Til 18de April.
✂ Mine Herrer!
✂ Blandt de mange Glæder, den senere Tid bragde mig, og som alle samle sig i den store Glæde, det for en gammelagtig Skjald og ►Sagamand er, at mærke, han dog ingenlunde har levet og stræbt forgæves, har i Grunden dog ikke miskiendt sit Folk 309 (US) og sin Tid; blandt disse Glæder var dog ingen större end den, det gav mig at höre, at der virkelig tænkes paa et Selskab til Folkelivets Tarv, og at Man i den Henseende önsker at höre mine Tanker. Paa Stiftelsen af et saadant Selskab var jeg nemlig for over tyve Aar siden med at fuske, og skiöndt det döde mellem Hænderne paa os, saa Fordanskningen af 👤Saxos og 👤Snorros Kröniker kun viser, hvad vi tænkde paa, saa har jeg dog aldrig opgivet Haabet om at see et Selskab virkelig opstaae, om hvis Nödvendighed til at vække og nære Folkelivet, hvert Aar og snart hver Dag fuldere overtydede mig. Om jeg derfor nu, da en af mine södeste Morgen-Drömme tegner til at gaae i Opfyldelse, sværmer lidt i ►Aftenrusket og i Aftenröden, det vil De vist tilgive mig; thi jeg kan ikke giöre ved, at mine Drömme altid var lidt kolossalske, og det er naturligt, at selv det mindste Tegn til Opfyldelse vækker et maaske æventyrligt Haab om hurtige Kæmpeskridt til et fjernt, maaske endog uopnaaeligt Maal! Hvad De derimod med Rette vil fordre af min Alder og min Erfaring, er, at jeg besindig skielner mine Drömme, Önsker og Forhaabninger fra Virkeligheden, med dens Love og Betingelser, og denne Besindighed skal jeg stræbe at vise, i det jeg udvikler mine Tanker om det gode Forsæt, der samler 446os her, og som jeg af Hjertens Grund maa lykönske Dem til, og bede Dem ingenlunde opgive, men, saavidt Omstændighederne tillade, rask udföre, fordi det er godt, og fordi Udförelsen aldrig kan blive saa ringe, den ►jo vil være saa mange Gange mere end slet Intet, som selv den störste Regnemester maa fortvivle om at bestemme.
✂ Vel har vi nemlig tre Spörgsmaal ►for os, det Förste om vi vil stifte et Selskab til Folkelivets Tarv, det Andet, om vi kan, og det Tredie, hvorledes et Saadant helst skal indrettes, og vilde vi udgrunde blot Eet af disse Spörgsmaal tilbunds, för vi tog en Beslutning, da kunde vi dertil ei blot bruge mange Aftener, men, som især 📌Tydsklands Historie klarlig viser, bruge Aartusinder; men det behöves heller ingenlunde. At vi har Lyst til at stifte et levende, folkeligt Selskab, tör vi nemlig godt forudsætte, da vi ►med Flid er mödtes i den Anledning, saa den rene og bestemte “Villie” maa være saa sjelden og hemmelighedsfuld en Sag som den vil, uden at det her giör mindste Forskiel. Om vi nu i denne Henseende kan hvad vi vil, det beroer heller ingenlunde paa, hvad en Tydsk Philosoph vilde dömme eller giætte om et saadant Selskabs moralske Mulighed, men kommer an paa en Pröve, og da det gamle Ordsprog: 310 (US) ►Lysten driver Værket, endnu aldrig har slaaet feil, saa formoder jeg virkelig, for at udtrykke mig lidt videnskabelig, med en til Vished grændsende Sikkerhed, at det vil lykkes, saasnart vi pröve derpaa.
✂ Hvordan nu et saadant Selskab skal indrettes, for at kunne ►virke det störst mulige Gode og af de allerreneste Bevæggrunde og paa den allerfornuftigste Maade, det maa jeg derimod bekiende, gaaer langt over min 447Forstand at besvare, men det skulde jeg ogsaa mene, Selskabet ikke alene godt kan, men bör for Öieblikket lade aldeles ubesvaret.
✂ Naar det nemlig ikke er et Selskab for Döden men for Livet, Man vil stifte, ikke et Konstværk af döde Bestanddele, men en levende Sammenvirkning, Man stiler paa; da maa man jo bestandig tage Livet i Betragtning, og Livet, ikke som det maaske findes hos Franskmænd, Tydskere og Engelskmænd, men som det træffer til virkelig at findes hos os; og for os vilde det da efter mine Tanker være en Daarskab, forud at bestemme Selskabets Virksomhed til Punkt og Prikke; thi var end alle andre Folkefærd paa Jordens Kreds i det Rene og Klare med deres Livs Beskaffenhed, Tarv og Udvikling, saa er vi Danskere dog ligelangt fra at være det med vores, og naar vi derfor stifte et Selskab for dette Liv, da maa det være vort Hoved-Öiemed at lade dette Liv vise sig og virke saa frit som muligt, da det först derved bliver muligt, at baade vi og vore Landsmænd efterhaanden kan vinde Forstand paa det Danske Folkeliv, dets værdige Fortsættelse og hensigtsmæssige Benyttelse.
✂ Vil Man nu sige: det er dog latterligt at stifte et Selskab til Folkelivets Tarv saagodtsom i Blinde, paa Lykke og Fromme, da er jeg vel ikke istand til at see det mindste Latterlige i at begynde en god Gierning paa den eneste mulige Maade, men derom vil jeg ingenlunde trættes med Nogen, thi Andre har naturligviis Lov til at være meget lattermildere end jeg, og selv de, ►der kun lee ad ugjort Arbeide, som Andre ad halvgjort, skal ogsaa for mig have Lov dertil; men jeg paastaaer naturligviis ligefuldt, at vor Forestilling om 448det Danske Folkeliv kan aldrig være saa dunkel, vi ►jo maae nöies med den, til den ►klarer sig; thi den Klarhed, Man ikke har, kan man nu engang ikke benytte, og ved at ville give sig Skin deraf, gaaer Livet ►i Löbet, saa, skal vort Selskab blive til Livets Gavn, maae vi nödvendig stifte det efter vort eget, ikke efter Andres Hoved og Hjerte.
✂ Altsaa, da vi kun alt for længe forgiæves har ventet paa, at Livet skulde blive os klart ved at læse, skrive og trættes om det, 311 (US) saa vil vi nu pröve hvad det duer til, og medens derved, efter alle Naturlove, Klarheden paa det Hensigtsmæssigste forberedes, tör jeg dristig paastaae, at Selskaber til et Folkelivs Tarv, der duer noget, kan stifte usigelig meget Gavn, skiöndt de begynde deres Virksomhed med en meget dunkel Forestilling om Maalet og en ligesaa dunkel Fölelse af de rette Midler; thi jeg kan herved beraabe mig paa hele Livs-Erfaringen baade i det Smaa og i det Store, baade i det Enkelte og i det Hele. Det er saaledes os alle vitterligt, at selv de Mænd, der, som Tiden viste, var beskikkede til den kæmpemæssigste, den klareste og mest velgiörende Virksomhed, maatte finde sig i at födes dem selv aldeles ubevidst, og at, vilde man ikke taalt, de havde begyndt Livet i den dybeste Dunkelhed, vilde Man heller aldrig seet dem i deres Glands; men tænker Man virkelig, at Folkelivet er et Konstværk, Man kan frembringe efter ganske andre Love end Livet hos Enhver af os naturlig maa fölge, da tænker Man jo dog ►mærkelig feil. Minder ikke Ordsproget os om, at selv ►📌Rom blev ikke bygt paa een Dag►, og lærer ikke 📌Roms kun alt for velbekiendte Historie, at selv Romer-Livet, som dog kun var et Röver-Liv, der maatte falde for449vovne, gudsforgaane Krigere nemt at fatte, selv det stod ingenlunde klart for Stifterne, men begynder yderst dunkelt, ei engang med de ►tolv Tavlers Love, end sige da med ►Corpus juris, der tvertimod er dets Liigpræken!
✂ Dog, 📌Nordens Historie tilbyder os et meget nærmere, og derhos meget smukkere Exempel paa den Dunkelhed, hvormed ethvert Folkeliv og ethvert levende Selskab til dets Tarv maa begynde, uden derfor at blive mindre velgiörende; thi der er i denne Henseende intet saa lysende Exempel i hele Verdens-Historien, som “📌Island” af vor store Digter med Rette kaldt:
✂ ►Ihukommelsens vældigste Tempel.
✂ I dybeste Dunkelhed skabdes nemlig giennem det tiende Aarhundrede paa 📌Island et nyt Folkeliv, og stiftedes tillige et magelöst Selskab til Folkelivets Tarv i hele 📌Norden; men det var ►aabenbar aldrig blevet til, dersom 👤Ingulf Arnesen, ►Thoralf Smör, ►Kield-Ulv, og hvad de Patriarker alle hedd, skulde biet, til det var blevet dem klart, hvordan 📌Island skulde blive befolket, faae en ordenlig Forfatning, virke levende tilbage paa Folket i alle 📌tre Nordiske Riger, og blive Vuggen for en historisk Konst, der har Krav paa alle Tiders Beundring. ►Vist nok er nu mangfoldige Ting langt klarere for os Alle i det Nittende Aarhundrede, end for Nogen i det Niende, men 312 (US) Menneske-Livet er endnu knap at regne til de “mange Ting”, over hvis travle Undersögelse vi snarere synes at have glemt “det ene Fornödne,” som Livet unægtelig er, og i alt Fald er “Folke-Livet” saa mörk en Sag for os, at vore Lærde godt kan trættes om, hvorvidt der virkelig er eller har nogensinde været noget Saadant til. At nu de Lærdes 450Tvivlraadighed ikke blot om Folke-Livets Önskelighed, men selv om dets rene Mulighed, paa ingen Maade giör dette Livs Virkelighed tvivlsom for hvem der föler det i sig, er nu vel, til al Lykke, en afgjort Sag; men naar Docterne trættes om, enten Man er död eller ikke, da er Livet dog rimeligviis kun svagt og dunkelt, saa hvem der nu vil opholde og styrke det Nordiske Folkeliv, har en ikke mindre indviklet Opgave end de gamle Islændere, og maa ligesaavel som de have Mod til, paa Lykke og Fromme, at pröve hvad Livet endnu duer til og hvad der tjener det ⓘ bedst.
✂ Men, kan Man sige, lad saa være! at ►Man maa nöies med at see ved de Lys, som nu brænder, hvor dunkle de end er, saa kan Man dog Intet udrette, för Man veed, hvor Man skal begynde, og da det forsaavidt er unægteligt, at ►Man altid “maa begynde med Noget,” være det mig tilladt ogsaa derom at yttre mine Tanker.
✂ Var vi nemlig Dövstumme, da er det klart, vi kunde aldrig tiltale Folket, men er vi kun lydhöre, da vil selv en lille Meen paa Mælet være taalelig, deels fordi Folk ikke regner det saa nöie, naar Man kun siger Noget, de gider hört, og deels fordi vi da ved flittig Samtale, baade indbyrdes og med Folket, kan lære at tale meget bedre og klarere end vi giör nu, saa det giælder kun om ►►den Tro, der flytter Bjerge►, den Tro, at hele Folkelivets Hemmelighed stikker i en levende Brug af Modersmaalet til Andet end Hverdags-Snak. Nu at ville paanöde Nogen denne Tro, enten med Fornuft-Slutninger eller historiske Vidnesbyrd, var ►vist nok forgiæves, men har vi blot en dunkel Formodning om, at Folkeliv og Modersmaal staae 451i meget nöie Forbindelse, da kan vi jo dog sagtens lukke Munden op, og see hvad der vil komme ud deraf, og Modersmaalet og Folkelivet med deres Historie er baade saa dybe og dunkle, at hvem der har Lyst til at tale sammen om dem, kan aldrig fattes Stof. Betænke vi desuden, at Rigdom og Styrke i Modersmaalet, hvad de saa end ellers er, unægtelig er meget nyttige ikke blot paa en Prækestol og et Catheder, hvor vi saa tidt smertelig maa savne dem, og ei blot i ►Folkeraadet, hvor Man ei endnu synes at have opdaget dem, men under alle Livets 313 (US) Omstændigheder; da er det jo klart, at om vort Selskab aldrig udrettede Andet end at giöre os dygtigere i Modersmaalet og derved dygtigere til al levende Virksomhed i Landet, da var allerede det et Storværk og höistrimelig et Kæmpeskridt til Folkelivets Tarv.
✂ Nu, ►M. H. har jeg talt saa fornuftig og forsigtig om vort Selskab, som jeg kunde, men i det jeg tör forudsætte, at, selv naar det udrettede allermindst, var et Selskab til Folkelivets Tarv godt værdt at stifte, da maa jeg udbede mig Tilladelse til ogsaa at beröre mine Drömme om det Selskabs Virksomhed, vi er ifærd med at stifte; og de vil ikke nægte mig den, thi aldrig var en livlig Ungdom sky for det Kolossalske, og aldrig gaaer den irette med sine lyse Forhaabninger om deres Rimelighed. Forsaavidt er jeg ung endnu, og efterat have opdaget, at ►Mindet er altid Haabets Moderskiöd, saa Haabet flyver höit, som Mindet er dybt, bliver jeg vist aldrig gammel i den Forstand at regne smaalig og mistvivle om det Store; thi hvor er Mindets Verden rigere end i vort 📌Norden, og hvor er ►Mimers-Brönden dybere end her i 📌Danmark! I 📌Danmark og 📌Nor452📌den venter jeg derfor ligesaa store Ting i Fremtiden, som der i Fortiden var, kun i en anden, til ►Nyaars-Tiden svarende, ►forklaret Skikkelse, venter jeg Storværk til hele Menneske-Slægtens Bedste, venter jeg en rask fremskridende Oplysning af Menneske-Livet, som det virkelig findes og fortsættes i det Hele og i det Enkelte, en “Historisk Oplysning,” der paa een Gang lærer at beundre og skatte, nyde og benytte Livet; og det er ikke i fjerne Tider og kommende Aarhundreder, jeg venter Sligt som himmelfaldent, det er Noget, jeg paastaaer, ►alt er begyndt, kun smaat og dunkelt endnu, fordi alt menneskelig Stort, selv Guddommen i Manddoms-Skikkelse, maa begynde smaat og dunkelt! De veed det ►sagtens Alle, at i mine Tanker blev ved Dönnet over 📌Kongedybet et ►Nyaar skudt ind, ei blot som et nyt Aarhundrede i 📌Danmarks Tidsregning, men som en ►Nyaars-Tid i Aandens Verden, om hvis Virkelighed og nyfödte Herlighed 📌Nordens Skjalde i det Nittende Aarhundrede er ligesaa gyldige som höiröstede Vidner; og naar vi nu stifte et Selskab til Folkelivets Tarv, hvori det levende Ord paa Modersmaalet igien faaer Magt og Ære, og hvor Mindet og Haabet, Fortid og Fremtid, levende mödes som ►Odens Fugle, ►Hugin og ►Munin, der overflyve ►Midgaard; nu, siger jeg, vil det sikkert Altsammen skee, hvad det hule Dön over 📌Kongedybet dunkelt varslede om, og Skjaldenes Kvad klarlig bebudede. Snart vil det 314 (US) sees, hvad kun Blindhed tvivler om, at det levende Ord er paa een Gang Aandens Tempel, Sværd og Löftestang, Livets Væld og Livets Flod paa Jorden; ikke blot i 📌Sverrig og 📌Norge, men ogsaa i 📌England, og hvem veed, hvor vidt i Christenheden, vil lignende ►Samfund reise sig, der, 453ligesom vi, regne hele Menneske-Livets historiske Oplysning med til hvad der paa hvert givet Sted er Folkelivets Tarv, og der vil da hverken fattes Kræfter eller Midler til at frembringe en Universal-Historie, hvori Menneske-Slægtens store Levnets-Löb finder et værdigt Mindesmærke, og hele Menneske-Livet sit Vidunder-Speil! Det er min Dröm, som jeg selv under de ugunstigste Omstændigheder har troet, vil gaae i Opfyldelse, og hvad ikke da under saa lykkelige Varsler, som et levende Selskab til det Danske Folkelivs Tarv unægtelig er!