Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Det Danske Samfund

Ligesom 👤Napoleon aabenbar önskede, Man vilde glemt hele 📌Frankrigs og hele Verdens Historie over hans, og altsaa dermed ikke blot begyndt et nyt Tidsrum i Historien, men begyndt Historien; saaledes kan 441ogsaa Naturforskerne godt önske, Man vilde glemme alle de forrige store Verdens-Begivenheder over deres Bedrift i det sidste Aarhundrede og dermed begynde Verdens-Historien, men saadanne Önsker kan umulig gaae i Opfyldelse, da den levende Deeltagelse i det nyeste Hoved-Optrin af Menneske-Slægtens Levnetslöb udstrækker sig med Nödvendighed til alle de Andre, hvad enten Man saa glæder eller ærgrer sig over dette ny Optrin. Der kunde saaledes Ingen tage Deel i 👤Napoleons Seire og den deraf udspringende ny Tingenes Orden, uden enten at önske denne ny Tilstand vedligeholdt eller forstyrret, og i begge Tilfælde dreves Man til at forespörge hos Historien, hvordan 👤Napoleon var opstaaet og Seieren vundet, og hvorvidt Fortiden havde Exempel paa noget Lignende, af hvis Fölger og Skæbne Man kunde slutte sig til det Nærværende, eller dog lære, paa hvad Maade det bedst lod sig befæste eller bekæmpe. Saaledes drev 👤Napoleons Seire baade Franskmænd og Tydskere, ellers kun lidt historiske Folk, tilbage til Historien, og hvilken uberegnelig Indflydelse Tydskernes gamle Historie havde paa deres nyeste Bedrift, Opstanden mod 📌Frankrig og 👤Napoleon, er Alle vitterligt.