✂
Jeg gik mig ud en Sommerdag at höre
Fuglesang, som Hjertet kunde röre,
I de dybe Dale,
Mellem Nattergale,
Og de andre Fugle smaa, som tale.
✂
Der sad paa Kvist en lille Fugl i Lunden,
Södt den sang i Sommer-Morgenstunden,
I de grönne Sale,
Mellem Nattergale,
Sang saa klart, som Nogen kunde tale.
✂
Paa Straale-Krandsen og paa Engle-Rösten
Kiendte jeg den sære Fugl fra Östen,
📌Paradisets Svale,
Som af Vinter-Dvale
Vaagned op til Sang i grönne Sale.
✂
I Graadens Dal var Glædens Röst begravet,
Sangens Soel gik ned i Tone-Havet,
Löst var ►Styrkens Belte,
Blege alle Helte,
Hjertet maatte i et Suk hensmelte.
✂
71Dog leved op Höisangen efter Döden,
Tone-Havet födte Morgenröden,
Og i Sole-Glandsen,
Under Straale-Krandsen,
Let gik over Bölge Havfru-Dandsen.
✂
►Hilsæl, vor Drot! ►hilsæl i 📌Danevangen!
Daglig her nu voxer ►Phenix-Sangen,
Fugl og Sang tillige,
71Og alt som de stige,
Blomstrer med Dit Septer 📌Danmarks Rige.
✂
►Omton da nu det Danske Konge-Sæde,
Fuglesang, som röre kan og glæde:
►Phenix-Sang, oprunden
►Sært i Böge-Lunden,
Morgenröde-Sang med Guld i Munden!