✂
262
(PS6)
Kongen ►ad 📌Danmark fra ⓘ
Hedenold
Er ►Oden paa ►Lydskjalvs Throne,
Fader til ►Balder, til ►Thor og ►Skjold,
Til Stammen med ►Mailøvs-Krone;
Fosterfader til hver en Fugl,
Som under Løv-Kronen leger Skjul,
Sjunger med Lyst i Lunden.
✂
11Sagnet om ham gik fra Mund til Mund,
Paa Bølge, i Bjerg og Dale;
Toldfrit det gaaer giennem 📌Øresund,
►Umeldt giennem Kongesale,
Træder dristig i Gude-Spor,
Saalænge imellem ►Tyr og ►Thor
►Oden staaer ►midt i Ugen!
✂
348
(US8)
►Oden pandsatte i Morgengry
Et Øie ved ►Mimers Kilde,
Vide i Verden gaaer deraf Ry,
Han stædte det ikke ilde;
►Saga skiænker for ham i Kveld
Et Bæger af ►Mindets klare Væld,
Tidernes Tegn han tyder!
✂
Kongen ►ad 📌Danmark fra første Haand,
Som bæres paa Folke-Skulder,
Det er den Nordiske ►Kæmpeaand,
For Slaget er ►Odens Bulder;
►Fredegod dog af Hiertens Grund,
Han bruger kun selv paa ►Jetter Mund,
Taler saa ►Thor tilrette!
✂
263
(PS6)
Konger ►ad 📌Danmark paa anden Haand,
De blive vel ei saa gamle,
Alle, som herske i 📌Nordens Aand,
Sig lade i ►Skjold dog samle,
►Skjoldung-Ætten med Isse graa,
Omringet af ►Løver himmelblaa,
Passer den Danske Krone!
✂
12Christjan og Frederik skifteviis
►Skjoldunger vi kaldte længe,
Halvt var de Navne om Daad og ►Priis,
Til Heelhed nu ►hardt vi trænge;
Derfor yppes en anden Skik,
Vor Konge er 👤Christjan-Frederik,
Smelte vil Dansken Sammen!
✂
👤Christian-Fredrik paa ►Odens-Øe,
Med Øie for ►Mimers Kilde,
Kiøbde sig Retten til ►Mindesø,
At drikke saa dybt Han vilde;
►Vist ►sig drikker den Herre bold
I Fostbroderlag med gamle ►Skjold,
Blod ►saa med ►Oden blander!
✂
349
(US8)
Kiendes da skal det i 📌Danevang,
At ►Sagas det gyldne Bæger,
Tømt under Skjaldes Harpeklang,
Oplyser og vederkvæger;
►Braga-Bæger er Skaalens Navn,
Den tømmes paa gamle 📌Danmarks Gavn,
►Fredegods Æt til Ære!
✂
📌Dannemarks Dronning fra Arildstid
Er ►Frigga i ►Fensals-Borgen,
264
(PS6)
Ikke hun kunde med alt sit Vid
Unddrage sig ►Børne-Sorgen,
►Balders-Baalet begræder hun,
Men siger dog blidt med Smiil om Mund:
Sorgen er snart forvundet.
✂
13►Hermod den Bolde, hvis Navn ei døer,
For hende selv ►Helhjem giæsted,
Bragde tilbage et yndigt Slør,
Til ►Dronninge-Sæt det fæsted;
Derigiennem sees Taaren ei,
Men Sorgen er skjult, som Tornevei
Strøet med ►Rosensblommer!
✂
📌Dannemarks Dronning fra første Færd,
Som lever i Folkets Hjerte,
Hun er vel immer os lige nær,
Men eens er ei Fryd og Smerte;
Kun i Vaarens den grønne Sal
Os fryder med ►Slag vor Nattergal,
Dronningens Sangerinde!
✂
📌Dannemarks Dronning i Sagastil,
Hun skifter tit meer end Navnet,
Aldrig man dog har et 👤Dagmars-Smil
Ret længe i 📌Danmark savnet;
►Lilje-Korset paa ►Rosen-Grund,
Med Dronninge-Smil om ►Disamund,
Dobbelt nu sees i Lunden?
✂
350
(US8)
Længe dermed har Kong 👤Fredriks Viv
Os mindet om ►Friggas Mine;
265
(PS6)
Længe, vi haabe, skal ►Friggas Liv
►Forklares i 👤Caroline,
Nattergale i Lunden ►slaae
Om hvad mellem ►Løver himmelblaa
Giælde de gyldne Hjerter!
✂
14►Hermod den Store, som aldrig døer,
For Hende ►og ►Helhjem giæsted,
Bragde tilbage et Regnbuslør,
Og svævende det befæsted;
Derigiennem sees Taaren ei,
Men Sorgen er skjult, som Tornevei,
Strøet med ►Rosensblommer!
✂
Hil Eder da med de sjeldne Kaar,
Kong 👤Christjan og 👤Caroline!
Krones I skal i et ►Gyldenaar,
Da Disse giør Pagt med Hine:
Disse Dage med Hedenold,
Kong 👤Christians Æt med gamle ►Skjold,
►Løver med gyldne Hjerter!
✂
Skolen for Livet oplukkes nu,
Med Munden paa Modersmaalet,
Levende kommes da Alt ihu,
Som haver paa Jorden straalet;
Konge-Pennen med Folke-Mund
Da slutter en Pagt af Hjertens Grund,
📌Dannemarks Stjerne tindrer!
✂
266
(PS6)
Blomstre da skal som en ►Abildgaard
Kong ►Odens det gamle Vænge,
Blomsterne læge ►fuldmangt et Saar,
Og Frugterne vare længe!
►Yduns-Æbler i Haven groe,
Der trædes i Dands paa ►Gyngebro,
Gyldne er Gude-Baner!
✂
15
351
(US8)
►Alferne dandse med Piger smaa
I deiligste Vang og Vænge,
Kongen og Dronningen see derpaa,
For Magen der saaes ei længe;
►Jetter giøre vel ►og et Hop,
Men ►Thor med sin Hammer ►vinker op
►Spurve i Trane-Dandsen!
✂
Billedlig ►saa i det gamle Nord
Sig speiler med Lyst det Unge,
Billedligt er ►og alt Stort paa Jord,
Som Ordet paa Skjaldens Tunge!
Billed-Sproget er dobbelt sandt,
Og tænker end ►Thrym, det er kun Tant,
►Thor siger: løft kun Sløret!
✂
►Asamaal, det er den gyldne Bro,
Som ►Spiller i Regnbu-Farver,
Kun hvem der deler den gamle Tro,
Er Ætten, som Glandsen arver;
Skjalde-Troen paa ►Gudhjem grøn
Gav Søstrene ni den bolde Søn:
►Heimdal paa ►Himmelbjerget!
✂
Han er en Kæmpe af ►Vane-Æt,
Opfostret ved ►Mimers Kilde,
►Broen han vogter og bli'r ei træt,
Ham kysse hans Mødre milde;
267
(PS6)
►Gjaller-Hornet er i hans Haand,
Han ►leger derpaa med Liv og Aand,
►Dandser, I ►Rosens-Blommer!
✂ N. F. S. Grundtvig.