↩ Af hele Oldtidens Billed-Sprog i egenlig Forstand er neppe noget Ord blevet siddende saa fast, som “►Fuglen Phenix,” der selv hos os baade i daglig Tale betyder en stor Sjeldenhed, og siges kun alt for tit ved höist ubetydelige Tings Fornyelse “at reise sig af sin Aske;” men det er ogsaa virkelig et Gaade-Ord (en Mythe) der fortjende at mindes, og maa önskes anderledes reist af sin Aske, end det er skeet ved Latinskolens ►Fodmaalere, der paa deres ►Krybe-Krage til Parnasset (Gradus ad Parnassum) kun drev allehaande Spögeri med “►Fuglen Phenix” som med alle de rene og urene Dyr og Fugle, de fandt Blyants-Tegninger af, især hos deres poetiske Trefoldighed: 👤Ovid, 👤Horats og 👤Virgil. Efter fattig Leilighed var det imidlertid dog godt, at 👤Ovid og hans Classiske Beundrere værdigede ►Fuglen Phenix et Sideblik i Forbigaaende, thi kun derved er sagtens hans Navn og Grund-Betydning frelst fra den dybe Forglemmelse, hvori ikke blot 📌Nordens men ogsaa 📌Östens Billedsprog giennem Middelalderen nedsank.