↩ De véd nok, ►m. H., at der for henved 30 Aar siden, 1810, ganske alvorlig var Tale om de tre nordiske Rigers Forening, og for et Øjeblik selv nogen Udsigt dertil; og om jeg end vilde, saa kunde jeg dog ikke nægte, at jeg selv var en af dem, der ønskede den; thi jeg skrev endog ►en lille Bog om Ønskeligheden deraf, da man i 📌Sverrig vaklede mellem Kongen af 📌Danmark og 📌Norge og Prinsen af 📌Pontecorvo til Tronfølger. Dog, vi ►Bogmagere maa se til, ikke at komme for dybt ind i, hvad vi har skrevet om, naar vi har noget andet at fortælle, da dette ellers sikkert bliver glemt; og jeg vil da strax bemærke, hvordan Forholdet mellem de nordiske Riger indviklede og udviklede sig efter 1807. Hvad nu os angaar, da véd De, vor Regering var den samme da som nu, saa vor Konge siden 1808 var vor regerende Kronsprins ikke blot fra 1807 og 1801, men før Revolutionen; men i den Tid har 📌Sverrig haft fire forskjellige Konger, og 📌Norge er blevet skilt fra 📌Danmark, ►uden at blive forenet med 📌Sverrig; og da nu tillige en af 👤Napoleons ►Marechaller blev Konge i 📌Sverrig, og 📌Norge fik en splinterny Forfatning efter fransk Snit, saa har selv Tyskere og Franskmænd skjænket 📌Nordens nyeste Historie usædvanlig Opmærksomhed; – og skjønt denne Opmærksomhed naturligvis langt mere gjaldt de to andre Riger, som ►fornyede deres Mønt og førte det ►opskruede Navn 📌Skandinavien, end vort lille Fæderneland, der blev ved det gamle, og kan slet ikke komme ud af 319at kalde sig andet, end hvad det har hedt, lige siden den gamle ►Skjold var en lille Dreng, ja, lige siden ►Dan, den ►Kæmpe kjøn, som der staar i ►Rimkrønniken: