Grundtvig, N. F. S. Skov-Hornets Klang mellem Skamlings-Bankerne

valdhornets.

dampskibet Christian 8.

blå, klar himmel.

skønt, fint.

stærk, kraftfuld magi; runerne mentes at have magiske kræfter.

slægt.

således.

afsted.

den ny, gyldne tidsalder.

bekræftelse af mundtligt løfte med håndslag; love højt og helligt.

sluttede forbund.

høres, erfares.

endnu.

tager ej fejl, bliver ej til nar; variation af talemåde, jf. Mau 1879, bind 1, s. 665.

sang, der synges af eller handler om krigere, helte; folkevise.

kriger- eller helteånden.

også.

kriger-, heltefavn.

Aftenrøden blev digterisk ofte kaldt aftenguldet. Gråden hentyder til hele verdens gråd, der skulle vække den døde ►Balder til live.

dvs. smulte, rolige.

hensigt.

Vær ej mere hovmodig, jf. talemåden i Mau 1879, bind 1, s. 414.

kaster (dig) af.

blæserens; blæseinstrument fra bronzealderen.

valdhornets.

tydeligvis.

rådgivende provinsialstænder (ofte kaldet stænderforsamlingerne).

agtværdige mænd; danske mænd.

her: Danmarks.

►dværgenes sprog; ubetydelig snak.

sejrstogt.

fagert.

også.

agtværdige mænd; danske mænd.

ordsprog, jf. Mau 1879, nr. 5.994, og Grundtvig 1845, nr. 810.

ordsprog, Mau 1879, nr. 5.995, og Grundtvig 1845, nr. 1.729.

lige.

oversættelse af tilnavnet ►Hlodyns søn.

sagadigtere.

hentyder til Slaget på Reden, der fandt sted den 2. april 1801, som netop var skærtorsdag.

agtværdige mænd; danske mænd.

fremmedartede, uforståelige sprog.

den agtværdige kvinde; den danske kvinde.

fandt rede på, men som nu er blevet forklaret; vidste, hvor hendes bopæl er, men der er nu blevet kastet lys (fra bavnen), og den er fundet.

her: hentydning til det hår af guld, som dværgen ►Sindre havde smedet til ►Sif, efter at ►Loke havde klippet hendes eget hår af. Egentlig: det guldbroderede nakkestykke til de huer, som blev båret af kvinder ved fester især på landet.

kyndige, dygtige.

de uoplyste, uvidende personers.

rejst til søs.

ganske vist.

formentlig: stolt over sine gæster. Ordsammensætningen kendes ellers ikke.

besøg.

brav, hæderlig.

sådan.

lever videre, genoplives.

agtværdige mænd; danske mænd.

linjeskibet Prins Christian Frederik, som deltog i Slaget ved Sjællands Odde den 22. marts 1808. Se indledningen til “Kommer hid, I Piger smaae!”.

gik tabt, gik til grunde.

sejlede.

havskum.

velsagtens.

løsøre og fast ejendom.

ordsprog, jf. Mau 1879, nr. 2.471, og Grundtvig 1845, nr. 728.

dampskibet Christian 8.

skriftlige optegnelse, her: talemanuskript.

agtværdige mænd; danske mænd.

ganske vist.

mennesket som et jordisk væsen; hentydning til det bibelske ordspil mellem Adam og det hebraiske ord for jord, adamah.

agtværdige mænd; danske mænd.

tapre, modige; fortrinlige.

allerede.

oversættelse af lat. semper augustus. Den betegnelse indgik i den tysk-romerske kejsers titel.

krigeriske.

allerede.

det danske gærde.

dvs. kunstigt, menneskeskabt.

hornlignende blæseinstrument.

krigere, helte.

sump, mose.

hængedynd, sted med usikkert jordunderlag oven på dynd eller vand i en mose eller sø.

rådslagning indkaldt af kongen. Betegnelsen blev især brugt om dansk sagnhistorie.

kriger- eller helteånd.

kriger- eller helteånden.

krigsindsats, krigstogt.

dvs. kunstige, menneskeskabte.

kriger- eller helteånd.

her: stænderforsamling. Egl.: en rådslagning indkaldt af kongen. Betegnelsen blev især brugt om dansk sagnhistorie.

ordsprog, jf. Mau 1879, nr. 9.806, og Grundtvig 1845, nr. 2.472.

kaster rundt med, driver gæk med.

viser ringeagt.

kriger- eller helteånden.

talsmand; hentyder her til 👤Peter Hiort Lorenzen.

blæseinstrumentet.

her: stænderforsamling. Egl.: en rådslagning indkaldt af kongen. Betegnelsen blev især brugt om dansk sagnhistorie.

kriger- eller helteånden.

afklare; tyde.

kriger-, heltehistorie.

den stærkes ret.

krigere, helte.

nutiden.

ganske vist.

tvekamp, duel, holmgang.

her også: højtysk, det tyske rigsmål.

lav; en, som taler den nordtyske dialekt plattysk.

kriger- eller helteånd.

kriger-, heltekræfter; kæmpemæssige kræfter.

kriger-, heltesværd.

her: spådomsdigt, med associationer til eddadigtet ►Odins ravnegalder.

gilde for ravne (der kan mæske sig i de faldnes lig).

prangende.

kriger- eller helteånd.

tydeligvis.

højere læreanstalt.

det tyske sprog.

undersøge nøje, jf. ordsproget “Somme Folk maa sees paa Fingrene”, Mau 1879, bind 1, s. 221, og Grundtvig 1845, nr. 618.

højere læreanstalt.

kriger- eller helteåndens.

blev klar.

agtværdige mænds; danske mænds.

den agtværdige kvindes; den danske kvindes.

højere læreanstalt.

allerede.

udpegede.

højere læreanstalt.

digtet.

blev hævet fra hjertet til tungen. Adjektivet oprørt bygger på den ældre lære om, at følelser oprinder i organerne og bæres af kropsvæskerne.

kriger- eller helteånden.

agtværdige mænd; danske mænd.

fuldend (imperativ pluralis).

rejs (imperativ pluralis).

højere læreanstalt.

agtværdige mænds; danske mænds.

forfædres.

højere læreanstalt.

forbillede.

fanebærere, bannerførere.

forbillede.

agtværdige mænd; danske mænd.

sådan.

huggede dem alle ned, dræbte dem alle uden undtagelse.

blev grundlagt.

agtværdige mænd; danske mænd.

trone.

fanebærere, bannerførere.

kriger- eller helteånd.

sjællænder.

højere læreanstalt.

til rådighed.

fanebærere, bannerførere.

tag fat på arbejdet; begynd kampen.

den højere læreanstalt.

vil grundlægge (optativ).

hentyder til skibet HMS Elephant, som deltog i Slaget på Reden, den 2. april 1801.

hentyder til 👤Horatio Nelson, som deltog i Slaget på Reden, den 2. april 1801.

højere læreanstalt.

at indrette sin handlemåde efter sine omgivelser og omstændigheder, jf. Mau 1879, bind 1, s. 221, og Grundtvig 1845, nr. 1.264.

jf. Mau 1879, nr. 2.480, og Grundtvig 1845, nr. 240.

jf. Mau 1879, nr. 8.888, og Grundtvig 1845, nr. 2.382.

kriger- eller helteånds.

højere læreanstalt.

blive brugt fuldt ud, ikke forblive sparet.

jf. Mau 1879, nr. 1.506, og Grundtvig 1845, nr. 1.071.

formentlig hentydning til ordsproget “Ræveskindet fæstes ved, naar Løvehuden vil ikke række til”, dvs. når magt ikke længere virker, bruger man list, Mau 1879, nr. 5.054 og 8.206, samt Grundtvig 1845, nr. 3.002.

jf. Mau 1879, nr. 5.531, og Grundtvig 1845, nr. 1.616.

kalder.

ordsprog.

jf. Mau 1879, nr. 11.600, og Grundtvig 1845, nr. 2.927.

fanebærere, bannerførere.

bestemt.

bred.

svære, vanskelige.

fanebæreren, bannerføreren.

dvs. stedtes, førtes.

til bords.

varetog, udførte.

kriger, helt.

danske konge.

den danske konge.

ordsprog om yppige måltider, jf. Mau 1879, nr. 2.556, og Grundtvig 1845, nr. 343.

kriger, helt.

krigserklæring.

drik ud.

rummet mellem de klæder, der dækker brystet, hvor man i ældre tid gemte eller bar ting.

kriger-, helteløfte; stort løfte.

bæger, hvorved der aflægges løfter om store bedrifter.

kamppladsen, slagmarken.

krigerne, heltene.

møde mellem kongerne, her slaget mellem ►Adils og ►Vermund.

udvekslede hug, slag.

skændes.

variation af ordsproget ‘Det ene ord tager det andet’, jf. Mau 1879, nr. 7.268, og Grundtvig 1845, nr. 80.

kriger-, heltemod.

kriger, helt.

således, sådan.

gengælde, belønne.

agtværdige mænd; danske mænd.

jf. Mau 1879, nr. 6.713, og Grundtvig 1845, nr. 1.823.

agtværdige mænd; danske mænd.

kriger-, helteløfte; store løfte.

strås bredde; en ganske lille smule.

slagmarken; landet, dvs. Danmark.

agtværdige, brave mands; danske mands.

må høre (optativ).

må lade (optativ).

forfædrenes.

må skænke (optativ).

kriger-, helteløfte; store løfte.

Denne sang udkom første gang med titlen Sang ved Skamlings-Festen den 4de Juli 1844. Det kommenterede førstetryk kan læses ved at klikke her.