DANSK EFTERKLANG.
✂
Naar Dagen gryer,
i blanke Skyer
ved Sommers-Tid,
af Fugle-Munde
da fyldes Lunde
med Kviddren blid,
og Sange möde
hver Morgen-Röde
i Tusindtal.
✂
Med Aande-Solen
paa ►Dronning-Stolen
det er ei ►saa,
hvor den oprinder,
den vaagne finder
kun Fugle faa,
for Den kun sjunger
med ►Fenix-Tunger
den mindste Flok.
✂
Men er ►end Navnet
i 📌Norden savnet
fra Hedenold,
dog 📌Nörreleden
ei mangled Reden,
med Sanger bold
for Aande-Solen
paa ►Dronning-Stolen,
for Sandheds Lys.
✂
Hendöde Klangen
i ►Svane-Vangen
med ►Hjarne-Skjald,
blandt Skygger store
man dog kan spore
det Tonefald,
som Christendommen
böd höit velkommen
paa 📌Anguls Öe.
✂
En Dansk Udflytter,
det var den Rytter
paa ►Odins Hest,
med Falke-Blikket
dertil udskikket,
som ►Norne-Giæst,
►basune-stemmet
at melde Hjemmet,
naar Soel gik op.
✂
Ja, ►Skjalde-Laget
paa ►Folke-Vraget,
paa 📌Bretlands Kyst,
som ►Fenix-tunget
i Sky har sunget
“nu blev det lyst,”
kom fra det Jævne,
er Dansk at nævne
paa Aandens Sprog.
✂
64Og ►Anguls-Kvadet,
paa ►Kalvskinds-Bladet,
(ei Folk i Mund)
af ►Fenix-Baalet
for Tungemaalet
er Aske kun,
paa ►Bavne-Tinde
en Leg for Vinde
fra hver en Kant;
✂
Men her i Lunde,
ved Belt og Sunde,
i Böge-Ly,
her drypped Duggen
i Aske-Vuggen
fra havblaa Sky,
her blev ►udkuret
i ►Minde-Buret
en ►Fenix ny.
✂
Endnu kun liden,
i ►Flagre-Tiden,
er Fuglen sær,
dog Orme-Hammen
han ►skiöd med Gammen
ved ►Trolde-Kiær,
tör ►og forfægte
sin Födsel ægte
af ►Fenix-Art.
✂
►End over Agre
han helst vil flagre,
i Aften röd,
og overhoppe
Kiærminde-Toppe
i Engens Skiöd,
kan sig dog svinge
paa spinkle Vinge
til Böge-Green.
✂
64Der nu han sidder,
med Fugle-Kvidder
om ►Fenix-►Kaar,
om ►Eftergröde
som Liv af Döde,
i ►Gylden-Aar,
saa Folke-Aanden
faaer Bod for Vaanden,
som Den er værd.
✂
Lad Orme hvæse!
lad Vinde blæse
og Rygter gaae!
den Danske Snekke
skal ►yndigst flække
de Bölger blaa,
og rigest havne
med Kors i Stavne,
med Dannebrog.
✂
Ja, Faddergaven
i ►Svanehaven,
til ►Vana-Frei,
►Lysalfe-Værket,
guldhjerte-mærket,
forældes ei,
men Alt forynges,
som med den gynges
paa Bölgen blaa.
✂
►Skibbladner kalde
de gamle Skjalde
det Lykke-Skib,
som bærer over
de dunkle Vover
vort Folke-Liv;
men Döbe-Navnet,
med Korset favnet,
er Ydmyghed.
✂
65Paa Det, sang Skjalde,
gik ►Aser alle
med Lyst ombord,
med Det kan fare
Guds Engle-Skare,
utallig stor,
dog sammenfoldet
i Hjerte-Skjoldet
det ►skrylder ei.
✂
Af Blomster-Stilke,
med Toug af Silke,
og Blade-Seil,
det ►Alfer bygged,
og pænt udsmykked
med ►Perle-Speil,
og lægges sammen
det kan med Gammen,
som Lommebog.
✂
►Saa ►Alfe-Nemme,
til godt at giemme,
det Skib har skabt;
trods ►Folke-Graaden,
med Orlogs-Flaaden
det gik ei tabt;
det laae i Havne,
hvor ►Viking-Stavne
löb aldrig ind.
✂
Til Det var ►Nöstet
*►Nöst er et Skib-Huus eller Skur.
ved Konge-Brystet
med Snilde bygt,
da Folke-Aanden
i Konge-Haanden
det lagde trygt,
gav, ret fortolket,
med ►Dane-Folket,
sig Gud i Vold.
✂
65►Saa 📌Danmarks Lykke
fik Gylden-Smykke
i Kongens Gaard,
og ►Bölge-Karmen
i Konge-Barmen
de bedste Kaar,
med ►Fenix-Flaget,
fra Sky modtaget
i Ydmyghed.
✂
Med det i Stavne
fra ►Godehavne
löb Snekken ud,
med Storseil spilet,
til ►Gladhjem stilet,
med Ladning prud,
og deilig skrevet
var ►Maale-Brevet
med Konge-Haand.
✂
Berömt i 📌Norden
var 📌Isse-Fjorden
fra fordums Tid,
af ►Konge-Leier,
af Sang og Seier
i Storm og Strid;
dens Roes, begravet,
opstod paa Havet
med Dannebrog.
✂
Med Taler jævne
paa ►Adel-Stævne
den steg fra Jord,
med Folke-Livet
paa Lykke-Skibet
den gik ombord,
med Folke-Sangen
fra ►Svane-Vangen
den stak i Sky!
✂
66Da Moders-Maalet
paa ►Fenix-Baalet
var smeltet hen,
en Röver-Stemme,
i Grav kun hjemme,
gik her igien,
og ►kiös med Glæde
af Gutter spæde
det Danske Liv.
✂
Da Folke-Stemme
gik reent ad Glemme
i 📌Danevang;
da Ugle-Tuden
for ►Ulve-Guden
man kaldte Sang,
og Slave-Lænke
paa Skole-Bænke
et Ordens-Tegn.
✂
Da 📌Isse-Fjorden,
og Alt i 📌Norden
►fuldvidt berömt,
af ►Grav-Latinen
til Helved-Pinen
blev rask fordömt:
til Vinter-Dvale
i Dödens Dale
fra Slægt til Slægt.
✂
Ja, ►rosenmundet,
i Graven bundet
laae ►Norne-Giæst,
mens Gienfærd blege
med ►Rune-Lege
holdt Dödens Fest,
og brændemærked
alt Livs-Storværket
som Barbari.
✂
66Dog, ►inden Belte
ei kunde smelte
den Fugl saa skiön,
skabt til at sjunge
med 📌Danmarks Tunge
i Lys og Lön,
for bort at svinde
af Hu og Minde
i Bögelund.
✂
I Aske-Vuggen
faldt Aften-Duggen
saa sommervarm;
til Trods for Döden,
blev Aften-Röden
en Moder-Barm
for ►Orm hin unge,
med Fugle-Tunge
i Dölgsmaal födt.
✂
Ja, ►Orm hin unge,
med Tand for Tunge,
ved Natte-Tid,
gik brat de Döde
med Brodd imöde,
og stak med Flid;
dog Skygger smile
ad Spyd og Pile,
ad Tand og Brodd.
✂
Da ►skiöd med Gammen
han Orme-Hammen
i Dæmring sval,
►tog paa at kvæde
om Livets Glæde,
trods Dödens Kval;
da lytted, krumme,
Livsfanger stumme,
og Döden giös.
✂
67Da Folkets Stemme
i trofast Giemme
opdaged Han,
Hvis ömme Hjerte
al Fryd og Smerte
har deelt med ►Dan,
og ►end i Tide
paa Folkets Kvide
Han ►raadte Bod.
✂
Livsalig kalder
ham nu hver ►Alder,
den Drot i 📌Nord,
som stumme Sjæle
gav Mund og Mæle
ved 📌Isse-Fjord,
hvor blidt nu blunder
det Storværks ►Grunder,
som aldrig döer.
✂
Sit Hjertes Stemme,
i 📌Danmark hjemme,
Han Folket gav;
mens Taaren bæver
og Folket hæver
sig frelst af Grav,
Bog-Ormen svinger
paa Fugle-Vinger
sig over Land.
✂
Fra Tryk-Papiret
til Kirke-Spiret
han skynder sig,
med 📌Danmarks Tunge
et Kvad at sjunge
for Kongens Lig,
som Bönder bære
til Grav med Ære
ved 📌Issefjord.
✂
67Derfra han iler,
naar ►Maien smiler,
til ►Gladhjems Slot,
om Brude-Krandsen
og Havfru-Dandsen
at kviddre smaat,
saa over Voven,
saa giennem Skoven
det gaaer saa let.
✂
Ja, fri for Sorgen
til ►Fredriks-Borgen
gaaer Dandsen let,
naar i Skiærsommer
de faure ►Blommer
staae trindt og tæt,
►Dan-Stjernen blinker,
Löv-Kronen vinker
saa yndefuld.
✂
Med salvet Pande
vil Kongen sande
det Spaadoms-Ord:
for Christendommen
er Timen kommen
i höie Nord,
og ►Fenix-Sangen
i 📌Dane-Vangen
gienfödt paany.
✂
Med den skal möde
hver Morgen-Röde
et Skjalde-Kuld,
og aabenbare,
i Toner klare,
som ►Glar og Guld,
hvad dunkelt lyder
om Lysets Dyder
i Oldtids Kvad.
✂
68Nu, 📌Roms ►Uvætte!
fra ►Dane-Slette
forsvind med Gru!
Trods, om du taaler
de stærke Straaler,
som dandse nu!
dit Lys er Mörke,
og Luft din ►Störke,
og Lögn dit Liv.
✂
Gienganger dristig!
Forförer listig!
forlorne Aand!
hvi svang til Bane
du Lysets Fane
i trolös Haand?
hvi kom forvoven
til ⓘ
Böge-Skoven
du hjertelös?
✂
I dette Hjörne,
hvor 📌Romas Örne
ei fæsted Klo,
i Tider blinde,
da kun herinde
var Hedning-Tro;
skal her os trykke
en ►Jette-Skygge
fra 📌Kapitol!
✂
Hvor Sandheds-Solen
paa ►Naade-Stolen
►alt længe sad,
og ingen Stamme
med bedre Flamme
Guds Lys tilbad,
du Naadelöse
os böd udöse
for dig vort Blod!
✂
68Kun alt for længe
i deiligst Vænge,
med ►Hexe-Green
og ►Blænde-Lygte,
vi ►smaalig sögde
de Vises Steen;
men fandt i Kulen
med Tomheds-Bulen
din Hoved-Skal.
✂
Sög selv nu Bunden
i Klögt-Afgrunden,
du ►os oplod!
jeg dig nedmaner,
du ►Kirke-Raner,
ved Korsets Fod,
du ►Grav-Latiner,
du Præste-Piner,
du Bogstav-►Trold!
✂
►Staaer op af Döde,
med Kinder röde,
►Lys-Alfer smaa,
og ►synger Visen
om ►Langbeen-Risen
med Töfler paa,
og saa den Anden,
om Lygtemanden,
Hr. ►Ællevild!
✂
Nu Soel er oppe,
nu Böge-Toppe
har Morgen-Glands,
ved Fugle-Sange
i 📌Dane-Vange
gaaer Havfru-Dands,
og alle ►Trolde
med Bryster kolde
nu ►sprang i Flint.
✂
69Vaagn op, vor Moder,
med alle ►Froder
fra Arildstid,
med Alles Navne,
som Orlogs-Stavne
har fört i Strid,
og vel bemandet,
for Fædrelandet
og Moders-Maal!
✂
Nu Klokker kime,
nu Glædens Time
for eder slog,
nu Romer-Hæren,
som krænked Æren,
til Helved drog,
nu ►bære ►Prisen
i ►Kæmpevisen
kun ►Dannemænd!
✂
Nu ►vaagner, Frænder,
med rappe Hænder
til gavnlig Dont!
thi her i Landet
hvo ei giör Andet,
giör meget Ondt:
sig selv han kvæler,
og ►Brödet stjæler
af Næstens Mund►.
✂
Nu Bönder vaagne
i alle Sogne,
i hver en By,
af ►Kæmpe-Ætten
for Odels-Retten
til ►Fædres Ry,
som Ridder-Sæder
med Vadmels-Klæder
kan rime net!
✂
69Med Alvor Gammen
nu smelte sammen
i Sole-Glands!
om Lærdoms Tinde
sig yndig vinde
en Lilje-Krands!
om ►Skjaldskabs Vinge
sig Tanke-Ringe
med Æren snoe!
✂
I 📌Danmarks Skove
tör Duer vove
med Högen Kiv;
tör Lam til Löve,
for Daad at öve,
betroe sit Liv;
kan Barnet styre
uvane Tyre
med Klap paa Kind.
✂
Paa 📌Danmarks Sletter
sig jævne Trætter
med Mjöd og Viin,
paa 📌Danmarks Klipper
groe Ax og Vipper
med Bögen fiin,
paa 📌Danmarks Hede
►giör Lærker Rede
i ►Blade-Byg.
✂
I Danske Barme
har Godhed Varme,
er Ondskab kold;
paa Danske Veie
er ►Stimænd ►feie
og Kvinden ►bold;
paa Danske Bölger
Livs-Lykken fölger
med Dannebrog.
✂
70I Danske Böger
hvad ret man söger
man finder let;
hos Danske Piger
al Pral og Smiger
►skeer flux sin Ret,
og Troskab vinder
hos ►Dannekvinder
sin bedste Priis.
✂
►Saa kom tilbage
de gyldne Dage
for ►Skjold og ►Dan,
for alle ►Froder,
for Bögens Moder,
for 👤Christian,
for Rosen-Kiæder,
for Livets Glæder,
og ►fredsæl Daad!
✂
Det Budskab bringer
nu Stork paa Vinger
fra 📌Danevang;
det höre Skyer,
naar Dagen gryer,
70i Lærkens Sang;
for Dugg i Dale
det Nattergale
udtone södt!
✂
Til Aande-Solen
paa ►Dronning-Stolen,
med Tak og Priis,
paa ►Fenix-Vinger
Det sig opsvinger
fra 📌Paradis,
hver Lysets Time,
mens Klokker kime
i 📌Danevang:
✂
For Fader-Rösten,
for Himmel-Trösten
i Graadens Dal,
for ►Samfunds-Kiæden,
for Höitids-Glæden
i Stjerne-Sal,
for 📌Paradiset,
vær evig priset!
Halleluja!