↩ Saaledes tör jeg da tröste mig med, at min tilsyneladende ►Utroskab mod den Angelsachsiske Literatur reiste sig netop af en Kiærlighed til den, saa uegennyttig som man i vore Dage kan vente, men skjult Kiærlighed bliver sjelden skattet, og derfor agter jeg nu ved et offenligt Sölv-Bryllup at vise dens Virkelighed. Dermed troer jeg nu ogsaa ►Ælve-Dronningen ►skeer en lille Tjeneste, da hendes Engelske Riddere har en vis stödende ►Buthed i deres Væsen, saa det synes, som det langt mindre er Dronningens Skiönhed, de brænde og hendes Ære de fægte for, end Udvidelsen af det 📌hellige Romerske Rige under Keiser ►Lexicographus, ►semper Augustus, og Keiserinde Grammatica, ►semper livida, de har for Öie, Noget, der ligesaalidt kan tækkes Dronningen, som hendes oprigtige Elsker. Jeg skulde derfor önske i en Dansk Udgave af “►Bjovulf,” at give mine Engelske Medbeilere et godt Exempel, og da alle Engelske Böger desuden har den Naturfeil at ►falde Smaafolk meget for dyre *👤Kembles ►“Bjowulf” uden Oversættelse og Glossar koster saaledes syv ►Rd., og med dem fjorten., tör jeg troe, det i alle Maader var en Kiærligheds-Gierning, og Texten, som jeg paa det Nöieste har sammenlignet med den eneste Haandskrift i det 📌Brittiske Museum, ligger nu ogsaa færdig til Udgivelse, men Bekostningen gaaer over mine Kræfter, saa jeg for det Förste maa nöies med at vise Villien med nærværende lille Pröve af den endnu utrykte ►Exeter-Bog.