Grundtvig, N. F. S. Hvad Dagen hør til

122

Hvad Dagen hør til.

(Dagen 21 Jan.)


I Anledning af en Oplysning, jeg i dette Blad (1838, Nr. 346) gav om Sognebaandets Ælde i den almindelige Kirke og hos os, er der kommet en vældig Ridder for Dagen, ved Navn Anonymus, af Hr. Ingens over al Verden berømte Slægt, som med en frygtelig Maske for Ansigtet træder i Skranken og mumler Noget i Skægget, hvoraf Meningen nok skal være: Ingen troe Grundtvig, naar han med Kiendsgierninger vil vise, at Sogne-Præsternes Tvangs-Ret i Samvittigheds-Sager ei skulde være ægte gammeldansk og ægte apostolisk, men Alle troe mig paa mit gode Navn og Rygte og paa mit aabne, ærlige Ansigt!

Hvad kan jeg nu hertil svare Andet, end at jeg giennem tredive Aar har bevaret saa ærligt et Navn i Literaturen, at de Læsere, jeg bryder mig om, uden min Paamindelse, langt vil foretrække min Hiemmel for den Navnløses, saa jeg fristes ikke til paa mine gamle Dage at begynde en Skygge-Fægtning med Anonymitetens Hydra, som jeg alt i min Ungdom har viist, en ærlig Mand kan trøstig foragte, og paa hvis Hals selv den usleste Pen kan skabe utallige Hoveder.

Vil derimod entenDagens Udgiver” eller nogen anden Mand, der har mindste Ære at tale med, vedkiende sig Sigtelsen, som den staaer at læse, da skal jeg paa Timen stræbe at oplyse Publicum om, hvem af os det er, som, ved at anføre Kiendsgierninger, stoler paa Læsernes Godtroenhed.

N. F. S. Grundtvig.