✂ Mel. Vi Sømænd gjør ei mange Ord.
✂
390
(PS)
Fra 📌Himmelbjerg til 📌Øresund,
Paa Heden, som i Vangen,
Dig fulgde Roes af ►Hjertens-Grund,
Dig mødte Folke-Sangen;
De følge Dig til 📌Sorgenfri,
Kong 👤Christian velkommen!
De møde selv paa ►Tornesti
Dig blidt som ►Rosens-Blommen!
✂
391
(PS)
Saavidt som Danske Plove gaae,
Og Danske Fugle sjunge,
Ja, som paa Land og Bølgen blaa
Sig rører 📌Danmarks Tunge,
Sig fryder mangt et stille Sind
Ved Guds og Kongens Naade,
Og nynner, trods alt Hjernespind:
►Gud lade Kongen raade!
✂
3Vi Herrer havde før i Dag,
Desværre, alt for mange,
Kun Een sig tog af Bondens Sag,
Blev ei for Skvalder bange;
Det var den Herre, i hvis Spor,
Kong 👤Christjan! Du vil træde,
Var ei der Kraft i Kongens Ord,
Kun fattig blev vor Glæde.
✂
Thi bære Blus paa ►Adelvei
Vi høit for Landets Fader,
Og bede! Konge! regn det ei,
Om Drenge peeb paa Gader!
Fra Arilds-Tid var Dansken tro,
Og skjønned paa det Milde,
Har Nogen Lyst til Lands-Uro,
Da gid det ►gaae dem ilde!
✂
Men gid det ►gaae vor Konge vel!
Hans Dronning ei desmindre!
Paa Himmel da i Gry og Kveld
Skal 📌Danmarks Stjerne tindre:
Hvor Kongens Magt er Folkets Daad,
De har hinanden kiære,
Hvor Folkets Røst er Kongens Raad,
Hans Roes er Folkets Ære!
✂
4
392
(PS)
Velkommen da, o Konge mild,
Til 📌Sællands Bøge-Skove!
I Aften ►tør end findes Ild
Til Blus paa Mark og Vove;
Fra gammel Tid bar 📌Sælland Priis,
Som 📌Danmarks Konge-Sæde,
►Det vorde ►end paa gammel Viis
Vor Konges Lyst og Glæde!