Anledning
✂ Den 1. april 1340 dræbte 👤Niels Ebbesen grev 👤Gerhard 3., som var den tyske panthaver over Jylland i den kongeløse tid (1332-1340). Ifølge traditionen var mordet, der fandt sted i Randers, medvirkende til, at Danmark igen blev samlet til et kongedømme under 👤Valdemar 4. Atterdag.
✂ 500-årsjubilæet for 👤Niels Ebbesens bedrift nærmede sig i 1839. I Randers ønskede man at oprette et mindesmærke for nationalhelten, men dette forslag blev mødt af protester fra holstenerne, som havde en anden opfattelse af begivenhederne og derfor ville have et monument for 👤Gerhard 3. opført i Rendsborg. Dette blev diskuteret i aviser og andre udgivelser i 1838-1839, hvor man også drøftede, om 👤Ebbesens gerning var moralsk ansvarlig, og om handlingen skete for fædrelandet eller ej (se bl.a. ►Velschow 1839; ►Galster 1956, s. 154-166; ►Adriansen 2003, bind 2, s. 485).
* Ideen om en mindestøtte var allerede blevet introduceret i 1732 af 👤Ludvig Holberg, som i ►Dannemarks Riges Historie undrede sig over, hvorfor der ikke fandtes et mindesmærke for 👤Ebbesen, for ingen god Patriot bør nægte 👤Niels Ebbesøn den Ære, som ham tilkommer [...] Gierningen var sandeligen saa stor og heroisk, at faa udi Historien kand lignes dermed. Og, naar man betragter den særdeeles gode Virkning, som den havde, maa man forundre sig over, at intet Monument eller Ære-Støtte blev oprættet til denne Mands Ihukommelse (►Holberg 1732, bind 1, s. 428).✂ Grundtvig og medlemmerne af foredragsforeningen Danske Samfund i København var også optagede af det kommende jubilæumsår, og ved foreningens møder den 9. juli samt 20. og 27. august 1839 havde Grundtvig talt om 👤Niels Ebbesen (se Grundtvig-arkivet, fasc. 364.II.6, 364.II.9 og 364.II.10). Grundtvig var ikke fortaler for et monument og ønskede hellere en folkefest, men på grund af holstenernes modstand mod projektet anså han det alligevel som en pligt at opføre et mindesmærke for 👤Niels Ebbesen (se det utrykte manuskript i Grundtvig-arkivet, fasc. 364.II.10; ►Lundgreen-Nielsen 1992, s. 75).
✂ I Danske Samfund havde man overvejet, hvordan 👤Niels Ebbesen-jubilæet kunne markeres. Ved mødet den 27. august foreslog Grundtvig, at foreningen kunne få trykt nye viser til minde om 👤Ebbesen, da den gamle folkevise om helten (►DgF 156) både var for lang og manglede en melodi (se Grundtvig-arkivet, fasc. 364.II.10; ►Johansen 1948-1954, bind 2, s. 151). Disse viser skulle trykkes hver for sig og uden angivelse af forfatter. Grundtvig foreslog desuden, at udgivelsen kunne begynde med hans egen nyskrevne vise, som han havde læst højt ved mødet den 20. august.
✂ Visen udkom første gang med titlen “Niels Ebbesen” i avisen Dannevirke den 4. september 1839, men blev efterfølgende udgivet som enkelttryk med titlen ►En ganske ny Vise om den mandhaftige Jydske Ridder, Herr Niels Ebbesen til Nørreriis, som Aar 1340 slog i Randers den kullede Grev Geert fra Rendsborg, for at udfrie Dannemark af Tydskernes Vold, som dengang reves om Riget. På titelbladet er Danske Samfund angivet som udgiver, og Grundtvigs signatur er som ønsket udeladt. Enkelttrykket blev sandsynligvis sendt til komiteen i Randers, som arbejdede for opførelsen af monumentet for 👤Niels Ebbesen (udateret foredrag i Danske Samfund, jf. ►Registranten, fasc. 364.II.12).
* 👤Steen Steensen Blicher havde også læst Grundtvigs vise, og i et brev til Grundtvig dateret den 18. september 1839 giver han sit bud på en 👤Ebbesen-mindesten (►Breve 2 1926, s. 310 f.). Stenen skulle rejses på Himmelbjerget og have tre indskrifter: fire vers fra strofe 82 af folkevisen om 👤Niels Ebbesen (DgF 156 F; disse var 👤Vedels tilføjelse i ►It Hundrede vduaalde Danske Viser, jf. ►Grundtvig 1853-1976, bind 3, s. 495 og 516), fem vers fra Grundtvigs “Niels Ebbesen” (fra strofe 5 og 12), og sidste strofe af 👤Blichers eget digt om 👤Ebbesen fra ►Jyllandsrejse i sex Døgn, 1817, s. 66.✂ På vegne af Danske Samfund var Grundtvig, 👤P.C. Kierkegaard og 👤J.C. Lindberg underskrivere af ►Indbydelse til Dannemænd angaaende Et Minde for Niels Ebbesen i oktober 1840. Her anmodede de om 3000 rigsbanksdaler til oprettelsen af et mindesmærke for 👤Niels Ebbesen i Jylland. Der kom dog ikke noget monument ud af indsamlingen ved 500-årsjubilæet, men en statue af 👤Niels Ebbesen blev opført i Randers i 1882.