Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Phenix-Fuglen. Et Angelsachsisk Kvad förstegang udgivet med Indledning, Fordanskning og Efterklang

Ikke blot maatte 👤Christus, som Himlens Phenix, i en Menneske-Alder legemlig opfylde Menneske-Aandens Lov, og nyde dens Triumf, men Han maatte ogsaa bygge den jordiske Phenix en Rede i sin Kirke, hvor den kunde södelig hensmelte med Udödeligheds Spire og Opstandelsens Haab. Kun af Christenhedens Middelalder udviklede sig en Nyaarstid, hvori Bog-Ormen földe sit barnlige Forhold til Oldtidens Aand og rugede over dens Efterladenskab, skiöndt det længe syndes en Selv-Opoffrelse, der kun förde til Graven, og det er kun ved förste flygtige Öiekast det kan findes uforklarligt, hvi Nyaarstiden ei blev eens i hele Christenheden, men naaede kun i 📌Norden at fatte Aanden, som Bogstav-Væsenet havde trællet for, men som Sönnen, skiöndt han længe havde Trælle-Kaar, dog skulde arve.