↩ Dette splinterny Skuespil af en russisk Flaade i 📌Middelhavet gjør nemlig ikke blot Epoke i 📌Ruslands og 📌Nordens, men overhovedet i Sømagternes Historie; thi vel havde 👤Peter Czar, som ordentlig sværmede for Søvæsenet, fravristet 📌Sverig en herlig Kyst ved 📌Østersøen, fremtryllet 📌Petersborg ved 📌Nevas Bredder og opmanet 📌Kronstad ved dens Munding, men at skabe en russisk Sømagt var dog 👤Katrine den anden forbeholdt; og hvorved det lykkedes hende, ser man ved ét Øjekast paa de tre Afdelinger i hendes Middelhavs-Flaade, hvoraf Engelskmanden 👤Elphinstone anførte den ene, Danskeren 👤Arff den anden og Russeren 👤Spiridov den tredje. Nær havde vel Russernes overordentlige Held baade til Lands og Vands bragt 📌Østerrig til at forbinde sig med Tyrken, men da var det, 👤Fredrik den eneste fandt paa det Husraad at vedligeholde den truede Ligevægt ved en polsk Deling, og 👤Pugatsjevs Oprør stemte desuden Kejserinden saa fredelig, at hun nøjedes med nogle faa Pladser ved 📌det sorte Hav og rømte 📌Krim, som nu under sin egen Khan skulde være uafhængig (1774). Ved 👤Pugatsjev, en fortvivlet Kosak, der udgav sig for Kejser 👤Peter den tredje, lønner det nu vel ikke Umagen at opholde sig, men vi maa dog bemærke, at efter Freden med Tyrkerne blev han snart undertrykt, fangen og henrettet, ved hvilken Lejlighed man fortæller, at hans Dødsdom skal have været den eneste, 👤Katrine den anden i den hele Menneske-Alder, hun sad paa Tronen, 25nogen Sinde underskrev, hvad hendes Samtid højlig beundrede, medens vi naturligvis ikke ret véd, om vi skal smile eller ærgre os over den uægte Følsomhed, det vist nok er, vel at kunne opofre skikkelige Folk i Tusendtal for sin egen Magt og Ære og selv for sine Luner, men dog at være nænsom over enhver Forbryders, selv en Morders Liv, mod hvem Skaansel dog er Opmuntring til at slaa skikkelige Folk ihjel.