↩ For Grundtvig er stænderforsamlingerne således nærmest et columbusæg, for hvis kongen lytter, og folket beholder “sin naturlige Mildhed, Beskedenhed og Føielighed” (sp. 4), kan kongen, der nu hedder 👤Christian 8., bruge sin enevældige magt, ikke “imod men efter Folkets Hjerte” (sp. 4). Grundtvig får indirekte pointeret, at kongen heller ikke misbruger sin magt, men er “som en Fader”, ikke “en Fangevogter” (sp. 5). Således får Grundtvig tilkendegivet, at Danmark præcis med den nuværende styreform har de bedste fremtidsudsigter (sp. 5).