Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Mands Minde 1788-1838. Foredrag over det sidste halve Aarhundredes Historie

📌Sverrig maatte vel nu, for et Syns Skyld, lade, som det brød med 📌England; men 👤Napoleon saa’ godt, det havde intet at betyde; og skjønt han, under Forberedelserne til den russiske Krig, nok ønskede Forbund med 📌Sverrig, havde han dog alt for store Indbildninger om sin Almagt, til at tro det nødvendigt; og da man forlangte 📌Norge til Løn, fandt 👤Napoleon det uklogt at opofre 📌Danmarks sikre Venskab for et meget usikkert Forlig med 📌Sverrig. 👤Alexander derimod, som naturligvis var bange for et svensk Sidehug ved 📌Petersborg, mens han maatte samle alle sine Kræfter mod 👤Napoleon, var ikke saa prutten, og saa’ langt heller, at 📌Sverrig forlangte 📌Norge end 📌Finland, og [han] bevægede 📌England til [at] bekræfte 📌Norges Afstaaelse, hvorimod 📌Danmark imidlertid, naar det vilde være artigt, skulde have fuld Erstatning i 📌Tyskland. I Foraaret 1813, da Russere og Franskmænd sloges om 📌Hamborg, vaklede naturligvis 📌Danmark; men da 📌Norge var Prisen selv blot for Fred med 📌England, kunde den danske Konge naturligvis 322ikke indlade sig derpaa, og sluttede nu i Juli 1813 et fast Forbund med 👤Napoleon, hvormed fulgte Krigserklæring mod 📌Rusland, 📌Prøjsen og 📌Sverrig.