↩ Altsaa, ►m. H. Ungdommen ►sige, hvad den vil, og kalde mig længe nok en Trællesjæl paa slet Latin, enten fordi Den kun kan daarlig Dansk, eller undseer sig ved det fyndige Ord; jeg siger ligefuldt: saa ►vist som Kongen, efter den Danske ►Constitution, har ingen Haand-Fæstning, og Folket ingen Mund-Kurv, ►saa 414 (VU) vist► har derved baade Konge og Folk faaet den Frihed, de behøve, for at sammenvirke til fælles Bedste, saa, hvis Ungdommen virkelig ønsker det Danske Folk Frihed til at udvikle sig efter sine Anlæg og Hjertens-Lyst, og ønsker 📌Danmark en blomstrende Tilstand, da veed den slet ikke hvad den selv siger, naar den kalder den ►fri Folke-Stemme ubetydelig og kræver lovgivende Myndighed 25for ►Folkeraadet, enten som det nu er, eller som det vilde være, naar det med ►to Kamre skruede sig selv tilbage til Middel-Alderen, og skildte os ►nødvendig ved Frugten af vort Borgerskabs og vor Enevolds-Konges mageløs ædle Bestræbelser, som nedrev alle Skillerum mellem Kongen og Folket, saa den eneste Mægler imellem dem skal være det fribaarne og frimodige, venlige og besindige, Ord paa Modersmaalet! Jeg veed derimod, hvad jeg siger, og det er mit glade Haab, at om det end gaaer i Langdrag, vil dog 📌Danmark, folkelig, det er levende og fædrelandskiærlig, oplyst, faae at see, jeg vidste hvad jeg sagde, og sagde det Bedste, jeg vidste, ved at lovprise en Forfatning, hvorefter Kongen og Folket ei har anden Mægler imellem sig end dette paa begge Sider fri og venlige Ord, offenlig netop den samme Mægler, som altid hemmelig i Menneske-Barmen forbinder, forliger og stræber at forene, Aand og Hjerte, som jo er, hvad Konge og Folk, naar Tilstanden skal være menneskelig, maa svare til, og naar den skal blive glædelig, maa stræbe paa det Venligste og Klareste at udtrykke. ►Saavist som derfor det sidste ►Borgerlige ►Skillerum mellem Konge og Folk i 📌Danmark, det, som Embeds-Standen, endogsaa mod sin Villie, udgjorde, faldt ved ►Folke-Raadets Oprettelse, hvori ingen Stand, som saadan, har Sæde eller Stemme; ►saavist satte 👤Frederik den Sjette, med sit aabne Brev af 28de Mai 1831, den Danske Fædernelands-Kiærligheds Storseigl paa Forfatningen af 1660, saa den Maidag maa i det fol26kelig oplyste 📌Danmark ►nødvendig blive en Høitidsdag, vel størst for de Gamle, men dog stor og glædelig for alle dem, ikke Blæk alene, men fremfor Alt Blod, det Danske Blod, som randt i vore ►Fædres Aarer, og i Ingens renere og ædlere end i Kong 👤Frederik den Sjettes, i Sandhed gav Indfødsret! Jeg veed det godt, der hører megen Fædernelands-Kiærlighed og Lykke til, at et ►Folke-Raad, taget saa godt som paa Slump, skal i det Hele føle sit høie Kald, kiende sine Grændser, og rødmende tilstaae, at det er ikke større Rettigheder, men mere folkelig Kundskab og ►Vidskab, det fattes, for at give den ►fri Folke-Stemme Kraft og 415 (VU) Gyldighed; men har 📌Danmark faaet en Stats-Forfatning, som forudsætter samme Fædernelands-Kiærlighed og Lykke, hvor kan da Nogen, som seer det, andet end haabe en tilsvarende Stemning og Oplysning, baade hos ►Raadet og Folket, hvorunder Riget vil blomstre, og den store Verden lære, at Fædernelands-Kiærlighed er dog baade Folkets største Dyd og Thronens bedste Støtte, medens Lykkens eneste sande og levende Kilde, naar man om Folke-Lykke hører Hjertets Stemme, er Himlens Velsignelse!!