↩ Under saadanne ►mislige Omstændigheder maa man imidlertid være ►snilde som Slanger, derfor gik jeg allerførst hen til den lærde Tydsker, som De nok veed, er, om ikke mit Ora248kel, saa dog min Slibe-Steen, og jeg satte et ►Bededags-Ansigt op og sagde: jeg har tit tænkt paa, hvad det dog kunde være i “Naturen eller de moralske Ideer”, ►Pallas Athene egenlig skulde udtrykke, men det har ikke været mig muligt at udgrunde. Ikke det! sagde den Lærde, med en temmelig fornem og meget velbehagelig Mine, det synes mig dog slet ikke vanskeligt; thi da vi veed, at ►Pallas Athene sprang frem imellem ►Zeuses Pande-Lokker, og veed fremdeles, at disse Pande-Lokker er Torden-Skyer, saa følger det jo af sig selv, at ►Athene er Lynilden ►med samt Torden-Regnen! Ja saa, sagde jeg lidt ondskabsfuld: saa kan hun da ikke være blevet Grækers og Latiners Viisdoms-Gudinde, uden derved, at Lynilden har slaaet deres Øine ud, saa de i Blinde tog en Vand-Pyt for Viisdoms-Kilden! Om den lærde Tydsker blev forstenet ved det lille Ord, det veed jeg ikke, “men han tav dog bomstille”, og det lettede, for nu kunde jeg jo sige: hvad ►Pallas Athene i den Græske Mythe skulde betyde, det veed jeg rigtig nok ikke, men Saameget veed jeg, at var det ikke Andet, end de Lærde siger, altsaa en Kiende Ild og Vand paa Kryds i Luften, da kan man dog nok bedre forsvare at gaae hendes Mythe taus forbi, end at falde ned og tilbede saadan en “Oplysnings-Soel og Viisdoms-Kilde.”