↩ Her kan vi da omtrent ►oversee ►Bjovulfs-Drapens historiske Indhold, der visselig ikke fortjener at staae i Skygge, da det ogsaa i denne Henseende er et ►Storværk, der föier de ►Gothiske ►Hrædlinger og ►Vægmundinger til de fire berömte Nordiske Helte-Slægter: ►Skjoldunger, ►Skilfinger, ►Ylfinger og ►Volsunger, og opgaaer som en Morgenstjerne over 📌Nordens Oldtid ved at oplyse Sammenstödet mellem de ►Gothiske ►Hrædlinger og de Frankiske ►Merovinger i Begyndelsen af det Sjette Aarhundrede. Om ►Merovingerne udtrykkelig nævnes, er en Biting, man kan tvistes om, men ogsaa det anseer jeg dog for ►vist,*Det er i det fortvivlede Ord v. 5837, jeg sporer ►Merovingerne, og da “►milts” hörer dertil, viser ►Rimstaven i “►ungyfeðe,” at der i det mindste fattes een Linie. og at der falder et Lysglimt paa den berömte ►Hengest som Friser-Hövding 510under Dansk Höihed er ►alt en lille Vinding, der maaske kan lede til större Opdagelser. Talen om ►Hermod (►Heremod) er vel alt for kort og dunkel til at give ham et ►kiendeligt Ansigt, men vi lære dog heraf, at der virkelig var Sagn om ham som En af 📌Nordens ældste ►Kæmper, hvad vi för knap kunde giætte os til af hans Berörelse med ►Sigmund ►Volsung i ►Hyndlas Sang og hans tvetydige Stilling blandt ►Aserne, som ►Friggas Sendebud til ►Helhjem.*Hos ►Kbl. v. 1795-1819 og 8417-42. ►Hyndlas Sang, St. II. Endelig nævnes ogsaa den berömte ►Ermanrik (►Jormunric), og skiöndt der kun spilles paa en Kiv mellem ham og ►Hama, der er os ubekiendt, stöde vi dog derved ►uformodenlig paa et ►Brysing-Men (►brosinga-men), der enten skal være ►Freyas berömte Smykke, eller minder dog stærk derom.* Hos ►Kbl. v. 2391-2403, og det er da den ►Hama, der nævnes sidst i ►Vidsids-Maal, men med den Æres-Erklæring, at han var dog ikke tabt bag af en Vogn, og nævnes af 👤Jornandes og ►Edda som En af den ►Gothiske Kong ►Ermanriks Banemænd.