Mel. ►Vi Sömænd giör ei mange Ord.
✂
292
(PS)
Fra ►Ghemen kom en Hædersmand,
Han havde Nyt at bringe,
Den Tidende i 📌Daneland
Flöi rundt paa Rygtets Vinge,
At kommet var nu ogsaa hid
En Mester af de ►Sære,
Som trykde Sort paa Hvidt med ►Flid
Saa tit det skulde være.
✂
Han holdt nu Raad i 📌Kiøbenhavn
Med alle dem, han kiendte,
Hvad allerförst til fælles Gavn
Med ►Flid han skulde ►prænte:
En raadte halvveis til Latin,
En Anden heelt og ganske,
En tænkte paa lidt Nyt fra 📌Rhin,
Men Ingen paa det Danske.
✂
3
293
(PS)
Mens ivrig ►saa de ►skifted Ord,
Og det for Ören döve,
Tilbyes kom 👤Broder Niels fra 📌Soer,
Sin Lykke der at pröve;
Lidt hovedkulds han traadte ind
Til ►Prænteren nykommen,
Og trak et ►röget ►Kalveskind
►Beskrevet op af Lommen.
✂
Der rimet var om Hedenold,
Saa godt, man kunde samle,
Om Kongerne fra ►Dan og ►Skiold
Til 👤Christian den Gamle,
Det var saa jævnt, det gik saa glat,
At alle ægte Danske,
Som saae den Bog og fik den fat,
Fik Lyst deri at granske.
✂
►Rim-Krøniken ►og Prisen vandt
Fra lærde Mænd og Klerke,
At ►af den vilde gaae galant,
Det kunde 👤Gotfred mærke;
Af ►Prænte-Konsten i vort Land
Det blev den förste Gröde,
Og atter ved en Hædersmand
Den nys stod op af Döde.
✂
4Thi vil det findes ret tilpas,
Saavidt som jeg har ►mærket,
At tömme her et Minde-Glas
For Mesteren og Værket;
Ei drikkes kan en bedre Skaal
Af Folk i Fædrelandet,
End den, hvori vort Modersmaal
Sin ►Södme-Kalk har blandet.
✂
294
(PS)
Gid længe blomstre maa i Vang
Den ►Konst med Frugter slige,
Og prises höit med Skialdesang
I hele 📌Danmarks Rige!
Da strömmer ud fra Mund og Pen
Vort Modersmaal det Söde,
Og giennem Öret ind igien
Til Frugtbarhed og Gröde.
✂ N. F. S. Grundtvig.