Grundtvig, N. F. S. Phenix-Fuglen. Et Angelsachsisk Kvad förstegang udgivet med Indledning, Fordanskning og Efterklang

DANSK EFTERKLANG.

1

Naar Dagen gryer,
i blanke Skyer
ved Sommers-Tid,
af Fugle-Munde
da fyldes Lunde
med Kviddren blid,
og Sange möde
hver Morgen-Röde
i Tusindtal.

2

Med Aande-Solen
paa Dronning-Stolen
det er ei saa,
hvor den oprinder,
den vaagne finder
kun Fugle faa,
for Den kun sjunger
med Fenix-Tunger
den mindste Flok.

3

Men er end Navnet
i 📌Norden savnet
fra Hedenold,
dog 📌Nörreleden
ei mangled Reden,
med Sanger bold
for Aande-Solen
paa Dronning-Stolen,
for Sandheds Lys.

4

Hendöde Klangen
i Svane-Vangen
med Hjarne-Skjald,
blandt Skygger store
man dog kan spore
det Tonefald,
som Christendommen
böd höit velkommen
paa 📌Anguls Öe.

5

En Dansk Udflytter,
det var den Rytter
paa Odins Hest,
med Falke-Blikket
dertil udskikket,
som Norne-Giæst,
basune-stemmet
at melde Hjemmet,
naar Soel gik op.

6

Ja, Skjalde-Laget
paa Folke-Vraget,
paa 📌Bretlands Kyst,
som Fenix-tunget
i Sky har sunget
“nu blev det lyst,”
kom fra det Jævne,
er Dansk at nævne
paa Aandens Sprog.

7

64Og Anguls-Kvadet,
paa Kalvskinds-Bladet,
(ei Folk i Mund)
af Fenix-Baalet
for Tungemaalet
er Aske kun,
paa Bavne-Tinde
en Leg for Vinde
fra hver en Kant;

8

Men her i Lunde,
ved Belt og Sunde,
i Böge-Ly,
her drypped Duggen
i Aske-Vuggen
fra havblaa Sky,
her blev udkuret
i Minde-Buret
en Fenix ny.

9

Endnu kun liden,
i Flagre-Tiden,
er Fuglen sær,
dog Orme-Hammen
han skiöd med Gammen
ved Trolde-Kiær,
tör og forfægte
sin Födsel ægte
af Fenix-Art.

10

End over Agre
han helst vil flagre,
i Aften röd,
og overhoppe
Kiærminde-Toppe
i Engens Skiöd,
kan sig dog svinge
paa spinkle Vinge
til Böge-Green.

11

64Der nu han sidder,
med Fugle-Kvidder
om Fenix-Kaar,
om Eftergröde
som Liv af Döde,
i Gylden-Aar,
saa Folke-Aanden
faaer Bod for Vaanden,
som Den er værd.

12

Lad Orme hvæse!
lad Vinde blæse
og Rygter gaae!
den Danske Snekke
skal yndigst flække
de Bölger blaa,
og rigest havne
med Kors i Stavne,
med Dannebrog.

13

Ja, Faddergaven
i Svanehaven,
til Vana-Frei,
Lysalfe-Værket,
guldhjerte-mærket,
forældes ei,
men Alt forynges,
som med den gynges
paa Bölgen blaa.

14

Skibbladner kalde
de gamle Skjalde
det Lykke-Skib,
som bærer over
de dunkle Vover
vort Folke-Liv;
men Döbe-Navnet,
med Korset favnet,
er Ydmyghed.

15

65Paa Det, sang Skjalde,
gik Aser alle
med Lyst ombord,
med Det kan fare
Guds Engle-Skare,
utallig stor,
dog sammenfoldet
i Hjerte-Skjoldet
det skrylder ei.

16

Af Blomster-Stilke,
med Toug af Silke,
og Blade-Seil,
det Alfer bygged,
og pænt udsmykked
med Perle-Speil,
og lægges sammen
det kan med Gammen,
som Lommebog.

17

Saa Alfe-Nemme,
til godt at giemme,
det Skib har skabt;
trods Folke-Graaden,
med Orlogs-Flaaden
det gik ei tabt;
det laae i Havne,
hvor Viking-Stavne
löb aldrig ind.

18

Til Det var Nöstet *Nöst er et Skib-Huus eller Skur.
ved Konge-Brystet
med Snilde bygt,
da Folke-Aanden
i Konge-Haanden
det lagde trygt,
gav, ret fortolket,
med Dane-Folket,
sig Gud i Vold.

19

65Saa 📌Danmarks Lykke
fik Gylden-Smykke
i Kongens Gaard,
og Bölge-Karmen
i Konge-Barmen
de bedste Kaar,
med Fenix-Flaget,
fra Sky modtaget
i Ydmyghed.

20

Med det i Stavne
fra Godehavne
löb Snekken ud,
med Storseil spilet,
til Gladhjem stilet,
med Ladning prud,
og deilig skrevet
var Maale-Brevet
med Konge-Haand.

21

Berömt i 📌Norden
var 📌Isse-Fjorden
fra fordums Tid,
af Konge-Leier,
af Sang og Seier
i Storm og Strid;
dens Roes, begravet,
opstod paa Havet
med Dannebrog.

22

Med Taler jævne
paa Adel-Stævne
den steg fra Jord,
med Folke-Livet
paa Lykke-Skibet
den gik ombord,
med Folke-Sangen
fra Svane-Vangen
den stak i Sky!

23

66Da Moders-Maalet
paa Fenix-Baalet
var smeltet hen,
en Röver-Stemme,
i Grav kun hjemme,
gik her igien,
og kiös med Glæde
af Gutter spæde
det Danske Liv.

24

Da Folke-Stemme
gik reent ad Glemme
i 📌Danevang;
da Ugle-Tuden
for Ulve-Guden
man kaldte Sang,
og Slave-Lænke
paa Skole-Bænke
et Ordens-Tegn.

25

Da 📌Isse-Fjorden,
og Alt i 📌Norden
fuldvidt berömt,
af Grav-Latinen
til Helved-Pinen
blev rask fordömt:
til Vinter-Dvale
i Dödens Dale
fra Slægt til Slægt.

26

Ja, rosenmundet,
i Graven bundet
laae Norne-Giæst,
mens Gienfærd blege
med Rune-Lege
holdt Dödens Fest,
og brændemærked
alt Livs-Storværket
som Barbari.

27

66Dog, inden Belte
ei kunde smelte
den Fugl saa skiön,
skabt til at sjunge
med 📌Danmarks Tunge
i Lys og Lön,
for bort at svinde
af Hu og Minde
i Bögelund.

28

I Aske-Vuggen
faldt Aften-Duggen
saa sommervarm;
til Trods for Döden,
blev Aften-Röden
en Moder-Barm
for Orm hin unge,
med Fugle-Tunge
i Dölgsmaal födt.

29

Ja, Orm hin unge,
med Tand for Tunge,
ved Natte-Tid,
gik brat de Döde
med Brodd imöde,
og stak med Flid;
dog Skygger smile
ad Spyd og Pile,
ad Tand og Brodd.

30

Da skiöd med Gammen
han Orme-Hammen
i Dæmring sval,
tog paa at kvæde
om Livets Glæde,
trods Dödens Kval;
da lytted, krumme,
Livsfanger stumme,
og Döden giös.

31

67Da Folkets Stemme
i trofast Giemme
opdaged Han,
Hvis ömme Hjerte
al Fryd og Smerte
har deelt med Dan,
og end i Tide
paa Folkets Kvide
Han raadte Bod.

32

Livsalig kalder
ham nu hver Alder,
den Drot i 📌Nord,
som stumme Sjæle
gav Mund og Mæle
ved 📌Isse-Fjord,
hvor blidt nu blunder
det Storværks Grunder,
som aldrig döer.

33

Sit Hjertes Stemme,
i 📌Danmark hjemme,
Han Folket gav;
mens Taaren bæver
og Folket hæver
sig frelst af Grav,
Bog-Ormen svinger
paa Fugle-Vinger
sig over Land.

34

Fra Tryk-Papiret
til Kirke-Spiret
han skynder sig,
med 📌Danmarks Tunge
et Kvad at sjunge
for Kongens Lig,
som Bönder bære
til Grav med Ære
ved 📌Issefjord.

35

67Derfra han iler,
naar Maien smiler,
til Gladhjems Slot,
om Brude-Krandsen
og Havfru-Dandsen
at kviddre smaat,
saa over Voven,
saa giennem Skoven
det gaaer saa let.

36

Ja, fri for Sorgen
til Fredriks-Borgen
gaaer Dandsen let,
naar i Skiærsommer
de faure Blommer
staae trindt og tæt,
Dan-Stjernen blinker,
Löv-Kronen vinker
saa yndefuld.

37

Med salvet Pande
vil Kongen sande
det Spaadoms-Ord:
for Christendommen
er Timen kommen
i höie Nord,
og Fenix-Sangen
i 📌Dane-Vangen
gienfödt paany.

38

Med den skal möde
hver Morgen-Röde
et Skjalde-Kuld,
og aabenbare,
i Toner klare,
som Glar og Guld,
hvad dunkelt lyder
om Lysets Dyder
i Oldtids Kvad.

39

68Nu, 📌Roms Uvætte!
fra Dane-Slette
forsvind med Gru!
Trods, om du taaler
de stærke Straaler,
som dandse nu!
dit Lys er Mörke,
og Luft din Störke,
og Lögn dit Liv.

40

Gienganger dristig!
Forförer listig!
forlorne Aand!
hvi svang til Bane
du Lysets Fane
i trolös Haand?
hvi kom forvoven
til Böge-Skoven
du hjertelös?

41

I dette Hjörne,
hvor 📌Romas Örne
ei fæsted Klo,
i Tider blinde,
da kun herinde
var Hedning-Tro;
skal her os trykke
en Jette-Skygge
fra 📌Kapitol!

42

Hvor Sandheds-Solen
paa Naade-Stolen
alt længe sad,
og ingen Stamme
med bedre Flamme
Guds Lys tilbad,
du Naadelöse
os böd udöse
for dig vort Blod!

43

68Kun alt for længe
i deiligst Vænge,
med Hexe-Green
og Blænde-Lygte,
vi smaalig sögde
de Vises Steen;
men fandt i Kulen
med Tomheds-Bulen
din Hoved-Skal.

44

Sög selv nu Bunden
i Klögt-Afgrunden,
du os oplod!
jeg dig nedmaner,
du Kirke-Raner,
ved Korsets Fod,
du Grav-Latiner,
du Præste-Piner,
du Bogstav-Trold!

45

Staaer op af Döde,
med Kinder röde,
Lys-Alfer smaa,
og synger Visen
om Langbeen-Risen
med Töfler paa,
og saa den Anden,
om Lygtemanden,
Hr. Ællevild!

46

Nu Soel er oppe,
nu Böge-Toppe
har Morgen-Glands,
ved Fugle-Sange
i 📌Dane-Vange
gaaer Havfru-Dands,
og alle Trolde
med Bryster kolde
nu sprang i Flint.

47

69Vaagn op, vor Moder,
med alle Froder
fra Arildstid,
med Alles Navne,
som Orlogs-Stavne
har fört i Strid,
og vel bemandet,
for Fædrelandet
og Moders-Maal!

48

Nu Klokker kime,
nu Glædens Time
for eder slog,
nu Romer-Hæren,
som krænked Æren,
til Helved drog,
nu bære Prisen
i Kæmpevisen
kun Dannemænd!

49

Nu vaagner, Frænder,
med rappe Hænder
til gavnlig Dont!
thi her i Landet
hvo ei giör Andet,
giör meget Ondt:
sig selv han kvæler,
og Brödet stjæler
af Næstens Mund.

50

Nu Bönder vaagne
i alle Sogne,
i hver en By,
af Kæmpe-Ætten
for Odels-Retten
til Fædres Ry,
som Ridder-Sæder
med Vadmels-Klæder
kan rime net!

51

69Med Alvor Gammen
nu smelte sammen
i Sole-Glands!
om Lærdoms Tinde
sig yndig vinde
en Lilje-Krands!
om Skjaldskabs Vinge
sig Tanke-Ringe
med Æren snoe!

52

I 📌Danmarks Skove
tör Duer vove
med Högen Kiv;
tör Lam til Löve,
for Daad at öve,
betroe sit Liv;
kan Barnet styre
uvane Tyre
med Klap paa Kind.

53

Paa 📌Danmarks Sletter
sig jævne Trætter
med Mjöd og Viin,
paa 📌Danmarks Klipper
groe Ax og Vipper
med Bögen fiin,
paa 📌Danmarks Hede
giör Lærker Rede
i Blade-Byg.

54

I Danske Barme
har Godhed Varme,
er Ondskab kold;
paa Danske Veie
er Stimænd feie
og Kvinden bold;
paa Danske Bölger
Livs-Lykken fölger
med Dannebrog.

55

70I Danske Böger
hvad ret man söger
man finder let;
hos Danske Piger
al Pral og Smiger
skeer flux sin Ret,
og Troskab vinder
hos Dannekvinder
sin bedste Priis.

56

Saa kom tilbage
de gyldne Dage
for Skjold og Dan,
for alle Froder,
for Bögens Moder,
for 👤Christian,
for Rosen-Kiæder,
for Livets Glæder,
og fredsæl Daad!

57

Det Budskab bringer
nu Stork paa Vinger
fra 📌Danevang;
det höre Skyer,
naar Dagen gryer,
70i Lærkens Sang;
for Dugg i Dale
det Nattergale
udtone södt!

58

Til Aande-Solen
paa Dronning-Stolen,
med Tak og Priis,
paa Fenix-Vinger
Det sig opsvinger
fra 📌Paradis,
hver Lysets Time,
mens Klokker kime
i 📌Danevang:

59

For Fader-Rösten,
for Himmel-Trösten
i Graadens Dal,
for Samfunds-Kiæden,
for Höitids-Glæden
i Stjerne-Sal,
for 📌Paradiset,
vær evig priset!
Halleluja!