↩ Det skulde nu imidlertid ikke ►saa være; 📌Danmark, der ikke egentlig blev Krigsskueplads, maatte ogsaa have sin Del af Svien, sin Bankerot og Fortvivlelse, og jeg anmærker det da kun her, for at give Dem en rigtig Forestilling om vor Krigstid, der, hvad den saa end foraarsagede, ingenlunde i sig selv var ►enten kjedsommelig eller utaalelig, men meget mere saa livlig, rask og poetisk, som næppe nogen hos os i mange Aarhundreder. Saaledes var det i det mindste i den Kreds, jeg kunde ►oversé fra 1807 til det ulykkelige 1813, da ►Pengeforandring og ►Bankhæftelse, 📌Norges ►Afskærelse og ►de norske Forhaanelser, ►Tyskernes Bebrejdelser, ja, hele Verden stormede ind paa os, og vi derved alle tabte Ligevægten: bandt, hvor vi skulde løst, skjældte, hvor vi skulde trøstet, og ►gnavede, hvor vi skulde opmuntret; da først var det, 📌Danmark bukkede 326under og nedsank i en ti Aars Tid saa dybt i Armod og Mismod, Afmagt og Ligegyldighed, at jeg ikke, uden med en vis Gru, kan tænke mig tilbage til Aarene mellem 1820 og 30, da det var det sørgelige Omkvæd i alle Kroge: Hvad skal vi æde, og hvad skal vi drikke, og hvad skal vi klæde os med? og da selv de hungrigste Sjæle sjælden forlangte mere [aandelig] Føde end 👤Elmqvists “►Læsefrugter, samlede paa Literaturens Mark”, eller vel rettere: paa dens ►Fælled.