De Christnes Aand.
✂
Sover Du? hvor kan Du sove,
Christenhedens Folke-Aand!
Lade gaae for Vind og Vove
Værket af Guds Høirehaand:
Herrens Folk med Himlens Farve,
Født til ►Jordens Kreds at arve!
✂
I den dorske ►Morgen-Svale,
Efter ►Fastens Fruedag,
Alle Aander laae i Dvale,
Kroppen kun var Sjælens Sag,
Selv af ►Kæmpers Aand i 📌Norden
Saaes kun Spor, ei Daad paa Jorden!
✂
Da var Du dog tidlig oppe,
Vakde med dit ►Bjarkemaal,
Midt imellem dovne Kroppe,
Ham, som trodsed ►Band og Baal:
Dødning-Skjald om Livets Seire,
►Mærkesmand i Lysets Leire!
✂
150Imod Keiseren og Paven:
Kroppens Ret og Mørkets Magt,
Satte Du en Munk med ►Staven,
Gik med Gaasefjer i Pagt,
►Gjorde med en Røst i ►Ørke►
►Skiel imellem Lys og Mørke!
✂
Lysets Børn da græd af Glæde,
Alle Morgen-Stjerner sang,
►Maanen sprang til Ny fra Næde,
Solen standsede sin Gang,
For at see paa Konge-Slaget,
►Cananiter-Nederlaget!►
✂
Nu er alle Aander oppe,
►Tone Flag og blanke Skjold,
Hilse paa forvovne Kroppe
Kun med Blæsten vinterkold,
Støde, hver for sine Runer,
Sine ►Rette, i Basuner!
✂
Folke-Aand er Tidens Løsen,
Frihed er dens ►Herre-Krav,
Fra 📌Olympen op til 📌Mjøsen:
Frihed for sin Røst og ►Stav,
Frihed til, ►paa egen Fare,
I sit Folk sig at ►forklare!
✂
Sover Du? hvor kan Du sove,
Christenhedens Folke-Aand!
Tør kun Du ei Kampen vove
For Din Ret fra Hedenold?
Du, som saaed Lys i Vange!
►Est nu Du for Klarhed bange?
✂
151Skal nu Keiseren og Paven,
Selv i Helved, ►trodse paa,
Du et Folk har kun i Graven:
📌Israel med Læber blaa;
Havde kun af deres Naade
Navn for rundt om Land at raade?
✂
Skal det som en ►Dæmesage,
Som en østlig ►►Gylfe-Leg►,
Som en ►Jødeløgn af ►Brage,
Luftes ud paa Lysets Vei;
At Guds Søn et Folk sig kjøbde,
Som med Sandheds Aand Han døbde!
✂
►Folket af al Jordens Stammer,
Med al Verdens Tungemaal,
Christnet under Pindse-Flammer,►
Luttret gjennem Helved-Baal;
Folket, født af Morgen-Røden,
Skal i Mulm det friste Døden!
✂
Kongen i de høie Sale,
Som forsmaaer alt Jordens Guld,
Dyr paa Bjerg og Ax i Dale,
Men ei Hjerterum af Muld;
Tør ei Han, ►paa egen Fare,
I sin Aand sit Folk ►forklare!
✂
Han, hvis Ordsprog er en Hammer,
Som kan knuse 📌File-Fjeld,
Han, hvis Sendebud er Flammer,
Som gjør lyst selv midt i ►Hel,
Vil Han al sin Roes berøves,
Reent fordunkles, overdøves!
✂
152Stille ►Støv! ►gak ei irette
Med din Frelser og Hans Aand!
►Lign ei ved en Folke-►Vætte
Kjærlighedens Høirehaand!
Uden ►Stoi, i Stilheds Leire,
Aanden med Guds Fred vil seire!
✂
Lad kun alle ►Vætter larme,
►Klare sig i Speil af Iis!
Fader-Røsten aander Varme,
Toner for det Paradis,
Som kun, naar det mildt forsvares,
I Guds Ansigts Lys ►forklares!
✂
Hvor de Læber sig bevæge,
Som bevare Sandheds Ord,
Vække de og vederkvæge
Hvad i Dvale sank paa Jord,
Men ei Ham, som aldrig ►slummer,
Som, kun naar Han vil, forstummer!
✂
Hvor det Folke-Hjerte banker,
Som har Lyst til evig Fred,
Der oprinde lyse Tanker,
Som Guds Aand sig kjender ved,
Fred der skjænkes, Frihed kjøbes
►Til med Vand og Aand at døbes!
✂
Der i Herrens Navn det toner
Til ►de Vældige paa Jord:
Har I kiære eders Kroner,
►Giver fri da Aand og Ord!
Med sit Ord da Æres-Aanden
Lænkebinder Oprørs-Haanden!
✂
153►Saa fra immergrønne Skove,
►Kæmpers ►Gudhjem høit i 📌Nord,
Over Tidens blanke Vove,
Toner det som Fugle-Chor,
Om den Frist, som ►Odin finder,
Om det Baand, som ►Ulven binder!
✂
Frygter I for mine Domme,
Agter I paa mine Ord,
Skatter I den ►Rosensblomme,
Som i Paradiset groer;
►Lad mig fri for eders Throne
►Vandre med min Torne-Krone!
✂
►Hvis mig lysted Magt og Ære,
Efter denne Verdens Skik,
Tog med Himlens Engle-Hære
Jeg dem i et Øieblik;
Men min Hu staaer kun til Freden,
Derfor stik jert Sværd i Skeden!►
✂
Lad dem ►bande og velsigne
Verdens Frelser, hvem der vil!
Immer jeg mig selv maa ligne,
Blev ►og tidlig vant dertil,
Midt imellem Skam og Ære
►Taalig Verdens Synd at bære!
✂
Falskhed er min Fjendes Moder,
Hykleri er hendes Lyst,
Aldrig den jeg kalder Broder,
Som har diet hendes Bryst;
Fæstes hun for mig til Amme,
Værst jeg gjøres da tilskamme!
✂
154Sandhed er mit Navn i Himlen,
Naade er mit Navn paa Jord,
Kiendes kun derpaa i Vrimlen,
Lys og Fred gaae i dets Spor;
Naade Ingen kan paanødes,
Svøbt i Trudsler den forødes!
✂
Hvor man ynder mig ►til Hove,
Finder tryg, hvem jeg staaer bi,
Bort med alle Straffelove
Mod Vantro og Kiætteri!
“Gabestok og Helligbrøde”
De giør 📌Zions Veie øde!
✂
►Ingen tænke, Haand kan bygge
Mig et Huus at holdes i!►
Huset favner kun min Skygge,
Selv gaaer Fængslet jeg forbi,
Hen, hvor frit med sine Hamre
Aand mig bygger Hjerte-Kamre!
✂
Hvor man taale vil den Tone,
Taale, jeg gaaer ind og ud,
Som en Drot med Torne-Krone,
Som en Beiler til sin Brud;
Straaler Borg, som Engle bygge,
Saaes Fred og høstes Lykke!
✂
Hvor det Ord, paa Herrens Vegne,
Staaer ei blot som Sort paa Hvidt,
Men, som Fugl fra Stjerners Egne,
Svinger sig mod Himlen frit,
Smilende ad Grøft og Gjærde,
Der er “Christnes Aand” paa Færde!
✂
155Der er Aanden, som kan samle
Folket fra de fire ►Veir,
I Guds Huus fornye det Gamle:
Lysets Glands og Livets Seir,
Himlens Glød paa hver en Tunge,
Som “Halleluja” vil sjunge!
✂
Og hvor Naadens Aand sig hæver,
Alle lyse Aanders Hær
I Hans Følge yndig svæver,
►Skyde Straaler fjern og nær,
Vidne høit med klare Stemmer
For det Dunkle, Dybet gjemmer!
✂
Naadens Dyb i Frelser-Barmen,
Hvor al Verdens Synd nedsank,
Smelted ud sit Lys i Varmen,
Har ei Overflade blank;
►Salig, hvo som troer iblinde:
Salighed er der at finde!
✂
Dette Dyb, som Kløgt ei maaler,
Men kun Daarskab byder Trods,
Dunkelhed med Krands af Straaler
Kaldes maa hos Gud og os,
Kaldes lydt af Engle milde
Troens Grund og Lysets Kilde!
✂
Han, som ene det randsager:
Naadens Aand i Guddoms-Stand,
Af det dunkle Dyb ►opdrager
Klarlig baade Vin og Vand!
Troen jubler, hvor den findes,
Dunkelt den sin Fødsel mindes!
✂
156Da med Kiærlighed gjenfødes
Evighedens Lyshav brat,
Hjertet liflig gjennemglødes,
Føler, klar er Himlens Nat,
Er det Lyshav, som skal føde
Jordens klare Morgenrøde!
✂ N. F. S. Grundtvig.