↩ “Til mine to Sønner” kan karakteriseres som et personligt rimbrev. Det er en henvendelse fra Grundtvig til sønnerne med en direkte og højtidelig tiltale af dem i første linje. Rimbrevet forener den personlige henvendelse med et bredt spektrum af temaer. Det er associativt i stilen, hvilket er kendetegnende for genren, og det er holdt i en didaktisk, faderligt formanende tone, som kan minde om tilsvarende rimbreve fra barokkens tid, fx 👤Jørgen Sorterups “Dydens Enge og Lastens brede Vej” (om Grundtvigs rimbreve og rimbrevet som genre, se ►Albeck 1971 og ►Sunesen 2014; om barokkens moralske læredigte, se ►Thomsen 1971, s. 165-171). Rimbrevet “Til mine to Sønner” består af 332 verslinjer. Der er tale om stikisk, dvs. fortløbende, ikke strofeopdelt, digtning med et firefods trokæisk versemål. Der er krydsrim hele vejen gennem rimbrevet (abab: a ♀, b ♂). I manuskriptet er teksten inddelt i seks afsnit af varierende længde, men det er også muligt at læse teksten som et digt på 83 strofer à 4 verslinjer (►Dam 1992, s. 66).