Baggrund
✂ Grundtvigs sang “Til de Sönderjydske Tydske” er skrevet som svar på 👤Nikolaus Beckers såkaldte ►Rheinlied (►Rhinvise) fra 18. september 1840. Det tyske publikum tog meget begejstret imod denne slagsang, der kendes under de indledende verslinjer “►Sie sollen ihn nicht haben,/ den freien deutschen Rhein” (“De skal ej få den,/ den frie tyske Rhin”; ►Becker 1840, s. 5). Fra august til oktober 1840 forsøgte den franske premierminister 👤Adolphe Thiers at annektere alle områder vest for Rhinen. De 39 stater i Det Tyske Forbund afviste med international opbakning dette territorialkrav.
✂ Begejstringen for 👤Beckers ►Rhinvise i hertugdømmerne Slesvig og Holsten var ikke kun en efterdønning af Rhinkrisen. Den 18. maj 1840 havde 👤Christian 8. per reskript indført dansk som sprog i administrationen og ved domstolene i nordslesvigske landområder. Toneangivende borgere fra den store gruppe af tysktalende i købstæder som Aabenraa og Haderslev svarede igen ved blandt andet at istemme 👤Beckers vise mod franskmændene (►Schultz-Hansen 2009, bind 2, s. 73 f.). Dermed anfægtede sangerne indirekte den ydre, danskvenlige indblanding i hertugdømmets selvstyre.
✂ Den gryende kamp for at styrke det danske sprogs stilling blev blandt andet anført af Grundtvigs meningsfæller i Slesvig, der konsekvent kaldte hele hertugdømmet for Sønderjylland. Grundtvig var også selv så småt begyndt at advare mod den tyske indflydelse, men hans venner ønskede en mere offentlig sympatitilkendegivelse (►Rosendal 1894, s. 261; se indledningen til visen “Niels Ebbesen” fra 1839).