↩ Nu see vi nemlig, at hvor naturligt det end var, at de gamle Christne i ►Phenix-Fuglen saae et Forbillede paa Ham, der ►“satte Livet til og tog det igien,” og paa hans Troende, der ved at ►“miste deres Liv for hans Skyld, skal finde det,” saa haltede dog Lignelsen meget kiendelig, hvad enten man seer paa den moralske Fortolkning af alle de söde og vellugtende Urter, som “gode Gierninger,” eller paa Sanger-Livet i tusind Aar, eller paa “Ormen,” som slet ikke kunde bruges, og den Angel-Sachsiske Skjald har aabenbar selv fölt det, i det han, forvoven nok, stræber at anvende ►Phenix-Mythen paa hele Verden fra 📌Paradiis af til efter ►Elementernes Smeltning. Paa denne colossalske Ide gienkiender man nu vist nok 👤Shakspears og 👤Miltons Oldefader, som det er en Lyst at betragte; men vi fristes dog ikke til at træde i hans fortvivlede Spor, hvorved vi maatte give hele Menneske-Livet fra ►Faldet til Dommedag i Dödens Vold, og saa endda ovenikiöbet lede ►om Livs-Kilden i ►den store Ormegaard; thi vel er Dödens lange Herredömme i Legemets Verden en Kiendsgierning, men hverken er dog “Naturen den frivillig undergivet,” heller ikke er det saa fortvivlet med Aanden, hvis naturlige Sindbillede dog “►Sangfugle-Drotten” umiskiendelig er.