Grundtvig, N. F. S. Til Gotfred af Ghemens Skaal den 24de Juni 1840

Anledning

Den 24. juni 1840 blev 400-året for bogtrykkerkunstens opfindelse markeret. I København blev jubilæet fejret ved en højtidelighed på Universitetet og en festmiddag på Skydebanen. Sammen med Københavns bogtrykkere, typografer og tidens meningsdannere var Grundtvig inviteret til middagen, hvor der blev afholdt en lang række taler, bl.a. for 👤Gutenberg, for de danske trykkere og for sætterne. 👤Orla Lehmann og 👤C.N. David holdt begge taler for trykkefriheden (jf. Fædrelandet 1840, sp. 1578 f.; Horstbøll 1999, s. 134). Grundtvig bidrog med en skåltale og sang, som hædrede bogtrykkeren 👤Gotfred af Ghemen.