Grundtvig, N. F. S. Uddrag fra Mands Minde 1788-1838. Foredrag over det sidste halve Aarhundredes Historie

Vende vi os nu til 📌Sverrig, da se vi dèr baade 3201801 og 1807 en Konge, der ærlig har fortjent det Øgenavn, man gav ham, af 📌Nordens 👤Don Quixote; men han hed ellers 👤Gustav den fjerde Adolf og var Svoger til Kejser 👤Alexander; men i Politiken, siger man, det er ligesom i Kortspil: dèr gjælder ikke engang Broderskab; og vist er det, at da den svenske Konge, som havde været i Forbund med 📌Prøjsen og 📌Rusland, ikke vilde tiltræde Tilsitfreden og Fastlands-Systemet, paatog Kejser 👤Alexander [sig] at formaa ham til begge Dele, og brød desaarsag uden videre Omstændigheder ind i 📌Finland. Vi havde paa samme Tid erklæret 📌Sverrig Krig, fordi Kongen 1807 havde gjort Mine til at besætte 📌Sæland og, da vi fordrede Forklaring, lod svare, at dersom han havde fundet det raadeligt, vilde han ogsaa gjort det, og ønskede kun aldrig at faa Aarsag til at fortryde sin Nænsomhed.