↩
Sønner kiære! hidtil værnet
Har jeg om Naturens Ret,
Fristelsen fra eder fjernet,
Haaber, I er af min Æt,
Af den gamle ►Kæmpe-Stamme,
140
(VU)
Som hos mig end overvandt
►Konsten sort med Runer ►ramme,
Som Naturen lænkebandt!
Er I det, I selv herefter,
Da I selv maae ►raade med,
►Værge vil med ►Kæmpe-Kræfter
Eders Liv, trods Skik og ►Sædd,
Spørge ei om gammel Vane,
Titel, Rang og Levebrød,
Men kun om en Løbebane
Som for jer Naturen ►brød,
Kun om Planer lyse, ►bolde
Lagt for Tid og Evighed,
Og om Rum til at udfolde
Ædel, gavnlig Virksomhed!
►Vider da, at Livet truer
Alt hvad læres med Ulyst,
Al den Kløgt ei Barnet huer
Som os leger dybt i Bryst,
Og at Unatur har blandet
Til os en ►forgiftig Skaal,
Naar os smager ►flaut og vandet
►Fædres Aand og Moders Maal!
Folket er endnu forblindet
Kiender ei sin egen ►Tarv
Har ►bortsovet Oldtids-Mindet
253
(PS)
Skatter ei sin rige Arv;
Blændværks-Timen er dog omme
Folk i 📌Nord maae vaagne brat
Lystes ved at ihukomme
Dagen før den lange Nat,
Savne hvad det dunkelt mindes
Modersmaalets Bølgeklang
Alvor, som med ►Skemt forbindes,
Ordsprogs-Leg og Havfru-Sang.
Lad min Æt, saa kort og længe
Som den færdes skal paa Jord,
Fattig kun paa Gods og Penge,
141
(VU)
Findes rig paa Aand og Ord:
4r►Fædres Aand med Billed-Sproget
Og vor Moders klare Røst
►Kæmpehad til ►Romer-Aaget
►Kæmpemod i Kvindebryst
►Storværks-Smagen ►Kiæde-Synet,
Barne-Tro i ►Klippe-Barm,
Lynilds-Glimt fra Øienbrynet,
Men i Krogen Taare varm,
Hvad jeg ønsked selv at eie,
Hvad jeg kæmped for med Flid,
Ledte ►om paa gamle Veie
I en ny forvirret Tid,
Hvad jeg fandt i Hjertegrunden
Lysten, Roden, Kilden til,
Hvad jeg fandt i ►Folkemunden
Udtryk for med Liv og Ild,
Hvad jeg fandt i gamle Skrifter
Mindet om og Tegnet paa
Og hvoraf jeg ny Bedrifter
Spirende i Haabet saae