Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Kong Christian den Ottendes Fødselsdag den 18de September 1840 i Danske Samfund

I sangen om kongen og Himmelbjerget er det ikke 👤Blicher, men Holger Danske, der har taget kampen op med 👤Peder Nielsen for at sikre danskerne adgang til stedet. Grundtvig lader samtidig guden Heimdal bo på Himmelbjerget (det er også der, hvor Heimdal holder til i den nordiske mytologi). Kampen er løftet fra et enkelt individ til en nationssamlende figur, og man forstår, at det er et sted af særlig betydning for danskerne og den danske ånd. 👤Christian 8. har øje for vigtigheden af Himmelbjerget og løser konflikten til glæde for begge parter, så der atter kan være fred mellem bonden og Holger Danske. Således kan Heimdal, takket være kongen, virke som Danmarks beskytter fra Himmelbjerget.