✂ 15 29 (US) Danske Landsmænd, Slesvigske ►Dannemænd! det er med særdeles Glæde, jeg indtræder i Eders Venne-Kreds, som er 📌Dannemarks lyslevende Grændse-Fæstning, det sande, unedbrydelige 📌Dannevirke, ►vel bygt af Jord, men kun som den Almægtige bygger, der i ►Begyndelsen skabde ►Jord-Mennesket i sit eget Billede og efter sin Lignelse►! Ja, I giæve og fribaarne ►Dannemænd! kiække og ►bolde, som ►alt i to Aartusinder, om ikke længer, stod paa Vagt for det velsignede Fæderneland, de hjerteligste Heltes og de elskeligste Kvinders ældgamle Hjem, stod paa Vagt mod det altid herskesyge, brydske og ►krigske Folk, hvis Keisere satte al deres Ære i at være “►Rigets Formerere,” stod paa Vagt mod dem, ligesom, efter vore gamle Skjaldes Billed-Sprog, ►Heimdal paa ►Himmelbjerget bevogtede det “grønne ►Gudhjem,” som kun “►Gynge-Broen” adskildte fra den store og vidtløftige men golde ►Jette-Verden! Naar jeg derfor læser i de gamle Skrifter, at her, ved 📌Eideren, var ►alt fra Arildstid, i den gamle Folke-Dommer ►Bøges Tid, opkastet en Jord-Vold imod Tydskernes Angreb, som kaldtes 📌Holger-Diget, men at denne Jord-Vold i 👤Thyre Dannebods Dage agtedes utilstrækkelig, saa hun befæstede den med 16det berømte Plankeværk, som kaldes 📌Dannevirke, og at endelig Kong 👤Valdemar den Store satte en vældig Grund-Mur i Plankeværkets Sted; naar jeg læser denne Efterretning, see, da staaer det levende for mig, at der i Tidens Løb foregik en indvortes Forandring i det gamle Slesvigske Mark-Grevskabs og Hertugdoms Forhold til Konge-Riget, der paa Billed-Sproget godt kan betegnes med de samme Ord, at først var her en Jord-Vold, som kaldtes 📌Holger-Diget, og siden blev her et Planke-Værk og en Grund-Mur af Steen til Grændsernes Forsvar, som kaldtes 📌Danne-Virke eller ►Dane-Giærdet; men ved Jord-Volden og 📌Holger-Diget forstaaer jeg da Slesvigerne selv, der kæmpemæssig, som en ►Holger- 30 (US) ►Danske, forsvarede sig mod de paatrængende Fremmede, saa der behøvedes intet ►konstigt Værn, eller, for at blive i det gamle Billedsprog: ►Heimdal forsvarede da ►Gynge-Broen med sit gode Sværd, som kaldes “►Mande-Hoved,” og med sit ►Gjallar-Horn, den høirøstede ►Lur, som vakde altid ►Kæmper Nok til Lande-Værn; thi “►Gynge-Bro” er, i mine Øren, et nordisk, kæmpemæssigt Billede paa Folke-Tungen ved Landets Grændser, der altid gaaer som en ►Flom eller ►Gynge, og truer hvert Øieblik med at briste! Saaledes i Arilds-Tiden, da utallige Danske Viser og Kvad, Sagn og Mundheld og gamle Ord var i Folke-Munde, og da Folke-Stemmen paa Moders-Maalet var fri og høirøstet paa ►Konge-Stævne, og da Folke-Aanden, 📌Nordens ►Kæmpe-Aand, derfor altid var lysvaagen, som ►Heimdal og som Fuglen i Skov, der kun blunder et Øieblik, og vaagner brat, naar Bladene rasle! Allerede i Dronning 👤Thyras Dage begyndte det at blive ander17ledes, begyndte ►Kæmpe-Aanden at forsvinde, Folke-Stemmen at dale og Folket at indslumre, og i Kong 👤Valdemars Tid var hele den glimrende ►Herrefærd dog kun Folkets Døds-Kamp for Ro i Graven, og alle de ►konstige Indretninger, man gjorde, for at betrygge sig denne Gravens Ro og Stilhed, viste sig i Tidens Løb ligesaa svage og forgiængelige som 📌Dannevirkes Planke-Værk og Grund-Mur, om hvis Spor man nu, hardtad forgiæves, maa lede i Gruset. Det var derfor en herlig Indskydelse af Folke-Aanden, af 📌Nordens tilbagevendte ►Kæmpe-Aand, da En af Eders værdige Talsmænd, paa det gienfødte ►Konge-Stævne, gav Tydskeren, som truede med Gienfærdet af Keiser 👤Rødskiæg, ►Svar, som man raaber i Skoven, ja, gav ham at betænke, at her slumrer ►Holger Danske endnu, og skyer hverken Ild eller Vand, naar han vaagner, ►leger da Himmelspræt med ►Trolde og ►blæser ad Gienfærd, saa de glemme at spøge! Ja, dette høirøstede Ord om ►Holger Danske, det skal, saa længe 📌Danmark staaer, være uforglemmeligt, som Folke-Aandens klare Forvarsel, eller rettere, som det første Ord af den tilbagevendte Folke-Aand, trods sin beskedne Forklædning, kiendelig nok paa det kæmpemæssige, det fuglevingede Ord, der er som Torden for ►Trolde, som ►Thors-Hammeren for alle 📌Nordens Fiender. Og see, hvad ►Kæmpe-Aanden bebudede, det skedte brat, som sagt, saa gjort, og det gienlød høit i Fiendens Leir, at ►Holger Danske var nu staaet op fra de Døde, og kæmpede med Løve-Mod for Moders-Maalet, saa 📌Nord-Slesvigs ►Talemand, trods 31 (US) alle Tydske Forbud, trods ►Jette-Larmen af det usalig hensovne, 18skinhellige 📌Romerske Riges Gienfærd, trods alt Dette og meget Andet, “blev ved at tale Dansk!”
✂ Dette er eet Ord, saa godt som Fireogtyve, ja tusind Gange bedre end de længste og kløgtigste Tydske Taler, udspækkede med Stumper og Stykker af den ugudelige Romer-Ret; Nord-Slesvigeren blev ved at tale Dansk, det er et gyldent Ord, indgravet i Sølv-Hornet, ei, for med det at giemmes og glemmes og engang i Fremtiden, ligesom ►Heimdals det gamle Guld-Horn, at graves op af Jorden, nei, men for billedlig at betegne det korte men fyndige Omkvæd paa Folke-Visen, der nu uophørlig skal lyde fra ►Klang-Hornet paa ►Konge-Stævne, fra det ny Sølv-Horn, hvormed Folke-Aanden, som 📌Nordens ►Kæmpe-Aand, nu skal ►forklare det gamle Guld-Horns dybe Toner og alle dets gaadefulde Tegn! Ja, Nord-Slesvigeren blev ved at tale Dansk, det skal efter Aarhundreders Forløb være det kiernefulde Udtog af Eders ►Kæmpe-Historie, thi dette lille Ord indslutter da i sig baade Kampens Storværk og Seiers-Krandsen, thi vi veed det Alle, stor er Kampen, det vil koste, at sætte ►det Danske Modersmaal, denne, af Tydskerne og Romer-Retten, som er ►Næve-Retten, til Kværnen og Trælkvinde-Kaar fordømte og fornedrede, men altid dog høibaarne, deilige Dronning,► sætte hende igien paa sin Throne, og ligesaa skiøn, som Kampen er stor, vil ►Seiers-Krandsen være, uvisnelig, som Moders-Maalet er udødeligt, hvor Folke-Aanden seirer. Dog, jeg har nævnet Kamp og jeg er gammel nok til at vide, at naar man i vore Dage hører dette, for alle ►Kæmper liflige, men for alle Krystere og Skrællinger frygtelige Ord, da tænker man sjelden eller aldrig paa Andet end Haanden, og paa 19de dødelige Vaaben, som kun gribes og føles og føres med Hænder, tænker sædvanlig kun paa Haanden, fordi Aandens Kraft er ►Døgnet ubekiendt, alle dens mangfoldige Kampe og Seire i Tidernes Løb er for ►Døgnet kun et Hjerne-Spind til at væve lange, kiedsommelige Helte-Digte af. Jeg maa derfor ►vel sige det høirøstet og udtrykkelig, at naar jeg taler om den store Kamp, som det vil koste, før det Danske Moder-Maal, ved 📌Danmarks Grændse-Skiel, kan hæve sig fra Trælle-Bænken høit paa Dronning-Stolen, en Kamp, der klarlig speiler sig i ►Uffe hin Spages ►Kreds-Gang paa 📌Eider-Holmen, hvor der var To om Een, ligesom nu, to Tydskere, den Ene ►høi, den anden ►plat, om den eenlige Dansker, men hvor Danskeren dog blev ene om 32 (US) Seieren, da tænker jeg hverken paa “Næver eller Negle”, thi den Tid er, Gud skee Lov! forbi, da Næver og Negle, enten med eller uden Penne, afgiorde “Tungernes Trætte”; nu skal Trætten jævnes af Tungerne selv i Folke-Munde, der, ligesom den stumme ►Uffe, pludselig, ved de Fremmedes Forhaanelse, faae deres Mæle igien, og, har de fordum med Glæde tjent en mægtig Aand, faaer tilligemed det gamle Mæle, den gamle Magt igien, saa Tungerne, som tjende og med høirøstet Lovsang priste 📌Nordens ►Kæmpe-Aand, de faaer ►Kæmpe-Kræfter ei blot til at sprænge rustne Brynier, men fremfor Alt til at føre Aandens ►Kæmpe-Sværd, det nedgravede, men atter opgravede ►Skræp, der kvæder ►Ravne-Galder for hele Verdens Øren, og giør ►Ravne-Gilde af alle sine trodsige Modstandere, jo fleer i Flok, desværre farne!
✂ Men skal denne “Tungernes Trætte” avle saadan en ►glimrende Seier for den Danske Tunge, med 📌Nordens 20►Kæmpe-Aand, da er ►aabenbar en “►Høiskole” nødvendig, men ingen Latinsk ►Høiskole, hvor man kun lærer at fordrive Fæderne-Aanden og at radbrække Moders-Maalet, nei en “Dansk ►Høiskole” hvor 📌Nordens Aand, paa Moders-Maalet, og med det, hersker uindskrænket, og vænner sig til at behandle “►Tydsken”, herinde, som en haardfør, bredskuldret og kløgtig Træl, af hvem man til Hverdags-Brug, baade i Gaarden og i Marken, baade i Smedien og i Hugge-Huset, baade i Stald og Lade, baade hjemme og ude, kan have usigelig megen Nytte, men hvem man, for ei at have Skade men Gavn af ham, fremfor Alt maa lære at lystre, maa holde vaagent Øie med og ►see paa Fingrene!
✂ Og har jeg forstaaet Eder ret, da er det ogsaa netop en saadan “Dansk ►Høiskole”, I, af ►Kæmpe-Aandens Drift, har allerede gjort det første Skridt, Kæmpe-Skridtet, til at reise, og for dermed at ønske Eder og 📌Danmark, 📌Nordens Aand og Menneske-Slægten til Lykke, derfor var det egenlig, jeg tog her til Orde, og vovede at vente Opmærksomhed for en Tale, der er i saa gammel en Stil, at Mange vel vil kalde det et fremmed Tungemaal, men som dog hidtil, hvorsomhelst den fik Lov til at lyde, altid ►klarede i ►Dannemænds Øine og fandt Vei til ►Dannekvindens Hjerte.
✂ Ja, en “Dansk ►Høiskole”, det var ►alt i mange Aar min sødeste Drøm, og Mangelen deraf, selv hvor Aanden giennem Aarhundreder ►udviste og forgyldte Byggestedet, Mangelen deraf mit bittreste Savn, fordi det er mig soleklart, at 33 (US) reiser sig ikke brat en Saadan, en virkelig, aandfuld Dansk ►Høiskole, og staaer fast, da er det, i Henseende til Folket, omsonst og forgiæves, Alt hvad vi har stridt og 21lidt, ►skjaldret og sunget, sagt og skrevet, til Modersmaalets Ære, thi da kryber Strømmen, som oprandt fra Hjerte-Dybet, ►oprørdes af ►Kæmpe-Aanden over vor Isse, og udsprang paa vor Tunge, da kryber den, om et Øieblik, ned i Graven med os, istedenfor at oversvømme Marken til Frugtbarhed og Grøde og forplante sig i Folke-Munde fra Slægt til Slægt.
✂ Derfor, Slesvigske ►Dannemænd, ►fuldender standhaftig, hvad I har kiækt begyndt! ►Reiser en ►Høiskole i Eders Midte, som er 📌Skamling-Banken, er ►Dannemænds Forsamling her, Eders ►Fædres Storværk og gamle 📌Danmark værdig, en ►Høiskole, hvis Danskhed man, med ►Heimdals Øine, kan see hundrede Mile borte, en ►Høiskole endelig, der kan hjemle sig Navn af ►Heimdals ►Klang-Horn, der høres over al Verden! Lad det ikke standse Eder, ikke svække Eders Mod eller formindske Eders Storværk, at der i hele 📌Danmarks Kongerige ei findes ►Mønster eller Mage, men kommer ihu, at ligesom I fra Hedenold var 📌Danmarks Landeværn, saaledes var I ogsaa dets Kongelige ►Mærkes-Mænd, som gik i Spidsen og gav Løsenet, laande ikke ►Mønster af os, men gav os et ►Mønster, vi fandt, det var Lyst at efterligne!
✂ Ja, Slesvigske ►Dannemænd! Eders Ret til at kalde Dansken eders Modersmaal, og at tale det kongelig frit, den er ikke blot naturlig, den er ogsaa historisk, ja, den er togange ►saa, den er folkehistorisk, thi dermed begynder 📌Danmarks Historie, at da Slesvigerne havde kaldt Øboerne, med Prinds ►Dan, til Hjelp mod de allerede da paatrængende Tydskere og (efter ►Rimkrønikens Ord)
✂
22“Han foer med dem de Tydske imod,
Og ►slog dem alle der ned for Fod!”
✂ da svoer Seiervinderne sig i Fostbroderskab, og blev enige om at kalde det nu fælles Fæderneland “📌Danmarks Rige“ saa her oprandt det Danske Navn, her ►grundedes den Danske Throne, her stiftedes det Danske Rige! Og denne Eders folkehistoriske Ret til ei blot at hedde Danske, men til at gaae i Spidsen for alle ►Dannemænd, den er ogsaa kirkehistorisk, thi i Eders 📌Helligbæk er jo de første ►Dannemænd døbte, i Eders 📌Hedeby hævede sig jo den første Danske Kirke, i Eders Midte havde jo “Nordens 34 (US) Apostel” den hjertelige, den i hele Middelalderen mageløse 👤Ansgar, sit Danske ►Sæde, saa det er i sin Orden, at I ogsaa ⓘ skolehistorisk blive Danskens ►Banner-Mestere og ►Mærkes-Mænd, ja, saasandt som I er vaagnede i Folke-Aanden, i 📌Nordens ►Kæmpe-Aand, da kan og vil I ikke taale, at Nogen, i hvad der er ægte Dansk, har enten For-Spring eller For-Trin for Eder, men giøre endnu eet Kæmpe-Skridt, der godt kunde giælde for To, maa vække vor Beundring og vil sikkert ikke savne Efterligning iblandt os!
✂ Ja, jeg er en ►Sællandsfar i mange Ledd, og dybt har jeg sørget derover, at den Danske ►Høiskole ei hævede sig først i Hjertet af 📌Sælland, i det deilige 📌Sorø, hvor Pladsen er afstukket af Forsynet selv, hvor alle Midlerne er i Overflødighed ►tilrede, og hvor altsaa kun Lysten, eller Modet eller Kræfterne fattes; men nu seer jeg det, at hvor 📌Danmarks Rige og 📌Danmarks Kirke oprandt, der maa ogsaa 📌Danmarks Skole opbygges! I Kongeriget 23synes vi dømt til kun at efterligne hvad vi see, kun i Hertugdømmet har Dansken Mod til at ligne sig selv, saa der maa Dansken, som Halvfremmed, vinde Kongerigets Beundring, og som Halvfremmed maae vi efterligne den før vi kan taale at see, det er dog igrunden vort Eget.
✂ Derfor, op, I Danske ►Mærkes-Mænd, ►Haand paa Værket! Lad Dannebrog vaie stolt paa ►Høiskolen, I ►grunde, som den vaiede paa Bølgen blaa, endnu i 📌Konge-Dybet, trods ►Havets Elephant og ►📌Englands den største Vovehals►, men som Dannebrog vil aldrig vaie mere, hvis ikke en Dansk ►Høiskole snart lærer Folket at skatte og at bruge sit Modersmaal, og med Folke-Aandens Kraft at forfægte sin naturlige Ret ikke blot til at blive ved at tale Dansk, men at tiltales, at raadspørges, at høres og at føies, at styres og ledes paa Dansk, saa de Fremmede, efter Ordsproget, ►maae stikke Fingeren i Jorden og lugte hvor de er, ►lære at synge med de Fugle, de er iblandt, eller lære at tie, ►Skik følge eller Land flye! Og Alt hvad jeg, som giennem en Menneske-Alder med Flid har arbeidet mig ind i det Danske Moders-Maal, og i den Nordiske ►Kæmpe-Aands Billed-Sprog og Tanke-Gang, Alt hvad jeg kan bidrage til, at Eders Danske ►Høiskole kan blive en “►Mimers-Brønd”, hvortil Konger ride, for at søge Raad, det skal ►være uspart; thi for min Person har jeg intet Ønske meer i denne Verden, saa jeg ønsker kun at leve lidt endnu, for ikke at tage med mig i Graven hvad der gav mig 35 (US) Øie for Menneske-Livet og Verdens Løb, gav mig Magt over Modersmaalet, og gav mig baade Mod og Kraft til, naar det gjaldt, at trodse al Verden, med de jævne, gammeldanske Ord: ►heller døe med 24Æren end leve med Skam►, og før dog ►lade sig slaae, end krybe i en Andens Skind, om det saa var den Romerske Keisers!
✂ ►Lidt viser Villien, ►siger Dansken for et gammelt ►Ord, og for at vise Villien, ►den gode Villie, der, ogsaa efter Ordsproget, drager et stort Læs, derfor kom jeg hid, derfor tog jeg Ordet i Eders Kreds, derfor har jeg ogsaa gjort en lille Vise om En af Eders store Landsmænd og Danske ►Mærkes-Mænd i fordums Tid, som jeg vil bede Eder synge med mig, men, i den Tid, da alt Dansk var nær ved at glemmes, ikke blot hos Eder, men selv hos os, midt i Kongeriget, da glemdes ogsaa han, glemdes ogsaa den herlige Slesvigske Helt, som Visen er om, derfor maa jeg først sige Eder, hvem han var og hvad han gjorde, som er værdt at ihukomme, saalænge 📌Danmark staaer, ja, saalænge Troskab og Manddom agtes Hæder og Ære værd, og som ►vist heller aldrig mere skal glemmes hos Eder! Hans Navn var ►Folke, og han levede i den samme gamle Kong ►Vermunds Dage, som I vel har hørt, blev forhaanet af Tydskerne og havde nær overladt dem hele 📌Danmarks Rige, fordi hans eneste Søn, ►Uffe hin Spage, vel var kæmpevoxen, stor og ►før, men var stum og maalløs fra Barnsbeen, men I har vel ogsaa hørt, at Kong ►Vermund fik Mod igien, da hans Søn fik Mæle, og havde stor Glæde af ham paa sine gamle Dage, da ►Uffe bestod den ►svare Tvekamp med tvende Tydskere og fældte dem begge. See, i denne Kong ►Vermunds Tid skedte det engang, at der kom Fremmede til 📌Slesvig, som vel havde sin egen Jarl eller Hertug, men Hørde dog til 📌Jylland og det Danske Kongerige, saa ►Banner-Mesteren ►Folke fløi afsted til 25📌Nørre-Jylland, til 📌Jelling-Gaard, hvor den Danske Kong ►Vermund holdt Hof, for at melde Feiden, og bede om Hjelp. Her ►stædtes da ►Folke ind for Kongen, da han sad ►over Borde og ►rygtede sit Ærinde saa snildt og dog saa mandeligt, at han kiøs ei det mindste Barn, men frydede hver ærlig ►Kæmpe, og fremfor Alt den gamle ►Danner-Konge, hvem han ønskede til Lykke med den herlige Fangst af 📌Danmarks Fiender, som dumdristig havde hjemsøgt Landet ved 📌Skamlings-Banke, og var saaledes selv løbet lige i Fælden, og var dødsens, hver og Een. Det Ord faldt i god Jord, thi det huede ►Danner-Kongen saa godt, at han bad ►Folke sidde hos og ►tage til sig af Ret 36 (US) terne, hvad Dagen hørde til►, og da ►Folke havde alt for meget Hastværk til at lade Hvile falde paa sig, da skiænkede Kongen med egen Haand sit Guld-Bæger fuldt af Viin og rakde ►Folke med det Ord: de er velkomne som bære godt Budskab, og bedre bar ingen ►Kæmpe under Solen sin Konge ►Feide-Bud, ►stik ud med Æren og stik Bægeret i ►Barmen som en Venne-Gave! ►Folke drak og Vinen smagde ham saa godt af Kongens Bæger, at han opløftede sin Haand og giorde et bedre ►Kæmpe-Løfte, end der var længe hørt i 📌Norden ved noget ►Brage-Bæger, thi det lød som saa: før jeg skal rømme ►Marken for 📌Danmarks Fiender, før skal jeg tømme dette Guld-Bæger saa bredfuldt af mit eget Blod, som det var nys af Viin! Som sagt, saa giort, ►Kæmperne mødtes paa det hvasse ►Konge-Stævne, hvor man ►skiftede Hugg, som vrede Kvinder ►skifte Ord, saa ►det Ene kunde ei bie det Andet, de Danske vandt, Fienden flygtede til alle Sider, og da Kongen red over Val-Pladsen, da saae han ►Folke sidde lavt paa Tue, men med saa høit et ►Kæmpe-Mod, at han tømde gladelig Guld-26Bægeret, fuldt af sit eget Blod. Da holdt Kongen stille og sagde: see en ►Kæmpe, tro som Guld! ►saa ►lønne ►Dannemænd Gaver!
✂ ►Der løber meget Vand til Strande, siger Ordsproget, mens Mølleren sover, og der er løbet endnu langt mere, mens ►Holger Danske sov, men nu, da han er vaagnet, nu skal der ikke løbe mere, før alle ►Dannemænd opløfte deres Stemme og synge en Vise til ►Folkes Ihukommelse, og giør, ved hans levende Minde, det ►Kæmpe-Løfte, at før de indrømmer Fienden et ►Straaes-Bred af ►Marken, før skal de giøre som ►Folke, og tømme hver sit Bæger af det varme Hjerte-Blod, der rinder endnu i hver ægte ►Dannemands Aarer fra 📌Øre-Sund til 📌Dannevirke! Det ►høre Himlen og ►lade det lykkes til ►Fædrenes Ære og 📌Danmarks Gavn, ►skiænke os Alle Aand og Kraft, som Vin i Guld-Bæger, til gladelig at bringe det med Æren ældgamle, velsignede Fæderneland ethvert Offer, blodigt eller ublodigt, som dets Frelse af Fiende-Vold, dets voxende Velstand og voxende Glands udkræver!
✂ Da skal ogsaa denne vor Forsamling paa 📌Skamlings-Banken, ogsaa dette vort ærlige ►Kæmpe-Løfte mindes efter Aarhundreders Forløb, og berømmes i langt bedre Taler, besynges i langt bedre Viser og med langt klarere Stemmer, end de, der nu lyde i Sky, fra det Danske Fostbroder-Lag, det ældste og ærværdigste, det troeste og det livsaligste Fostbroder-Lag under Solen!