Grundtvig, N. F. S. Til Hr. Etatsraad Treschow

73

Til Hr. Etatsraad 👤Treschow.


1

Stod for Troens Frihed Du
Fast i Folkeraadet nu,
Vanskelig opveiet,
Kun fordi, som Rygtet gaaer,
Gjennem mange Herrens Aar
Venskab vi har pleiet?
Nei, fordi fra første Færd
Aandens Frihed Dig var kjær,
Derfor vi er Venner.

2

Ja, fordi Du veied Aand
Tankefuld i rette Haand,
Og Du har et Hjerte,
Derfor, selv naar jeg foer vild,
Deeltog Du saa vennemild
I min Fryd og Smerte,
Var og blev min gode Ven,
Medens Nyaar kom igjen
Ni og tyve Gange.

3

Havde ei vi begge To
Givet fri hinandens Tro,
Fri hverandres Tanke,
Hvordan skulde vi i 📌Nord
Skiftet mangt et Venneord
Gjennem Aar i Banke;
Trods saamangen Driveskye
Trods saamegen Forskjel ny,
Været end de Gamle!

4

Og hvis ei Du før idag
Havde trolig fulgt den Sag,
Du fandt værd at føre,
Hvordan skulde da omsonst
Fristeren brugt al sin Konst
Paa et vildøvt Øre,
For at vise, det var bedst
Du gav op den gale Præst,
Fienden ad Fornuften!

5

Venskab er en Hjertesag,
Tausere hver Nyaarsdag,
Det paa Jord tilbringer,
Rosen-Farven, som fra Kind
Saa og fra vort Venne-Sind,
Sig med Tiden svinger;
Men fik ret vi Aanden kjær,
Vi dog selv i Aftenskjær
For dens Frihed gløde.

6

Ei da Tak i Venskabs Navn
For Din Kamp til Folkegavn
Nys ved 📌Issefjorden;
Men, med Tryk af Vennehaand,
Tak fra Kæmpe-Friheds Aand,
Barnefødt i 📌Norden!
73Tak fra Hjertedybets Grund,
Ømmere ved 📌Øresund
End paa hele Jorden!

7

Lad kun hvem der vil idag
Glade tone Seiers-Flag
For de fleste Stemmer!
Men endnu om hundred Aar
Mindes, som den Dag igaar,
Hun, der Godt ei glemmer,
At for Hjerte-Ro i 📌Nord
Kæmped Du ved 📌Issefjord,
Som kun Faa det vilde.

8

Ja, vi kæmped for de Smaa,
Som sig selv end ei forstaae,
Hver med sine Vaaben,
Kæmped, skjøndt ei eens i Tro,
For de ømme Hjerters Ro
Og for Barne-Daaben;
Hjertet seirer dog tilsidst,
Derfor barnlig mindes vist
Vi i Kæmpevisen.

9

Aandens Frihed, Hjertets Fred,
Sødt det er at mindes ved,
Helst i 📌Danevange,
Skjønt det er at tænke paa,
Bedst at kæmpe som de Faa,
Ikke som de Mange;
Hjerterum, hvor Freden boer,
Det er Himmerig paa Jord,
Der har Glæden hjemme!

10

Efter Hjertets Nederlag
Kommer en Opreisning-Dag
Snart i 📌Danevange,
Kommer Seiren, hvid og rød
Som en Dannekvinde sød,
Rig paa Folkesange;
Fri i Tanke, Tro og Ord
Aanden altid var i 📌Nord.
Hjertets Sag er Himlens!

11

Derfor skal i Tonefavn
Yndig svinge sig Dit Navn
Over 📌Issefjorden;
Med Din 📌Roeskild-Navner Du
Kommes skal end seent ihu
Vist i hele 📌Norden,
Naar det lyder høit i Sky:
Hjertet fik sin Ret paany,
Fri er Tro og Tale!

N. F. S. Grundtvig.