↩ I protokolekstraktet opfordrede Den slesvigske Forening alle danske til at møde op til festen på Skamlingsbanken den 4. juli, for den kunne vel blive den sidste: “I Aar kan man ved Skamlingsfesten endnu maaske tale Dansk; Gud aleene véd, om det kan ske ad Aare” (Hede 1882, s. 77). Opfordringen blev fulgt af mindst 9.000 deltagere. Mens bønder fra især Slesvig, men også Jylland og Fyn udgjorde hoveddelen af deltagerne, kom talerne især fra København: Ud over Grundtvig talte de førende unge nationalliberale 👤Orla Lehmann og 👤Carl Ploug samt den jævnaldrende 👤M.A. Goldschmidt, der også var kendt for sin vilje til at tale kongemagten imod. Hovedorganisatoren 👤Peter Hiort Lorenzen havde valgt en republikansk mindedag, USA's frihedserklæring 4. juli, som dato og lod sig først aftenen før overtale til at afdæmpe og afkorte sin tale (Lauridsen 1918, s. 142). Den anden slesvigske hovedtaler, 👤Laurids Skau, holdt en tale, der af mange deltagere vurderedes som festens bedste (Lauridsen 1918, s. 144; ►Petersen 1943, s. 85).