Danske Samfund
✂ Foreningen Danske Samfund var blevet dannet tidligere på året og officielt stiftet den 14. maj 1839. Blandt grundlæggerne var bl.a. Grundtvig, 👤Frederik Hammerich, 👤Orla Lehmann, 👤P.C. Kierkegaard og den daværende student 👤Frederik Barfod. Foreningens formål var at holde oplysende foredrag og fremme danskheden. Ideen til at oprette foreningen var opstået, efter at Grundtvig i halvtredsåret for stavnsbåndets løsning i 1838 fra juni til november havde holdt offentlige — og meget velbesøgte — forelæsninger på Borchs Kollegium i København (►Lundgreen-Nielsen 1994, s. 101). I forlængelse heraf var han fortsat med private foredrag for prinsesse (senere dronning) 👤Caroline Amalie, hendes hofdamer og enkelte andre kvinder fra marts til maj 1839 (Bibliografien 2, s. 137).
✂ Inspireret af foredragene på Borchs Kollegium havde blandt andre 👤Barfod i april 1839 opfordret Grundtvig til at være med til at danne den forening, der trods andre navneforslag fra Grundtvigs side fik navnet Danske Samfund. Der var møde i foreningen hver tirsdag aften, og i det første år, som Grundtvig betragtede som et prøveår, holdt han de fleste foredrag (►Bibliografien 2, s. 137). I modsætning til, hvad der dengang almindeligvis var skik ved afholdelse af foredrag, var det meningen, at foredragsholderen i Danske Samfund skulle gå i dialog med tilhørerne og svare på deres spørgsmål.
✂ For Grundtvig var foreningen først og fremmest national og folkelig, ikke politisk (►Johansen 1955, s. 92). Alligevel havde kongen som regel blandt tilhørerne anbragt politiagenter eller spioner, som på højeste sted skulle rapportere om sindelagstilkendegivelser. For yderligere oplysninger om foreningen, se ►Lundgreen-Nielsen 1994 og indledningen til Grundtvigs artikel “Det Danske Samfund” her.