↩ Det fortrøstningsfulde digt “Til Hr. Etatsraad Treschow” trodser nederlaget ved stænderforsamlingen og ser frem mod lysere tider for løsning af sognebånd. Digtet er et lejlighedsdigt, hvilket vil sige, at det udspringer af ydre omstændigheder samt er en hyldest til en person (►Sunesen 2014, s. 125). Det hylder således 👤Treschow for hans “Kamp til Folkegavn” (►Grundtvig 1839, strofe 6) og for at have forsvaret “Troens Frihed” på “Folkeraadet” (strofe 1). Det mangeårige venskab mellem 👤Treschow og Grundtvig beskrives af flere omgange (strofe 1, 2, 3 og 5), og der lægges vægt på, at de trods forskelligheder har bevaret venskabet. Strofe 4 skildrer Grundtvig som “den gale Præst” og roser 👤Treschow for at have holdt fast i sagen.