig see, hvad selv jeg kan skimte, at ►Artemis var født til mesterlig at slaae den “fine Væv”, som ►Arachne kun ►fuskede paa.
✂ Jeg veed jo nok, det er et stort Kiætteri, i de stive mythologiske Orthodoxers Øine, at ville have ►Artemis til andet end blot “Jagt-Gudinde”, som de nu engang, stirrende sig blinde paa ►Actæon og “Guld-Buen”, har gjort hende til; men det faaer ikke at hjelpe; thi det er ganske vist, at “Guld-Tenen og Guld-Thronen” er, hos de gamle Græker-Skjalde, ligesaa vel ►Artemis tildeelte, som “Guld-Buen”, og hvem der ikke kan forene dem, barer sig da nok for at forklare hende.
✂ Jeg, for min Part, kan slet ikke forstaae, hvorledes Tvilling-Systeren til ►Apollon, til Digter-Guden, skulde faaet den urimelige Jagt-Lyst, saa hun vilde slet intet Andet giøre, end flyve og fare, fra Bjerg til Bjerg, i Maane-Skin, efter de ulykkelige Dyr, og ►imellem forvandle en næsviis 269Jæger til en 697 (US) Hjort; men jeg kan godt forstaae, at saadan en “Olympisk Jomfru”, sværmende i det “klare Maane-Skin”, rugende over alle Æggene af 📌Parnassets Fugle, var en Gienstand, som alle Konstnere i Hjerte-Tiden kunde brænde og blusse for, men Ingen vove at tilegne sig, og hos hende finder jeg Guld-Thronen og Guld-Tenen ligesaa vel paa rette Sted, som Guld-Buen med de “søde Pile”, som Philologerne vel kan giøre sig det surt nok med, men kan dog ikke berøve hende. Har derfor ►Artemis slaaet sig til Jagten, maa det vist have været af Kiedsommelighed, eller, hvad omtrent er det Samme, af Fortvivlelse, da hun hverken fandt Æventyr, som var værd at ►udspindes med hendes Haand, eller ►Bryster, hvor de “søde Pile” kunde vække Liv, trods ►Bane-Saar, og i denne Giætning bestyrkes jeg, ved at betragte Middel-Alderen, hvor det vel, enstund, var ganske anderledes, men hvor ►Guld-Spinderiet og Guldbue-Legen dog ogsaa tilsidst afløstes af en Skolastisk Jagt-Historie, hvori “Vorfrue” ei tager sig stort bedre ud, end ►Apollons Syster i Spidsen for alle Jagt-Hunde!
✂ Dog, for ikke nu igien at brænde mig paa Middel-Alderens Historie, vil jeg lade det beroe med Vinket om de to Olympiske Jomfruer, hvoraf kun den Ene fik gjort sit Mester-Stykke, og vende mig til det store Spørgsmaal i vore Dage: om Konsten stiger eller falder?
✂ Det var nu vist nok ikke blot En af vore ►Ulke, som, da de forleden Aar ►trak 👤Thorvaldsen, udraabde, “►Konsten stiger!” thi det har hos os ►alt længe været et Ordsprog, og er vel allevegne den almindelige Mening; men det er kun om meget faa Ting, jeg har den Lykke at dele hvad der for Øieblikket er den “almindelige Mening”, og mellem disse faa Ting er ikke Konstens Stigen, forsaavidt Talen her slet ikke er 270om de dagligdags Smaakonster, og ingenlunde blot om Haandens skiønne Konster, men især om Aandens og Hjertets store Konst at “forskiønne Livet”, og saaledes efterligne den mageløse Konstner, som skaber “levende Skiønhed”.
✂ Denne Konst, at forskiønne Menneske-Livet, som allerede Grækerne gjorde et ►Kæmpeskridt til, og som i ►Ridder-Tiden havde sin glimrende Time, synes mig i vore Dage endnu vissere tabt end Glas-Maleriet; thi hvad vi kalder “►Stats-Konst”, er saa langtfra det Maal, at Herrerne maaskee endog synes, det er et tomt Ord-Spil, naar jeg vil have den regnet til de “skiønne Konster”, og troe da vel, jeg drømmer, 698 (US) naar jeg vil have den stillet i Spidsen for dem Alle. Det tænkde imidlertid Grækerne ikke, thi selv ►Pallas Athene var stolt af at kaldes Moder til det Atheniensiske Folkeliv, som man veed, var det smukkeste og smagfuldeste, Oldtiden kiendte, saa, hvis Grækerne havde det bedste Øie for Konsten, maa Menneske-Livets Forskiønnelse i ►det Borgerlige Selskab ogsaa, reent menneskelig talt, være Konstens Mester-Stykke paa Jorden. De gamle Grækers Bifald vilde imidlertid kun lidt hjelpe mig i Striden med alle Nutidens Stats-Mænd og ►Stats-Recensenter, som er af ganske andre Tanker, dersom jeg ikke tillige turde regne paa Damernes Bifald; men det tør jeg dristig; thi, som ►Lige søger Lige, saa har de Skiønne ogsaa i alle Retninger Skiønheden kiær, og Damerne er derfor kun ►ligegyldige for Stats-Sager, naar man derved ikke tager Skiønheden i Betragtning. Alle de Fyrster, som, paa deres Viis, stræbde at forskiønne Livet, og derved frembringe hvad man kaldte en “ⓘ gylden Tid”, ligefra Keiser 👤Augustus i 📌Rom til Kong 👤Ludvig den Fjortende i 📌Paris, regnede derfor især paa Damernes Bistand, og regnede ikke feil, saa, hvis jeg 271var Konge, vilde jeg dristig giøre ligesaa, men naturligviis for Resten skye baade de Romerske og Franske Fodspor, som Verden har seet, førde til Fordærvelse. Nu derimod, da jeg saagodtsom slet ingen Ting er i Staten, og Digterne, saavelsom Damerne, efter den almindelige Mening, duer til slet ingen Ting i Staten, nu maa jeg især vogte mig for at komme ind i Noget, der kan kaldes “Politik”, og tør knap nok yttre det dog ligesaa uskyldige som fromme Ønske, at Fremtidens Stats-Mænd vilde lære af Grækerne, og af Damerne, kun at arbeide paa hvad der lader sig giøre, altsaa ikke paa at omskabe eller forbedre, men kun paa at berolige og forskiønne Livet! Det Første overgaaer nemlig, som Fornuften giver, al menneskelig Magt, Fornuft og Forstand, saa man giør derved kun Ondt værre, og giør, saavidt muligt, det Gode slet, medens Erfaring lærer, at det Sidste kan prægtig lykkes, og maa nu kunne lykkes i langt høiere Grad end hos Grækerne, da Folk nu er meget tammere, Lyset langt klarere, og Damerne, som i Aartusinder, med udmærket Held, har øvet sig paa at forskiønne Livet i det Enkelte, nu med største Fornøielse vil hjelpe til at krone Værket i det Hele.
✂ Dog, ogsaa her maa Vinket være Nok, da der endnu ligger en Steen iveien for Menneske-Livets Forskiønnelse i alle Retninger, endogsaa forsaavidt mange smukke Digte, Malerier og Bil 699 (US) led-Støtter kan bidrage dertil, og den Steen er meget stor; thi Damerne maae vel have mærket, der er en Fordom, som, langtfra at aftage, synes daglig at voxe, som om den skulde opfylde Verden, og som, hvor den hersker, giør hartad ethvert ►Kæmpe-Skridt til ægte Skiønhed baade i Livet og i Døden umulig, den Fordom nemlig, at hvad der skal blive skiønt, maa først være i den allerstrængeste 272Orden. Derved gaaer nu nødvendig Friheden, gaaer som oftest Livet, baade Aandens og Hjertets Liv, og altid Livets bedste Kræfter ►i Løbet, og hvor Konstnerne er Skygger, kan man være sikker paa, at Skiønheden i det Høieste bliver Skin; thi intet Værk kan paa nogen mulig Maade blive større end Kraften, som frembringer det, og Aartusinders Erfaring lærer, at alle Menneske-Naturens ædle Kræfter kun trives i Frihed og henvisne i Trældom. Saa dybt er vi imidlertid sunket, at disse soleklare Sandheder synes os ►sværmerske Griller; thi skiøndt der i vore Dage er Folk nok, der raabe sig hæse paa “Frihed”, vil de dog sædvanlig ligesaa lidt vide af Friheden i det virkelige Liv, som de, der banlyse den fra deres Tanker, ogsaa her er det sædvanlig kun med Skygger man fægter, og med Skin man leger, ►medens Dyret vinder Alt hvad Mennesket taber, og Livet er altid virkeligt, saa naar det ei bliver virkelig smukt, da bliver det virkelig stygt. Saalænge vi derfor har Tvangs-Tro i vore Kirker, begynder med grammatikalske Regler og mathematiske Linier i vore Skoler, og stræbe først og fremmerst efter ►Snorlighed og Ensformighed i ►det Borgerlige Selskab saa længe maae vi ligesaa lidt vente, at der skal udbrede sig virkelig Skiønhed over Livet, som at Folk skal af Hjertet glæde sig ved Livet, og have enten Sind eller Kraft til at ►afpræge det i virkeligt Storværk!
✂ Imidlertid, hvor fortvivlet end Alt seer ud, har jeg dog nu, som altid, godt Haab om 📌Norden, og da især om 📌Nordens Danske Paradis, hvor de Konster, som knuse Hjertet eller fordærve det, aldrig kan trives i Længden, men hvor den Konst at udvikle Menneske-Livet i hele dets Skiønhed altid kan regne paa den ►gamle Kiærlighed, der ruster ikke, og paa de skjulte men dog mageløs store Kræfter, hvormed 273denne ►Kiærlighed virker, og overvinder dog tilsidst alle mødende Hindringer!
✂ Derfor vil jeg ogsaa slutte med et Spørgsmaal til Damerne, der besvarer sig selv.
✂ 700 (US) Jeg veed nemlig, De ønsker hver pæn lille Dame en pæn lille Fod, selv naar hun bliver stor, men vilde De derfor give hende ►Chinesiske Jernsko, eller finder De ikke, at Chineserinderne, selv med deres pæne smaa Fødder, er ►yderlig stygge? Og finder De det fremdeles ikke ganske rimeligt, at hele den Chinesiske Konst staaer i samme Forhold til levende Skiønhed, som de Chinesiske Dame-Skoe; men at derimod den Græske Konst, ret forstaaet og forklaret, vilde omtrent staae i samme Forhold til et skiønt Menneske-Liv, som de Græske Myther og de Danske Damer! Det troer i det mindste jeg, og er vis paa, at en levende og virkelig Fordanskning af den Græske Konst, hvorom 👤Thorvaldsens Storværk ►alt længe var en glimrende Spaadom, vil frembringe en “gylden Tid” i 📌Norden, hvis Mage ei Solen har beskinnet, siden Paradiset lukdes i Østen, og Hjertet allevegne, undtagen i ►Dannekvindens Bryst, lukkede sig for sine skiønneste Minder og sine sødeste Længsler!