Fortale.
✂ Det var i 👤Frederik den Sjettes Kronings-Aar (1815) at 👤Thorkelins Udgave af “►Bjovulf,” begyndte et nyt ►Tidsrum i den Angel-Sachsiske Literatur*►De Danorum Rebus Gestis. Poema Danicum Dialecto Anglo-Saxonica. Hafniæ MDCCCXV., der siden stedse klarere opstaaer som en ►►Phenix af sin Aske, og det var netop i Kronings-Dagene, jeg gav den förste Pröve af min Fordanskning og lovede Geheimeraad 👤Bülow at fuldföre den, som da ogsaa ►alt for tyve Aar siden er skeet*►Bjovulfs Drape. Et Gothisk Heltedigt fra forrige Aartusinde. Paa danske Riim Kjöbenhavn 1820..
✂ Det er derfor, synes mig, ganske baade i sin historiske og poetiske Orden, at det Angel-Sachsiske Digt om “►Fuglen Fenix” förste Gang udkommer, ogsaa i 📌Danmark, i 👤Christian den Ottendes Kronings-Aar, og at jeg i Kronings-Dagene holder mit literære Sölv-Bryllup med “►Anguls ►Oldkvad” som netop ved den forrige Kroning, 25 Aar tilbage, satte mig saaledes i Fyr og Flamme, at jeg med stor poetisk Forvovenhed gav dem min Haand, uden at kiende synderlig til dem, og som jeg nu, efter Medgang og Modgang, har saa kiære, at jeg ogsaa her maa bekiende, ►Lykken var meget bedre end Forstanden.
✂ At jeg nu vil holde dette Sölv-Bryllup saa offenlig som mueligt, dertil fattes jeg heller ikke Grunde, som synes mig fyldestgiörende, thi deels har jeg paadraget mig et Skin af ►Utroskab, jeg maa see til at ►klare fra mig, og deels har jeg herved den önskeligste Leilighed til at give mit Fædreneland et godt Forvarsel, som jeg naturligviis griber med Glæde.
✂ Hvad nu först min tilsyneladende ►Utroskab angaaer, da underholder jeg ingenlunde Publicum dermed, fordi jeg troer, den Sammenblanding af offenlige og huslige Forhold, der for Öieblikket hörer til Dagens Orden, gavner det virkelige “Fædreneland,” men 10fordi det i alle Maader maa kaldes en offenlig Sag, og fordi den hænger paa det nærmeste sammen med den Angel-Sachsiske Literaturs nærværende Tilstand og Udsigt, som jeg tör haabe, mine Læsere vil skiænke lidt af den Opmærksomhed, den i mine Öine fortjener.
✂ Det var i Aaret 1828, da jeg, saa at sige, ►stod ledig paa Torvet, Kong 👤Frederik den Sjette engang spurgde mig, hvad jeg ►bestilde, og jeg svarede: ingen Ting, Deres Majestæt! og jeg veed heller ikke noget at giöre for Öieblikket, med mindre det maatte behage Majestæten at lade mig reise til 📌England, og nærmere undersöge de Angel-Sachsiske Haandskrifter, som er af megen Vigtighed ogsaa for Oplysningen af 📌Danmarks Oldtid, men er aldeles foragtede i deres Hjemstavn. Det Ord greb Kongen med levende Deeltagelse, og Fölgen deraf blev mine Engelske Reiser 1829-31, som hidtil synes slet ikke at have givet noget Udbytte, men som jeg dog skal stræbe at vise, var ingenlunde örkeslöse. Dette vilde ►vist nok ikke nu trængt til nyt Beviis, hvis det “►Angelsachsiske Bibliothek” hvortil jeg paa Engelsk gav en ►Udsigt, ei var blevet kvalt i Födselen*►Bibliotheca Anglo-Saxonica. Prospectus. London MDCCCXXXI., men nu ligner den et höitideligt Kiærtegn til Bod for ►Hverdags-Kulde, som jeg langtfra at kunne beraabe mig paa, snarere har ondt ved at forsvare.
✂ Sagen var imidlertid den, at da jeg förste Gang kom til 📌England, og udbredte mig med barbarisk Veltalenhed over den Angel-Sachsiske Literaturs Skiönhed og ulykkelige Skiæbne, da var et medlidende Smiil over min slette Smag alt det Svar jeg fik, da alle Kiendere vilde vide fra förste Haand, at hvad jeg löftede til Skyerne som en ►Ælve-Dronning, var en gammel rynket Hex, der med sine sorte Konster og med sin barbariske Tænkemaade ►fuldelig havde fortjent de Spark og Skiældsord, hvormed 👤Hume, 👤Warton, og andre Gentlemen af den fineste Classiske Dannelse, havde seet sig nödt til at affærdige hendes Paatrængenhed. Det ærgrede mig naturligviis, ikke blot for Sagens men især for min egen Skyld, og jeg benyttede mig da paa det Grusomste af Vedkommendes Ubekiendtskab med hvad de fordömde, til at drille dem med den store Selv-Fornægtelse, de ►viiste, ved saa ganske at overlade os det ny 📌Europas Historiske og Poetiske Dronning, med hele den verdenshistoriske Navnkundighed, vi Danske, som hendes vel svage men trofaste Riddere, vare sikkre nok paa at vinde, men vilde af naturlig Beskedenhed gierne deelt med vore höibaarne og glimrende Frænder paa 📌Anguls-Öen, der unægtelig havde nærmest Krav paa Æren. Da nu dette, ved mit andet, heel uventede Besög, begyndte at virke, opfordrede man mig halv 11i Spög og halv i gnaven Alvor, til at bringe den Skiönhed for Dagens Lys, jeg aldrig kunde blive træt af at berömme, og forsikkrede, at mine Bestræbelser for Oplysning af den dunkle Sag ikke skulde fattes Understöttelse, og da nu selv Boghandlerne Black and Young tilböd deres Tjeneste, kunde jeg umuelig vægre mig ved at giöre et Skridt, der godt kunde synes mislykket og dog tjene til Sagens Fremme. Saaledes udkom min ►Udsigt til et Angel-Sachsisk Bibliothek, hvis Udgivelse af mig vel grændsede til Umuelighederne, men som jeg vidste, behøvede kun at giöre lidt Opsigt, for at finde Udgivere i 📌England selv. Langtfra derfor i ►Udsigten at skaane den Engelske Ömfindtlighed, stræbde jeg netop med Flid at saare den saa dybt som mueligt, og sagde, blandt Andet, reent ud, “Dersom jeg var en Engelsk, istedenfor en Dansk, Digter og Historiker, da vilde jeg tiltale mit Fædreneland med den “udödelige Sangers” Ord:
✂
Dorskere er du end Urten, som raadner
Paa ►Fedme-Jords-Bredden af ►Lethe i Mag,
Vil du dig ei röre endnu;
✂ men skiöndt jeg nu er langtfra at kunne udtrykke mig paa Engelsk med saadan Fynd, skulde jeg dog ikke beklage, at man vragede min Tjeneste, naar det kun maatte vise sig, at det ikke var Sagen, men kun mig man betragtede med Ligegyldighed.”
✂ Det tegnede nu vel et Öieblik til, at Subskriptionen vilde blive tilstrækkelig, og jeg altsaa nödes til enten med Skam at trække mig tilbage eller pröve paa den Urimelighed at forblive i 📌Danmark og staae i Spidsen for et saadant Værk i 📌England, og jeg havde endnu Nok af min poetiske ►Forvovenhed til uden Betænkning at vælge det Sidste; men da jeg, for at lægge Haand derpaa, kom tredie Gang til 📌England, havde min ►Udsigt gjort sin naturlige Virkning, saa man ►aabenbar betragtede og behandlede mig som en Dansk Viking, der, efter mine kiære Forfædres Exempel, vilde berige baade mig selv og 📌Danmark med 📌Englands Skatte, og Boghandleren var nær ved reent ud at sige, han ikke turde befatte sig mere med mig, for ikke at stemples ►til en Landsforræder.
✂ Man ►misforstaae mig imidlertid ikke, som om jeg vilde beklage mig over mit forulykkede ►Tog 1831, thi jeg regner de Sommer-Maaneder, jeg da tilbragde i 📌London og 📌Cambridge, til de behageligste saavelsom de lærerigste i mit Liv, og personlig mödte jeg al den Agtelse og Forekommenhed, jeg kunde önske, men Sagen, Udgivelsen af de vigtige og dyrebare ►Levninger af den förste nyeuropæiske Literatur, det var nu blevet en 12Æres-Sag for 📌England, man umuelig af Föielighed mod en Fremmed kunde opgive. Da nu dette netop var, hvad jeg fra Begyndelsen havde önsket, blev jeg ikke vanskelig at tröste, (skiöndt det var lidt nærgaaende af en vis Mand at fortælle, at Udgivelsen af et ►Angelsachsisk Bibliothek var hans dybe Idee, som jeg tilfældigviis havde opsnappet og vilde nu ödelægge ►ham ved at udföre) og jeg har derfor siddet meget taalmodig og seet paa, hvordan man udgiver den ene Deel efter den anden af Værket, jeg bebudede. Saaledes blev 👤Cædmons ►Paraphras udgivet af 👤Thorpe 1832 og ►Bjovulf af 👤Kemble 1835, medens 👤Layamons ►Rimkrönike længe har været under Trykken og er maaskee i dette Öieblik udkommet fra min höistærede Ven Sir 👤Frederik Madden's Haand, ja selv ►Exeter-Bogen, som jeg havde nogen Grund til at betragte som et ►Æres-Punkt, truer 👤Thorpe med at bringe for Lyset, uden at jeg tör beklage mig enten derover, eller selv over den Modgang, at de Engelske ►Angelsachsere knap synes at vide, jeg er til, eller engang at vide, hvor de Rettelser til 👤Thorkelins Text af ►Bjovulf, som ►staae bag ved min ►danske Oversættelse, er kommet fra.
✂ Saaledes tör jeg da tröste mig med, at min tilsyneladende ►Utroskab mod den Angelsachsiske Literatur reiste sig netop af en Kiærlighed til den, saa uegennyttig som man i vore Dage kan vente, men skjult Kiærlighed bliver sjelden skattet, og derfor agter jeg nu ved et offenligt Sölv-Bryllup at vise dens Virkelighed. Dermed troer jeg nu ogsaa ►Ælve-Dronningen ►skeer en lille Tjeneste, da hendes Engelske Riddere har en vis stödende ►Buthed i deres Væsen, saa det synes, som det langt mindre er Dronningens Skiönhed, de brænde og hendes Ære de fægte for, end Udvidelsen af det 📌hellige Romerske Rige under Keiser ►Lexicographus, ►semper Augustus, og Keiserinde Grammatica, ►semper livida, de har for Öie, Noget, der ligesaalidt kan tækkes Dronningen, som hendes oprigtige Elsker. Jeg skulde derfor önske i en Dansk Udgave af “►Bjovulf,” at give mine Engelske Medbeilere et godt Exempel, og da alle Engelske Böger desuden har den Naturfeil at ►falde Smaafolk meget for dyre *👤Kembles ►“Bjowulf” uden Oversættelse og Glossar koster saaledes syv ►Rd., og med dem fjorten., tör jeg troe, det i alle Maader var en Kiærligheds-Gierning, og Texten, som jeg paa det Nöieste har sammenlignet med den eneste Haandskrift i det 📌Brittiske Museum, ligger nu ogsaa færdig til Udgivelse, men Bekostningen gaaer over mine Kræfter, saa jeg for det Förste maa nöies med at vise Villien med nærværende lille Pröve af den endnu utrykte ►Exeter-Bog.
✂ 13At denne Bog er en ►Æres-Punkt for mig, anmærkede jeg nys, og hvordan den er blevet det, skal jeg strax tage mig den Frihed at fortælle, naar jeg faaer erindret, at ►“Bjovulf” er meer, er en ►Æres-Punkt for 📌Danmark, ei blot fordi dette gammelnordiske Heltedigt for en stor Deel handler om 📌Danmark og kom först her for Dagens Lys, men især fordi ►den Danske Udgave giör os daglig mere Skam, ►uden at man vil erkiende ►min Fordanskning og medfölgende Rettelser for klækkelig Bod, saa det var meget önskeligt, jeg blev istand til at besörge en ►Dansk Udgave af Texten, som jeg med hele mit ►Autorskab tör indestaae for, skulde paa denne Punkt redde 📌Danmarks Ære.
✂ Nu angaaende ►Exeter-Bogen, da er det en lille Foliant paa 130 Pergaments-Blade, ypperlig skrevet med store Bogstaver i det 10de eller 11te Aarhundrede, men paa sine Steder fordærvet af Fugtighed, udentvivl endeel ►forkvaklet ved sidste Indbinding og i det Hele indtil for nylig betragtet og behandlet med den ►mærkværdigste Skiödeslöshed.
✂ Denne Samling af Angel-Sachsiske Smaadigte, den Eneste i sit Slags, som man allerede sporer i ►Kataloget over Exeter-Capitlets Böger i det 11te Aarhundrede, laae nemlig endnu, da jeg kom til 📌Exeter 1830, henslængt i en Krog af Archivet, og indtil 1826, da Præsten 👤Daniel Conybeare udgav sin Broders magre Excerpter af den*►Illustrations of Anglo-Saxon Poetry. London. 1826., kiendte Bogormene den kun af de nögne, tildeels ►tomme Titler i 👤Wanleys ►Catalog. Da jeg ved mit förste Besög i 📌England forespurgde i det 📌Brittiske Museum, om man dog ikke der havde eller vilde skaffe sig en Afskrift af denne ligesaa ubekiendte som ►mærkværdige Bog, ►smilde man fornemt ad denne min Omhyggelighed, men da jeg næste Aar kom igien og sagde, jeg agtede mig til 📌Exeter, for med egne Öine at see hvad det var, man betragtede saa haanlig, da vaagnede man med Eet, og skrev uopholdelig til ►📌Kapitlet i 📌Exeter, om at laane 📌Museet den Skat til Afskrivning. Da jeg desuagtet gjorde Pillegrims-Reisen, var jeg nær blevet betroet til at bringe ►Liggendefæet til 📌London, men det fandt man dog for voveligt, og der saae jeg da först ►Exeter-Bogen under fuld Afskrivning ved mit tredie Besög.
✂ Jeg vil ikke her besvære Læseren med en Indholds-Liste, som de Faa, der önske den, kan læse fuldstændig hos ►Conybeare, men kun bemærke, at af dens fuldstændige Dele udmærker sig især det Sidestykke til de ►Eddiske Digte, som under Navn af “►The Traveller” er aftrykt hos ►Conybeare og ►Kemble, og ►“Fuglen Fenix,” som findes i ►Bogen fra ►56a til 65b, og træder her förste Gang ►for Lyset. At den Text, jeg her leverer efter 14min egen Afskrift, kan modtage enkelte Berigtigelser, hvor man har Grundskriftet ved Haanden, tör jeg vel ikke tvivle paa, men da min Afskrift baade er taget og sammenlignet med Flid, og har for mig kun meget faa dunkle Steder, hvor Alt ►hentyder paa tabte Linier, tör jeg i det Hele indestaae for dens Rigtighed, og haaber at have ►afdeelt Linierne med lidt bedre ►Takt end de Engelske ►Angelsachser endnu har erhvervet sig, skiöndt de, ved Hjelp især af 👤Rasks Oplysninger, unægtelig har gjort Kæmpeskridt siden Begyndelsen af dette Aarhundrede, da man i 📌England endnu ei havde mindste Begreb om ►Rim-Stavene i de Angel-Sachsiske Vers.
✂ At jeg for Resten har hele ►Exeter-Bogen og en god Deel mere Angelsachsisk afskrevet, for i Nödsfald at kunne med en Haandsrækning fremme Udgivelsen, og have en velgrundet Mening om, hvordan Engellænderne besörge den, det skylder jeg endnu 👤Frederik den Sjettes höilovlige Ihukommelse og mine Landsmænd at anmærke, og henlever deres ærbödigste Tjener
✂ Helligaften för Kronings-Dagen.
✂ N. F. S. Grundtvig.