Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Phenix-Fuglen. Et Angelsachsisk Kvad förstegang udgivet med Indledning, Fordanskning og Efterklang

Uagtet nu baade 👤Plinius og 👤Tacitus og deres lærde Dyrkere var aandlöse 17nok til selv at giöre en urimelig Træk-Fugl af Aandens gamle Sindbillede, saa er slige Forvandlinger dog saa aldeles i den Ægyptiske Smag, at vi maatte slutte, de lærde Romere havde faaet deres haandgribelige Fugl Phenix fra 📌Ægypten, om end ikke 👤Tacitus udtrykkelig havde forsikkret, han var der at see; men nu har vi endog et större Vidnesbyrd end hans, nemlig 👤Herodots, vel ikke om at man saae Phenix, naar man kom til 📌Ægypten, men dog om at han i Præsternes Öine var ligesaa virkeligt et Dyr som Apis “Guds förstefödte Oxe.”