Grundtvig, N. F. S. 18de September 1840

18de September 1840.

1

Førstegang med 📌Danmarks Krone
👤Christjan-Fredrik fylder Aar,
Krandset dog paa 📌Danmarks Throne
Gjennem Secler Navnet staaer,
Himlens Gunst det helst vil skylde
Tvilling-Glands i Tidens Fylde.

2

Ei lyksalig er at nævne
Faderen til 👤Adelsteen,
Imod Ham, som paa det Jævne
Borgen fik til Bautasteen:
Fyrsters Rod af alle Grader,
Femten Danske Kongers Fader!

3

Ja, lyksalig hedd med Rette
📌Oldenborgs 👤Theodorik,
Selv da 👤Frederik den Sjette
Sønneløs til Hvile gik;
Thi i 👤Christjan-Fredriks Dage
Lykken leder om sin Mage.

4

Ja, vor ædle Konge-Stamme!
Lysegrøn i Høst og Vaar,
Fyld i Dagene de samme
Dine fire Hundred-Aar,
Skjoldunglignet kun i 📌Norden,
Mageløs paa hele Jorden!

5

👤Christjan-Fredrik! tvillingkronet,
Fyld den Lykkeliges Aar!
Sid, af Fuglesang omtonet,
Rank og fro med hvide Haar!
Alder høi paa Herre-Sæde
Fyld med Daad til 📌Danmarks Glæde!

6

Kronen, som Din Isse pryder,
Dansk Arbeide, frank og fri,
Bær, skiøndt Avind det fortryder,
Hendes Dværge stolt forbi!
Hugg i Steen fordærver Staalet,
Taushed dæmper Dværgemaalet.

7

Aand og Ord, de er fribaarne,
Som den store Konges Børn,
Svinge let sig over Taarne,
Som den bedste Konge-Ørn;
Lad dem færdes frit i Vangen!
Kongelig er Folke-Sangen.

8

Ja, naar fri som Tanke-Gangen
Er i 📌Danmark Ord og Aand,
Da omslynger Folke-Sangen
Scepteret i Kongens Haand,
Og før Vold det skal udvriste,
Før skal 📌Danmarks Hjerte briste.

9

📌Danmarks Stjerne saae jeg tindre
Gjennem mange Skjalde-Aar,
Skyer graae kan ei forhindre,
Det jo times hvad den spaaer!
Folke-Raad er Kongens Tykke,
Kongens Magt er Folkets Lykke!

10

1Med Kjærminde-Krands omvundne,
Drot og Folk i 📌Danevang,
Lige frie og lige bundne,
Skal forklare Livets Gang:
Troe til Døden med hverandre
De som Sjæl og Legem vandre.

11

Smaae Uheld og Anstøds-Stene,
Frihed og Oplysning stor,
Indføds-Ret for Dansk alene,
Gjæste-Ret for Alt paa Jord,
Himlens Gunst og Jordens Grøde,
Støvets Kaar skal her forsøde.

12

👤Christjan-Fredrik! Thronens Smykke!
Aabenbar i Gry og Kveld
📌Danmarks store Konge-Lykke,
Glædelige Dronning-Held!
Skjalde-Øiet sig tør nævne
Stjerne-Kiger paa det Jævne.

N. F. S. Grundtvig.