↩ Naar det nemlig ikke er et Selskab for Döden men for Livet, Man vil stifte, ikke et Konstværk af döde Bestanddele, men en levende Sammenvirkning, Man stiler paa; da maa man jo bestandig tage Livet i Betragtning, og Livet, ikke som det maaske findes hos Franskmænd, Tydskere og Engelskmænd, men som det træffer til virkelig at findes hos os; og for os vilde det da efter mine Tanker være en Daarskab, forud at bestemme Selskabets Virksomhed til Punkt og Prikke; thi var end alle andre Folkefærd paa Jordens Kreds i det Rene og Klare med deres Livs Beskaffenhed, Tarv og Udvikling, saa er vi Danskere dog ligelangt fra at være det med vores, og naar vi derfor stifte et Selskab for dette Liv, da maa det være vort Hoved-Öiemed at lade dette Liv vise sig og virke saa frit som muligt, da det först derved bliver muligt, at baade vi og vore Landsmænd efterhaanden kan vinde Forstand paa det Danske Folkeliv, dets værdige Fortsættelse og hensigtsmæssige Benyttelse.