Grundtvig, N. F. S. Sang ved Skamlings-Festen den 4de Juli 1844

Sang
ved
📌Skamlings-Festen
den 4de Juli 1844.


Kjøbenhavn. Trykt hos J. D. Qvist, Bog- og Nodetrykker, Badstuestræde Nr. 124.

2

Mel. 📌Danmark, deiligst Vang og Vænge.

1

📌Slesvig! Anglers Jarle-Sæde!
Kongers Moderskiød,
Hvor, til hele Markens Glæde,
Morgen-Sangen lød:
Hvor, med 📌Danmarks Arilds-Kirke,
Høit sig hæved 📌Dannevirke!
Tør Du end for Tydsken sjunge
Med den Danske Tunge!

2

Folke hedd din gamle Taler,
I vor Konge-Bog
End hans Ord vor Aand husvaler,
Dansk var Folkes Sprog;
Feide-Bud en Foraars-Morgen
Bragde han til 📌Jelling-Borgen,
Som man, efter Kongens Tykke,
Ønsker Folk til Lykke!

3

3📌Danmarks Fiender i vor Midte,
Sagde han med Klem,
Vidste Veien godt at hitte
Til de Stummes Hjem;
Vore Sværde, Spyd og Pile
Brat dem bringe skal til Hvile,
Dem Godnat i Graven sjunge
Med den Danske Tunge!

4

Dane-Kongen sit Guld-Bæger
Skiænked fuldt af Viin,
Sagde: Drik! det vederqvæger,
Skaalen er og Din;
Som en Dannemand og Kæmpe,
Født til Fiende-Skryd at dæmpe,
Har Du talt og vil Du stride
Paa den Danske Side!

5

Tak, som byder, mæled Folke,
Sikkert skal mit Staal
Fienden klart mit Sprog fortolke,
Drikke Kongens Skaal,
Og før jeg af Marken rømmer
Af mit Blod et Bæger tømmer
Jeg til Skaal for Venner kiære
Og for 📌Danmarks Ære!

6

4End er Øiet ei saa taaget,
Det jo sees fuldgrant;
Dansk var dengang Folke-Sproget,
Og de Danske vandt;
Dane-Kongen, hvid som Duen,
Folke saae paa Bane-Tuen,
Sagde: ei med Guld, som eies,
Helte-Blod opveies!

7

📌Slesvig! Anglers Jarle-Sæde!
Kongers Moderskiød,
Hvor, til hele Markens Glæde,
Morgen-Sangen lød:
Hvor, ved 📌Danmarks Arilds-Kirke,
Høit sig hæved 📌Dannevirke!
Længe Du om Folke sjunge
Frit med Folke-Tunge!