↩ Man ►misforstaae mig imidlertid ikke, som om jeg vilde beklage mig over mit forulykkede ►Tog 1831, thi jeg regner de Sommer-Maaneder, jeg da tilbragde i 📌London og 📌Cambridge, til de behageligste saavelsom de lærerigste i mit Liv, og personlig mödte jeg al den Agtelse og Forekommenhed, jeg kunde önske, men Sagen, Udgivelsen af de vigtige og dyrebare ►Levninger af den förste nyeuropæiske Literatur, det var nu blevet en 12Æres-Sag for 📌England, man umuelig af Föielighed mod en Fremmed kunde opgive. Da nu dette netop var, hvad jeg fra Begyndelsen havde önsket, blev jeg ikke vanskelig at tröste, (skiöndt det var lidt nærgaaende af en vis Mand at fortælle, at Udgivelsen af et ►Angelsachsisk Bibliothek var hans dybe Idee, som jeg tilfældigviis havde opsnappet og vilde nu ödelægge ►ham ved at udföre) og jeg har derfor siddet meget taalmodig og seet paa, hvordan man udgiver den ene Deel efter den anden af Værket, jeg bebudede. Saaledes blev 👤Cædmons ►Paraphras udgivet af 👤Thorpe 1832 og ►Bjovulf af 👤Kemble 1835, medens 👤Layamons ►Rimkrönike længe har været under Trykken og er maaskee i dette Öieblik udkommet fra min höistærede Ven Sir 👤Frederik Madden's Haand, ja selv ►Exeter-Bogen, som jeg havde nogen Grund til at betragte som et ►Æres-Punkt, truer 👤Thorpe med at bringe for Lyset, uden at jeg tör beklage mig enten derover, eller selv over den Modgang, at de Engelske ►Angelsachsere knap synes at vide, jeg er til, eller engang at vide, hvor de Rettelser til 👤Thorkelins Text af ►Bjovulf, som ►staae bag ved min ►danske Oversættelse, er kommet fra.