Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Mands Minde 1788-1838. Foredrag over det sidste halve Aarhundredes Historie

Det arme 📌Sverrig, som saaledes aldeles uskyldig indvikledes i Krig med begge sine Naboer og havde en lige saa haardnakket som fej og halvtosset Konge, kunde naturligvis, trods sine forbavsende Anstrængelser og den Tapperhed, der altid udmærkede vore østlige Naboer, i Længden umulig holde Stand; og i Foraaret 1809, da Russerne havde oversvømmet 📌Finland og bemægtiget sig 📌Aalands-øerne, medens den norske Hær under 👤Kristjan Avgust, Prins af Avgustenborg, stod færdig til at bryde ind fra den anden Side, saa, i Fortvivlelse, gjorde nu baade den østlige og vestlige Armé Opstand, den paa Grænserne af 📌Norge under 👤Adlersparre rykkede mod 📌Stokholm, og Generalen for den finske Armé 👤Adlercreutz tog med en Del Hjælpere Kongen fangen paa Slottet 13de Marts. 👤Gustav den tredjes Broder, 👤Hertug Karl af Sødermanland, som havde været Rigsforstander i den afsatte Konges Mindreaarighed, blev nu udraabt til Konge; men da han var barnløs, og man intet vilde vide af 👤Gustav den fjerdes Afkom, valgte man den danske General i 📌Norge, Prins 👤Kristjan Avgust, til Kronprins. Da denne Prins var 321særdeles elsket i 📌Norge, blev dette ansét for et hemmeligt Anslag paa Naboriget; men da Følgerne viste, at 👤Kristjan Avgust slet ikke var en Prins efter den svenske Adels Hjærte, har man vist heri gjort den Uret.