↩ Og ►m. H. naar jeg nu paastaaer dette om 📌Danmark, som en historisk Kiendsgierning, da smigrer jeg mig virkelig med, at den Paastand behøver kun en lille Oplysning, som jeg kan give, for at alle ►Dannemænd vil indsee dens Rigtighed, see med deres egne Øine, at 📌Danmark virkelig, fra ►Skjolds og ►Frodes til 👤Frederik den Sjettes og 👤Christian 9👤den Ottendes Dage, var en saadan ►Kiærminde-Lund, hvor Ilden paa Fædernelandets Alter, selv naar den ►syndes slukt, var kun ►fæstet, ulmede under Asken og blussede op, naar Uveiret kom, naar Hvirvelvinde legede med Asken og Jordskælv rystede Alteret i sin Grundvold. For at see det, behøve vi nemlig ingenlunde at gaae tilbage til den graa, den fjerne Oldtid, hvor kun Faa kan følge os, og endnu Færre skielne det Virkelige fra det ►Fabelagtige, som i Sagnet altid sammensvæver, behøve vi ikke engang at beraabe os paa den dunkle, brogede Middelalder, da ►Folkene blindt fulgde alle Hjertets Indskydelser, baade gode og slette, saa for den Sags Skyld kunde vi godt lade ►staae ved sit Værd, hvad dog er meget for smukt til at oversees: ikke alene, om de ældgamle ►Dannemænd virkelig bar “tre Aar ►om Land, Kong ►Frode den Fredegode” og kronede hans ►Minde-Skjald, men ogsaa, om ►Fædrenes Minde, under ►Slave-Stormen, virkelig opblussede hos de berømte ►Valdemarer og hos Helte-Brødrene, 👤Axel og 👤Æsbern Snare, og om det virkelig var af Fædernelands-Kiærlighed, 👤Niels Ebbesen glødede, da han vovede og opoffrede sit Liv for det undertrykte, sønderrevne, som det ►syndes, uden Redning ►forlorne 📌Danmark! Ja ►m. H. hvad der giør Historiens Vidnesbyrd om ►Dannemænds udødelige Kiærlighed til ►Fædrene og gamle 📌Danmark saa mageløs indlysende, er, at vi kan 405 (VU) blive staaende ved ►Nyaarstiden, baade lys og kold nok, og dog see det Samme, behøve kun at pege paa nye og sikkre Kiendsgierninger, for at Alle, 10som vil, kan see det, ja, for at Alle, som ikke med Flid vende Øinene bort, maae see det. Hvad der skedte her i 📌Kiøbenhavn ved Beleiringen, i den haarde Vinter, under Kong 👤Frederik den Tredie; og hvad der skedte tæt herudenfor, paa 📌Kongedybet, i det tordensvangre Foraar, i 👤Frederik den Sjettes Ungdom, og endelig, hvad der skedte paa 📌Amalienborg, en Maidag i hans Alderdom, kun for elleve Somre siden, det er jo saa sikkert og vist, som hvad der skedte igaar, saa, naar det vidner om den Danske Fædernelands-Kiærlighed, som mageløs dyb og udødelig, da er dette historiske Vidnesbyrd ►aabenbar tusind Gange klarere end det, der udspringer fra langt mere glimrende Begivenheder enten i Oldtid eller Middelalder!