Grundtvig, N. F. S. Jule-Sang i Prindsesse Caroline Amalias Asyl

Oversigt over manuskripter og tryk

Manuskripter

Der kendes ingen manuskripter til værket.

Førstetrykket

Nummer i Bibliografien: 610.

Jule-Sang i Prindsesse Caroline Amalias Asyl er trykt som en folder på fire sider uden oplysning om trykkested eller udgivelsesdato. Oplagsstørrelsen er ikke kendt.

Senere udgaver

Jule-Sang i Prindsesse Caroline Amalias Asyl blev genoptrykt året efter med titlen Jule-Sang i Dronning Caroline Amalias Asyl (1839). “Jule-Aften! Du er skjön” blev desuden optrykt i J.F. Fenger & R. Th. Fengers Psalmer og Sange til Julen, nr. 17 (1845).

I 1840 blev “Jule-Aften! Du er skjön” forøget med en strofe i Jule-Sange i Dronning Caroline Amalias Asyl, s. [3-5]. Denne form blev genoptrykt i Jule-Sange for Dronning Caroline Amalias Asyl-Børn (1842), s. [6] f.

Bibliografisk beskrivelse

De anvendte eksemplarer

  • Grundtvig-Bibliotekets eksemplar, k ex. 2 (ubeskåret og med påklistret omslag).
  • Det Kongelige Biblioteks eksemplar, Fr. Thorkelins Grundtvig-samling, 610 (beskåret og indbundet).
  • Det Kongelige Biblioteks eksemplar, Småtrykssamlingen: “Viser af navngivne forfattere: N.F.S. Grundtvig” (beskåret og uindbundet).

Eksemplar 1 har dannet grundlag for tekstetablering og faksimiler.

Formler

Format: 8o.

Eksemplaret er ubeskåret og måler ca. 194 x 119 mm.

Kollationsformel: [1]2.

Pagineringsformel: 2 blade, 4 sider, upagineret.

Eksemplarets format er oktav. Det er trykt på et kvart ark, der er foldet til 2 blade, 4 sider i alt. Siderne er upaginerede, og der er ingen arksignatur.

Indholdsoversigt

[1] titelblad. [2-3] tekst. [4] blank.

Papir

Eksemplaret er trykt på lyst, nu gulnet maskinpapir.

Intern varians

Der er ikke konstateret intern varians.

Tekstkritik

Anvendt litteratur

  • Bibliografien, se Johansen, Steen (1948-1954)
  • Fenger, J.F. & R. Th. Fenger udg. (1845) Psalmer og Sange til Julen. København
  • Grundtvig, N.F.S. (u.å.: 1839) Jule-Sang i Dronning Caroline Amalias Asyl. (u.st.)
  • Grundtvig, N.F.S. (u.å.: 1840) Jule-Sange i Dronning Caroline Amalias Asyl. København
  • Grundtvig, N.F.S. (1842) Jule-Sange for Dronning Caroline Amalias Asyl-Børn. København
  • Johansen, Steen (1948-1954) Bibliografi over N.F.S. Grundtvigs skrifter, bind 1-4. København