Grundtvig, N. F. S. Danske Folke-Fester en Røst fra Danske Samfund

2
3

1

Slaverne raadte paa Østersø,
Skoven staaer deilig og grøn,
Havfruen leged dog under Øe,
Den Sommer og den Eng saa godt kunne sammen!

2

Nøden var stor, men og Hjelpen nær!
Det var Kong Valdemars Herrefærd!

3

Hedenskab Nok der var i Nord,
Kirken dog throned ved Issefjord!

4

Troldene mange paa Rygens Klint
For Valdemarerne sprang i Flint!

5

Korset og bares paa Danmarks Tog,
Derfor det skinner i Dannebrog!

6

Axel og Æsbern var Brødre to,
Tvillinger bedre paa Jord ei groe.

7

Sammen de beiled til Priis under Øe,
Sammen de seiled fuldhøi en Sø!

8

4Valdemar Fader og Valdemar Søn
Æred dem Begge i Lys og Løn!

9

Sammen de sove i Danevang,
Sammen de svæve i Heltesang!

10

Valdemar Seier, i Kjortel rød,
Blegnede over de Heltes Død;

11

Seier ham fulgde vel trindt paa Sø,
Venner han savned dog under Øe!

12

Længe han leved, den Danedrot,
Dannemarks Haab blev med Haaret graat!

13

Sammen de sank i Kveld paa Baar,
Sammen de sov i mange Aar!

14

Dannemarks Haab var Dagmars Søn,
Banesaar fik den Drot i Løn!

15

Dannemarks Haab, i Moder-Skiød,
Immer dog sover med Kinden rød!

16

Derfor med Vemod, lys og blid,
Mindedes Valdemarers Tid.

17

Hegnet blev Marken godt det Aar,
Var det end som en Kirkegaard!

18

5Mindet vel lader som ingen Ting,
Er dog et lønligt Kildespring!

19

Det er Kiærminde-Kilden god,
Springende op af Knud Lavards Blod!

20

Immer den risler: engang paa ny
Haabet sig svinger som Fugl i Sky!

21

Fuglen har sunget og synger end:
Valdemars-Tiden oprandt igien!

22

Fuglen har sunget om Mai fra Jul,
Skoven staaer deilig og grøn,
Leger nu glad mellem Bøge Skjul,
Den Sommer og den Eng saa godt kunne sammen!