↩ Hvad nu ►Holgers Nærværelse angaaer, da behöver jeg neppe at erindre, at det er med ham som med alle Aander, der ei lade sig begribe og randsage, men kun fatte og benytte, saa han rækker vel os alle venlig Haand, som der staaer i den ny Vise, naar vi ærlig giör ham ►samme Skiel, men han smutter os ►paa Timen mellem Fingrene, hvis vi vil partere ham. Önske vi derimod kun at have et Billede af ham for Öie, da tjener han os gierne dermed, og det er kun en gammel Overtro, at han bestandig lader sig see i en gammeldags Brynie med et stort ►Slagsværd; for den sidste Gang, jeg mödte ham, havde han ikke andre Vaaben end en Havesax og Gartner-Kniv, og fortalde mig, han var en Sön af vor gamle ►Urtegaards-Mand, og havde i mange Aar reist udenlands paa sin Konst, men 467var nu kommet hjem for at tage sig af den gamle Storhave, som han aldrig kunde glemme. Jeg spurgde ham da naturligviis, hvordan han havde fundet den, og halv med Smil, halv med lidt Ærgrelse, fortalde han mig da, at Kiökkenurterne fandt han langt mangfoldigere og tildeels meget bedre end i hans Barndom, og Blomster-Florene vilde han heller ikke laste, skiöndt han önskede lidt færre Tulipaner og Georginer; men ►Abildgaarden var ⓘ reent forkvaklet. Især, sagde han, er det baade til at lee og græde over, som der er handlet med det gamle Træ, der i min Faders Tid bar de liflige ►Iduns-Æbler, for, mens jeg var borte, kom her en omreisende Italiener, som kaldte sig Konst-Gartner, og fik Lov til at ►raade for Haven, og skiöndt han förde adskilligt Godt med sig, gjorde han dog kun Væsen af en vissen Torn, som han forsikkrede, var et ægte Skud af de guddommelige Romeres Stamtræ, den over al Verden berömte Hybentorn ved 📌Tiberbroen, og den indpodede han meget omhyggelig i den gamle ►Abild. Det saae jo hæslig ud, men var det blevet derved, havde Ulykken dog ikke været saa stor, da den Vissenpind nok tog sig i Agt for at voxe, men havde den Karl ikke saa det fortvivlede Indfald, at det skulde lade, som den hellige Kvist skiöd hvert Foraar, derfor pillede han Knopperne af den gamle ►Abild, saasnart de kom frem og satte dem paa Tornene.