↩ Og i Midten af de lykkelige Forvarsler, der bestyrke mit Haab om 📌Danmarks Lykke og lade mig betragte alt 363hvad man kalder mørke Udsigter som lette Drivskyer, der kun et Øieblik fordunkle Solen, i Midten staaer som det deiligste ►Maitræ med Dannebrog i Toppen, ►det danske Folkeraad fra 28de Mai 1831, thi dets Oprettelse i stille og rolige Dage, af det bedste Hjerte, der kan slaae under Kongeligt Purpur, det er ikke blot det skiønneste Mindesmærke om Kong 👤Frederik den Sjettes Livsalighed, men spaaer os under Kong 👤Christian den Ottende en ligesaa ►læmpelig som lykkelig Løsning af alle de Baand og Knuder, som endnu besvære og forknytte Folkelivet hos os som i alle Christenhedens Riger og Lande, uden at dog nogen menneskelig Magt eller Viisdom med Eet kan gjøre Alting godt. Ja, ligesaa uforbeholden som jeg anpriser ►Enevolds-Magten, hvor den ikke er taget med Vold, men, som her, skjænket og givet Kongen af Folket til landsfaderlig Brug, ligesaa uforbeholden anpriser jeg den fri Folke-Stemme om alle Rigets Anliggender, hvor den, som hos os, ikke er Kongen ►aftruet eller aftvunget, men af ham selv fremkaldt til gavnlig og ædel Brug. Og naar jeg roser Kong 👤Frederik den Sjette i hans Grav, som paa hans Throne, for Oprettelsen af ►Folkeraadet, dette herlige, i vore Dage uundværlige Middel til at oplyse Regjeringen om Folkets Ønsker og Landets Tarv, til stedse fastere at sammenknytte Kongen og Folket og til at oplive den ►Almeenaand, der maa besjæle baade Høie og Lave, naar det almindelige Bedste skal rammes, da roser jeg Ham ikke nær saameget for hvad Han lovede, som for hvad Han holdt.