Præsten 👤Johan Hahn.
✂ ►Vor Gud er Salighedens Gud og hos vor Herre er Udvei fra Døden. Ps. 68.
✂
396
(PS)
Du var et ►Fredens Barn, som Faa;
Som kun maaske i 📌Danevang de findes;
Et ►Fredens Barn, som klart dog saae
►At uden Kamp der ingen Krone vindes,
Og kunde dig ei med den Lodd forsone,
At leve og gaae Glip ad ►Livets Krone.
✂
Thi skyed du ei ►Kampen haard
Mod Døden, Livets grumme Arvefiende,
Med Seiers-Tegn► paa Kirkegaard
Som om hver Helt han kunde overvinde,
Den 👤Goliath, som ►klapper stolt paa Kaarden,
►Og haaner Guds, den Levendes, Slagorden.
✂
397
(PS)
►Som 👤David du i Harnisk foer
Og vilde Skjold og Sværd mod ►Jetten føre,
Men i de dybe ►Kæmpespor
I Rustning du ei frit dig kunde røre►;
De ►Fredens Børn, som hade Krigens Bulder,
Den aldrig bære kan paa egen Skulder.
✂
►Thi løfte brat du Brynjen af
Og ►Kæmpe-Sværdet lagde du tilside
Tog fast i Haand din Hyrdestav
Og lod i Tasken glatte Stene glide,
Som du dem fandt, hvor Bækken sært sig ►vinder►,
Og Herrens Stad til Glæde gjennemrinder.
✂
674►Dig ►banded ►Jetten ved sin Gud►,
Og hørdes høit paa ►Ormene at kalde;
Philister-Hæren leer dig ud,
For den saae Sværd og Skjold og Brynje falde,
►Men saae ei Stenen i sin ►Kæmpes Pande►,
Ei dig ►omklædt med Seiers-Palmen stande.
✂
Det see kun de, som see ei feil,
Kun Englene, som om din Seier kvæde,
Og vi, som har det ►Gaade-Speil,
Hvori sig selv betragter Himlens Glæde,
Og i hvis Bryst, naar huult ►for Lig det ringer,
Af Himlens ►Harpeleg en Gienlyd klinger.
✂
Vi see dig ►grandt med ►Palme-Stav
►I Seiers-Dragten ved vor Herres Side►,
►Som sprængde Stenen ved sin Grav
►Til Slynge-Vaaben for de Smaa som stride,
Til Banesaar for 👤Goliath den Grumme►,
Som ►ei et Haar kan paa ►Guds Sønner krumme►.
✂
398
(PS)
Vi skal ►og om ►en liden Stund,
Trods ►Ormenes og ►Orme-Drottens Tanke,
Blot ved et Ord af Herrens Mund,
Dig skue her i bedre Vaaben blanke,
Og høre dig den Psalme høit udsjunge,
Som selv i Baand dig leged paa din Tunge.
✂
De see dig ei endnu, de Smaa,
Som Verden kalder fader-moder-løse,
Saa klædt i ►Sorg de maae vel staae
Og Savnets Taarer hulkende udøse,
675Dog snart de mærke skal, de har Forældre,
Som aldrig synke i de mørke Kieldre.
✂
De har en Fader over Sky,
►Hvis Høire-Haand gjør store Ting paa Jorden,
Hvis Hjerte har det bedste Ry
Fra Øst til Vest, fra 📌Syden og til 📌Norden,
Og vil ei her, naar ømme Hjerter briste
►For sødest Faderlighed Rosen miste.
✂
Nei, her i bløde Hjerters Land,
Her vil Gud-Fader ret det aabenbare,
At Sønnens Roes om Ham er sand,
►Saa Jorden fra sit Dyb maa Himlen svare:
Om end en Moder glemme kan sin Spæde►,
►Du trøster altid Dine Smaa, som græde!
✂
Det Vidnesbyrd i 👤Jesu Navn
Du ogsaa gav vor Fader i det Høie,
Du Børneven! hvis tunge Savn
Nu presser Taaren af de Spædes Øie,
Og dine Smaa det skulde ei fornemme,
De har med dig hos ►Bedstefader hjemme!
✂
399
(PS)
Man siger vel med Grund paa Jord:
Til Moder-Ømhed findes aldrig Mage,
Men lyve maatte jo Guds Ord,
Om ei ►vi har en Moder alle Dage,
Den Ømmeste, som under Solen smiler,
Og i hvis Skiød selv Guds Eenbaarne hviler.
✂
Hun kaldes ret 📌Jerusalem
Med Fredens Skiød midt under Vaaben-Larmen,
Med “►Barnet, født i 📌Bethlehem►,”
Vi trykkes der saa ømt til Moder-Barmen,
At selv naar Øine briste, Læber falme,
Vi høre kun vor Moders Aften-Psalme.
✂
I dette Kirkens Moderskiød,
►Vor Herres Ven! Du lagde dine Spæde,
Der skal de finde Hvilen sød
Og lære, ►Sorg forvandles kan til Glæde,
Og lære af ►Guds egen Søn, vor Broder,
Med himmelsk Fryd at kalde Kirken Moder►.
✂
676Ja, her i ►Dannekvinders Hjem,
Hvor Moder-Ømhed har sin Bølge-Vugge,
Det komme skal for Lyset frem,
Hvor sødt det er paa Himlens Sprog at klukke,
Og at paa Kiærlighed en ►Dannekvinde
Er dog kun fattig imod Guds Veninde.
✂
Ja, som i Gry en Sommerdag,
Det yndig lysner over 📌Sællands Bøge,
►Saa ►klares skal nu brat den Sag,
At Moder-Kirken er ei Pavens ►Skiøge,
Men er Hans Dronning, som paa Lysets Throne
Gav Solen Glands og Himlens Fugle Tone!
✂
400
(PS)
►Syng du Hans Priis i Engle-Chor,
Som herlig Udvei har fra Døden fundet►!
►Sid du med Æren ved Hans Bord,
Du, som i 👤Jesu Navn har Seier vundet!
Du seer i Glands paa Sletterne histoppe
Hvad her vi skimte kun fra Bjerge-Toppe.
✂
Vi boe endnu i ►Dødens Land,
Hvor Livet føles kun som Dugg i Dale,
Dog ►spørges skal det over Strand,
At ►Himlens Dugg kan Jorderig husvale,
Saa Lys og Fred opgroe med Fryde-Sange
Som Engens Blomster og som Byg i Vange.
✂
Det var dig skiønt at tænke paa,
Din Lyst med Sang af Hjertens Grund at melde,
Den leve op i dine Smaa,
Med Ungdoms Kraft og straalekrandset ►Ælde,
Saa her, hvor ogsaa Glædes-Taarer rinde,
Dit Navn maa leve i velsignet Minde!
✂
Og naar vi om ►en liden Stund
Skal glade samles i de ►gyldne Sale,
Da skal vi ret af Hjertensgrund
Om Moder-Kirken og om Daaben tale,
Med Liv og Lys, med evig Fryd og Gammen,
Lovsynge Ham, ►Hvis Ord er Ja og Amen!
✂ N. F. S. Grundtvig.