Grundtvig, N. F. S. Den Blodsottige Kvinde

Opbygning og stil

“Den Blodsottige Kvinde” gengiver i stroferne 1-17 den nytestamentlige fortælling om kvinden, der led af blødninger og blev helbredt i mødet med 👤Jesus, fordi hun troede. Strukturen i stroferne følger de bibelske forlæg i Mark 5,25-34 og Luk 8,43-48 ganske nøje. I strofe 18-21 udlægges fortællingen i en kommentar, der gør kvindens historie almen og belærende.

De 21 strofer er opbygget i en V-struktur med strofe 11, hvor helbredelsen foregår, som den centrale strofe, hvilket yderligere er markeret ved gentagelsen af første vers af strofe 1. De 10 første strofer og de to første vers af den ellevte strofe er forberedelse til underets øjeblik, hvor kvinden rører en søm af 👤Jesu tøj. Helbredelsen sker, hvor fortællingen standser med et komma: “Rører og, til Lykke,”. De 10 sidste strofer uddyber og forklarer helbredelsen i mødet med 👤Jesus. Det skildres dels konkret for kvinden (strofe 12-17), dels som en mulighed for dem, der hører fortællingen (strofe 18-21).

Den sproglige stil er forholdsvis enkel og ind imellem med udtryk, der ligner talesprog, f.eks. “Værre gaaer det tit” (strofe 8). Derimod er brugen af fortælletid avanceret. Digtet begynder in medias res (strofe 1) og tegner et billede af en situation, der er fortalt i præsens frem til helbredelsen (strofe 1, 7-9 og 11). Efter helbredelsen er fortælletiden i præteritum (eksempelvis strofe 15), ligesom det er tilfældet med forhistorien til helbredelsen (strofe 2-4). Dertil indeholder digtet indre monologer (f.eks. strofe 5-6) og replikker (f.eks. strofe 14,3-4). Indflettet i historien findes kommentarer fra fortælleren, der blandt andet forklarer og udlægger forløbet (eksempelvis strofe 10 og 12). Digtet slutter med en kristen forkyndelse på baggrund af den bibelske fortælling, hvor den kristne opfordres til i tro at knæle for 👤Kristus på lignende måde som den blødende kvinde (strofe 21).

En salme med bibelsk forlæg og med enkel strofeform og stil som den, Grundtvig skaber med “Den Blodsottige Kvinde”, findes der flere eksempler på i hans salmedigtning. Her skal blot nævnes salmen med forlæg i Matt 15,21-28, hvor 👤Jesus helbreder den kanaanæiske kvindes datter: “Kvindelil! Din Tro er stor, / Skee dig, som du vilde!” (Grundtvig 1853, 5. oplag, nr. 718).