↩ Dog, hvad siger jeg? Længe för mit Öie faldt paa ►Hr. Tönnes Vise, og længe för Man i 📌Sönderjylland eller Dansk 📌Holsteen drömde om, at der var nogen större Salighed end den Höitydske, da havde vi jo ►alt i 👤Adam Öhlenschlæger faaet en Kæmpehjelp i 📌Nordens Aand fra 📌Sönderjylland, som ►“Gamle-Skolen” i 📌Upsal► ei vil nægte, bröd godt sin Landse for “Islændersken,” saa, fik vi end aldrig mere Hjelp derfra, maatte vi dog være taknemmelige og undres over Dybden i de Gamles Drömme. Her har vi da allerede Lidt at giöre til Folkelivets Tarv, og jeg vil derfor bede Hr. 👤Rask indrykke ►Hr. Tönnes Vise heel og holden i sit ►Morskabs461►blad for Almuen, deels for ogsaa derved at more Folket og især Sönderjyderne lidt, og deels for at vi desför kan faae at vide, om den endnu nogensteds skulde findes i Folkemunde med sin gamle Tone, som jeg formoder maa ret være liflig*Det fandtes siden, at Melodien til ►Hr. Tönnes Vise ogsaa ubemærket fandtes i den ►ny Udgave af Kæmpeviserne, og den har altsaa endnu for kort siden været i Munden.. Skal den nemlig gjöre Gavn, maa den paany blive “söd i Munden,” og först da nytter det at pege paa den, som et herligt Drömme-Epos om Hexeriet og Helbredelsen, thi da faaer Hr. Tönne först sit ►Glavind “►Röst” igien, hvormed han, til de Lærdes Forbauselse, kan sönderskiære alle ►Runebaand og trodse alskens ►Runekonst!